Sommerferien står for døren og du har, trods ægtefæller, husdyr og andre distraherende elementer, som børn (YRK), masser af tid til at læse. Men hvad? Hvor skal man begynde og slutte? Med tegneserier, naturligvis!
Ja, det giver da sig selv, men OK, hvis man har brug for et par anbefalinger, så kommer jeg ilende. Samtidig er det, naturligvis en kærkommen lejlighed til, at malke noget af mit materiale for flere dråber. Og sommeren ER jo agurketid, og traditionelt tiden hvor der kører genudsendelser.
Så, jeg vil da gøre det samme. og måske kaste lidt opmærksomhed på nogle tegneserier/skriverier, der er røget under radaren. Det seneste halve års tid, har jeg smidt ting online i en jævn strøm, men lad os bare være ærlige: det kan være svært, at få ørenlyd og synlighed.
Så lad os tænde spotlyset, dykke ned i arkivet og komme med nogle anbefalinger i forskellige hjemmelavede kategorier. Noget gammelt, noget nyt, noget jeg endnu ikke har skrevet om, men som er på listen.
Til en der er lidt træt af superhelte
Black Hammer af Jeff Lemire
For 10 år siden forsvandt en række helte, anført af den titulære Black Hammer under den store kamp i Spiral City mod skurken Anti-God. Siden har de levet ført en skjult tilværelse på en isoleret farm nær byen Rockwood, i en eller anden form for anden dimension, hvor ingen ved hvem de egentlig er…
Pitchet kan lyde enkelt, men Black Hammer er meget mere. Det er en kærlighedserklæring til superhelte mediet, tegneserier og golden age superhelte. Samtidig er det en både rørende og sær fortælling om en sammenbragt familie.
Grundhistorien er fortalt i 4 trade paperbacks fra Image, der samler den første “fase” af serien. Senere er der kommet en række spin-offs, oneshots og tie-inns, der udvider Black Hammer Universet, eller fokusere på enkelte af karaktererne. Start med Secret, The Event og Age of Doom part 1 + 2.
Er du lidt træt af superhelte, så er det her både en klassisk fortælling, leg med klichéerne og en meditation over hele superhelte-begrebet. Velskrevet, flot tegnet, underholdende og med hjerte.
Det klassiske forløb
Daredevil – Born Again af Frank Miller
Den behøver næppe nogen nærmere introduktion. Historien, der oprindeligt løb i Daredevil #227–231, er skrevet af Frank Miller og tegnet af David Mazzucchelli, der også havde fingrene i Batman, i 80erne. Og findes i utallige genoptryk og opsamlinger, der får serien til, at fremstå som en mini-serie eller “graphic novel”.
Det er det altså ikke, der er tale om en “arc” fra det månedlige blad. Men, Matt Murdoch fald fra tinderne og genopstandelse KAN læses som en lille, afrundet historie. Min anbefaling her er, at læse den på dansk, hvor den udkom i 4 farvehæfter via Interpresse i 1988-89.
Historien er en “gritty” klassiker, der gør sig godt på let-falmet og krøllet 80er papir, i “ægte” tegneserier, der gerne må se lidt slidte ud. Jeg læste den sidste sommer, fik aldrig skrevet noget om den, så den får snart en genlæsning og nogle ord med på vejen.
Den danske Marvel-klassiker
Warlock nr. 1 + 2 af Jim Starlin
Vi bliver hængende lidt i gammel Marvel fra Interpresse, fra 80erne. Warlock nr. 1 + 2 er Jim Starlins første del af hans store Kosmiske Saga, hvis indflydelse kan mærkes den dag i dag i MCU. Det er ikke starten, Starlin “tyvstartede” lidt i Kaptajn Marvel titlerne, hvor Warlock også dukker op.
Den series danske udgivelser har jeg også tidligere kigget på her på siden. De kan, selvfølgelig også anbefales, især for hvis man ønsker et mere komplet billede. Kaptajn Marvel udgivelserne er dog også præget af, at der er flere kokke i køkkenet og historien består af brudstykker sat sammen af den danske redaktion.
Warlock nr. 1 (og dens efterfølger) er mere “ren” Starlin, der hvor han for alvor får lov til, at brede det kosmiske Marvel-univers ud. Og ikke mindst gakke ud, når kreativiteten visuelt og fortællemæssigt får lov til, at flyde frit. Det er ikke alt sammen lige sammenhængende, men ambitionerne, tankerne og idérigdommen gør det underholdende og fascinerende.
Start her, hvis du ønsker en smagsprøve eller et “hoppe-på” punkt. Og arbejd dig bagud og fremad mod Den Kosmiske Handske, og dens efterfølgere her.
Én fra DC
Batman: Year One af Frank Miller
Så skal vi have fat i M&M igen, Miller og Mazzucchelli og deres andet, genredefinerende samarbejde i 80erne. De relancerede og gentænkte ikke kun Daredevil med stor, vidtrækkende succes, men deres mere kendte samarbejde skete nok hos Marvels konkurrenter, DC.
Og mere kendt er, muligvis også deres første DC-output, nemlig The Dark Knight Returns, der udkom året inden Batman: Year One. Den tog, på en måde, fat i Batmans “slutning”, mens Batman: Year One fortæller om starten. Både for vores titulære helt, og ikke mindst Jim Gordon, som ankommer til Gotham i begyndelsen af Year One.
Jeg har læst begge historier to gange det forgangne år, og begge gennemlæsninger har efterladt samme indtryk. The Dark Knight Returns er (med rette) en ikonisk klassiker, men jeg foretrækker Year One. Jeg synes grundlæggende historien er bedre, bedre fortalt og flottere tegnet.
Hvis TDKR er dekonstruktion af Batman og Batman-myten, så er Year One genopbygning. Egentlig i omvendt rækkefølge, kan man sige. Samtidig burde den, måske have heddet Jim Gordon, eller bare Gotham, Year One. Det er, mindst lige så meget hans historie, som Bruce Wayne/Batmans.
Har man ikke læst nogen af dem, så start med Year One, selvom TDKR udkom først.
Læs den online
Immortal Hulk af Al Ewing eller Thor af Jason Aaron
Har du Marvel Unlimited? Hvis ja, så er det bare med, at kaste sig over nogle af de bedste nyere serier. Og to hvis visuelle stil gør sig ret godt på en skærm og i digitalt format uden, at det ser FOR digitalt ud.
Både Immortal Hulk og Thor samler en gammel, klassisk helt op og gentænker figuren uden, at smide hele baghistorien for porten, eller svigte grundfortællingen. Hos Ewing bliver Hulk for alvor en hårrejsende horrorhistorie, hvor det viser sig at Hulk er, ja, udødelig. Thor af Jason Aaron har et mere episk udsyn, på tværs af tid, rum og kosmos, men handler i bund og grund om, at være værdig og leve op til egne og andres forventninger.
Begge er svært anbefalelsesværdige og er serier, hvor man drøner igennem hæfte efter efter. De er velskrevede, visuelt flotte på hver deres måde og føles både velkendte og helt friske.
Mini-serie bingelæsning til en varm sommerdag
Daytripper af Fábio Moon og Gabriel Ba
Liv og død. Det er hovedtemaet i Daytripper af brødreparret Fábio Moon og Gabriel Ba fra 2010. En dagdrømmende meditation over et menneskes liv og slutningen. Trods de dystre udsigter, at alt har en ende, efterlader Daytripper en håbefuld og opløftet.
Denne “bog” samler hele seriens 10 hæfter til én fortælling, eller sådan føles historien i hver fald. Den er både episodisk, i det man får nedslag i hovedpersonens liv, på forskellige tidspunkter, i ikke-kronologisk rækkefølge. Og en sammenhængende fortælling i kraft af dens tematikker og “følelsen”.
Der er mere i spil her, både hvad historien og dens opbygning angår end jeg kan, eller vil afsløre her. Jeg har skrevet lidt mere om Daytripper i Pensum, og det ER den: obligatorisk tegneserie pensum! Åben den, dyk ned, lad dig forføre og få det godt med, at det hele slutter en dag.
Sommertid er krimitid
Gotham Central af Ed Brubaker og Greg Rucka
Crime/noir sat i Batmans Gotham, hvor fokus ikke er på Nattens Ridder, men den lokale Major Crime Unit. Batman lurer i skyggerne, og hænger OVER afdelingen og dens hårdtarbejdende betjente som en skygge. Der truer med, at løbe med ære, opmærksomhed eller forstyrre afdelingens arbejde.
Diverse superskurke kigger også forbi og skaber ravage, men fokus er på et stort figurgalleri af betjente og deres daglige arbejde. Det er på mange måder Hill Street eller NYPD Blues, sat i et superhelte univers. Der er interne intriger, daglig trummerum, grumme street-level sager, korruption og større krydsninger.
Det hele er ekstremt velskrevet og plottet af de rutinerede krimi-forfattere Ed Brubaker og Greg Rucka, der tager sig af henholdsvis dag- og aftenholdet, på skift de 40 hæfter igennem. Gotham Central er samlet i 4 trades, med historier som både er episodiske og afsluttede, samt nogle handlingstråde, der strækker sig hele fortællingen igennem.
Den kommer til, at tage hele ferien:
Y The Last Man af Brian K. Vaughan
Eneste titel på listen, som jeg ikke har fået læst færdig endnu. Jeg er kommet igennem 3 ud af 5 opsamlinger af den 60 numre lange titel. Men, så lukkede Coronaen bibliotekerne ned, hvor jeg havde reserveret de sidste to, og så… glemte jeg alt om det!
Helt kort fortæller Y The Last Man, af Brian K Vaughan (oprindeligt udsendt mellem 2002 og 2008 på Vertigo) om den sidste mand på jorden, Yorick. Og hans rejse på tværs af USA for, at finde ud af hvorfor lige netop han har overlevet, som eneste eksemplar af den mandlige race.
Alle kvinder har har overlevet, og styrer nu det post-apokalyptisk lignende samfund. Eller prøver, for det har, naturligt fucket lidt med verden og orden, at samtlige mænd drattede om fra det ene øjeblik til det andet. Yorich møder og får mange, skiftende følgesvende og modstandere på sin vej, i en historie der er meget “filmisk”. Den virker i sin struktur og indholdet oplagt til, at blive en tv-serie, men en fortolkning af dette forlæg har i årevis været strandet i post-produktions helvede.
Det er ikke en perfekt serie, plottet har det med at drive lidt ud og ind af fokus og dele af materialet virker lidt bedaget. I den forstand, at serien ikke er så fremme i skoene af sin fremstilling af ligestilling og en debat heraf, som tydeligvis var hensigten. Men, intentionerne virker gode og oprigtige.
Man skal læse den for dens underholdningsværdi og “tv-serie” kvaliteter, hvor man lige snupper et “afsnit” mere.
Start nu, bliv færdig senere:
East of West af Jonathan Hickman
Episk og stort anlagt retro-futuristisk dommedags-fortælling fra Jonathan Hickman. Vi befinder os en fremtidsudgave af de vilde vesten, hvor den amerikanske borgerkrig fik et andet udfald og fortsatte indtil en komet slog ned på jorden, og bragte en profeti om dommedag med sig.
Verdens ledere af de tilbageværende nationer forsøger på hver deres måde, at efterleve og få profetien til, at gå i opfyldelse. Mens de kæmper om magt, internt og eksternt. På sidelinjen befinder apokalypsens 4 ryttere sig. Døden, en af vores protagonister, har vendt sig mod de andre 3 og forsøger, at finde hans søn: udløseren af dommedag. Han jages på flere fronter.
Den starter forvirrende ud, det kan være svært at orientere sig i den enorme verden og alle dens intriger, og et mangfoldigt figurgalleri. Efterhånden er verdenen så godt etableret og plottet så elegant flettet sammen, at man bliver helt opslugt og blæser igennem hæfte efter hæfte.
East of West sluttede i 2019 med hæfte nummer 45, hele serien er samlet i 10 trade paperbacks, hvor det sidste i skrivende stund netop er landet med posten. En anbefaling til de, der er udstyret med en portion tålmodighed. Det betaler sig virkelig, at hænge på og lade den stort anlagte fortælling folde sig ud og få fat.
En klassiker fra undergrunden
Black Hole af Charles Burnes
En af sidste års julegaver, som en skænkede mig fordi den så “spændende ud”. Det var den også, så den blev konsumeret i samme juleferie. Men, Black Hole af Charles Burnes er også underlig og urovækkende.
Seattle i start 70erne. En sexuelt overført sygdom er i omløb blandt en gruppe teenagere, der viser sig i form af underlige deformiteter. Nogle får frastødende udslæt, knopper som ligner vorter, en får en åbning på halsen, der ligner en mund. Og lader til at… tale? En får en hale, som vokser ud igen hvis den falder af, som på et firben. En skifter decideret ham og forlader sin gamle hud. De smittede enten udstødes af samfundet, eller mere korrekt: vælger selv, at blive udstødte. Nogle driver omkring de store omkringliggende skove, andre samler sig i små samfund, eller overnatter rundt omkring i øde huse, hvor de lige kan finde dem.
Black Hole handler om fremmedgørelse, udstødelse, at være anderledes, at være teenager. Drømmere. Drivere. Fordømte.
Oprindeligt udkom Black Hole, som en 20 hæfter lang serie i årene 1995-2005. Altså en ti-årig periode med cirka 2 hæfter om året. Ikke en hurtigt udsendt serie, som nok heller ikke ville have haft samme gennemslagskraft og fået så meget opmærksomhed, hvis den ikke senere var blevet samlet i denne 368 sider lange opsamling og kaldt en “grafisk novelle”
En overset perle
God Country af Donny Cates
Donny Cates er et af de yngre stjerneskud på det amerikanske tegneseriemarked de senere år. Hos Marvel har han arbejdet på titler som Doctor Strange, Venom, Absolute Carnage og nu Tho.
God Country udkom som en 6 hæfters mini-serie i 2017, senere samlet i en trade paperback. En af den slags serier, der gør sig godt i trade-formatet, da fortællingen virker som om den skruet sammen til, at blive læst sammenhængende.
Det er sin kerne en fortælling om fædre og sønner. Om, at blive gammel og langsomt, men sikkert miste minderne, forstanden og sig selv. I God Country får den gamle mand dog en fantastisk mulighed for, at vende tilbage til livet da et stort, talende magisk sværd lander på hans øde beliggende gård efter en voldsom tornado har raseret området!
Et stort, talende sværd… og ondsindede, intergalaktiske Guder, der jagter det og skal bruge det til, at redde deres rige. Ja, præmissen kan lyde langt ude og ekstremt goofy. Men, lad dig ikke afskrække, jeg var selv noget skeptisk.
For God Country er, når alt det fantasifulde skrælles væk, en rørende, gribende, intim og meget menneskelig fortælling.
Tegneserie i bogform
Pulp af Ed Brubaker og Sean Phillips
Og så lige en “grafiske novelle” (eller det burde vel være “grafiske roman”?), at runde af med. Vi gider ikke diskutere betegnelsen, og for eller imod, det er et label. Og det kan bruges til, at skelne mellem enkelt hæfter, mini/maxi-serier og altså en tegneserie, som er tænkt og udkommet SAMLET i bogform.
Ed Brubaker har slået sit navn fast i tegneserie verdenen de seneste to årtier, især i kraft af sit samarbejde med tegner Sean Phillips. De to har primært markeret sig indenfor crime/noir genren, med titler som Kill or Be Killed, Sleeper og Criminal. Brubaker har også opnået sin status med roste forløb på Captain America og hans samarbejde med Greg Rucka på Gotham Central.
Senest har Brubaker/Phillips samarbejdet kastet en række mere eller mindre enkeltstående grafisk romaner af sig, hvoraf Pulp er lidt af en perle. I bund og grund er det Brubaker “greatest”: En pulpet crime/noir fortælling, denne gang sat i slut 30erne New York. I skyggen af den store depression og Anden Verdenskrig, der lurer ude i horisonten.
Vi får en i bund og grund lille fortælling om en aldrende pulp/western-serie forfatter, der skriver om hans egen fortid, som en outlaw i slutningen af Det Vilde Vestens storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet. Fortiden indhenter ham, samtidig med, at han rodes ind i en sag der blandt andet involverer amerikanske nazister.
Pulp er Brubaker/Phillips på hjemmebane og i ganske forrygende form. En velskrevet og velfortalt historie, med et enkelt plot, som fungerer på flere planer. Det er lige så meget en klassisk pulp-historie, som det er en hyldest til genren. Et kig på forfatteres vilkår, at være blandt de sidste af en “døende race”.
Det er ikke en lang bog, du kan tygge dig igennem den på en halv times tid. men et mættende lille måltid, som man gerne vender tilbage til og smager på flere gange.
Det var det, en række anbefalinger til noget man kunne bruge ferien på. Håber det kan inspirere til et eller andet, eller bare underholde lidt hen over sommeren.