Dommedag er nær. I en nær-fremtids udgave af Det Vilde Vest i Jonathan Hickmans East of West, der oprindeligt udkom mellem 2012 og 2019. Udsendt i 45 hæfter, senere samlet i en serie af 10 paperbacks. The Promise, som danner grundlag for denne anmeldelse, dækker de første 5 hæfter.
Jonathan Hickman er en af de helt store kanoner indenfor nyere Marvel, hvor han siden årtusindeskiftet blandt andet har redefineret og relanceret serier og helte, som Fantastic Four, Avengers, X-Men, samt større crossover events som Secret Wars. Altså alt hvad der nærmest kan kravle og gå af store Marvel-serier. East of West er dog en af hans egne kreationer, udgivet via Image Comics, i samarbejde med tegner på serien, Nick Dragota.
East of West er et af de tilfælde, hvor jeg er lidt i tvivl. Er det bedst, at man ikke ved alt for meget om historien inden, man kaster sig ud i det og ser hvad det er for noget? Eller hjælper det, hvis man har fået nogle hovedlinjer tegnet op, så man ikke er helt på bar bund?
Skrevet til tradepaperback-formatet
Jeg vil ikke kalde Hickman decideret nærig med de narrative informationer, som han gør tilgængelige i disse første 5 hæfter. Men, det er som om han med vilje holder kortene tæt til kroppen med, hvad det hele egentlig går ud på. Og hvad det konkret er for en verden vi befinder os i, og hvad “reglerne” egentlig er?
Det er en hårfin balancegang. På den ene side kan de skabe spænding og mystik. På den anden side kan man få fornemmelse af, at vital information med vilje tilbageholdes for, at trække den ud.
En anden ting er, at jeg synes det skinner igennem, at denne historie er skrevet med tradepapaerback formatet in mente. Og det provokerer mig en smule. Hvis jeg havde læst denne historie hæfte for hæfte med ventetid mellem hver, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde hængt på.
Selv med 5 hæfter samlet til indtagelse, sidder jeg tilbage og tænker “men hvad har vi egentlig fået at vide?”. Måske lige nok til, at jeg hænger på lidt endnu. Trade nummer to står i hvert fald på reolen og venter på mig (det var dengang dette oprindeligt blev skrevet i slut-2020, nu er jeg nået igennem 5 trades. Så, hæng i, red).
Dommedag Nu og udflugt med Døden
Helt kort, så går East of West ud på, at Apokalypsens fire ryttere er vendt tilbage til jorden, eller nærmere bestemt resterne af USA, som er seriens setting. Døden, vores hovedperson, er på solomission, de tre andre på jagt efter “ham”.
De tre er “genfødt”, eller hvad de nu er, i yngre kroppe/versioner. Døden en fuldvoksen, hvid cowboy af en art. Historien er nemlig sat i en slags futuristisk vilde vesten i året 2064. En alternativ fremtid. East of West er nemlig også en form for alternativ historieskrivning.
Præmissen er, at den amerikanske borgerkrig trak ud indtil begyndelsen af det 20ende århundrede. En fred blev indgået mellem de stridende parter, og andre mystiske spillere, efter en komet styrtede ned i Kansas. Den slags fortællemæssige greb er ikke ukendte i fiktion. Den mest kendte er nok historier, der tager udgangspunkt i tankeeksperimenter, som “hvad nu hvis nazisterne vandt Anden Verdenskrig?”.
Ændringen af historiens gang har åbenbart medført, at det gamle vesten overlevede og nu danner grundlag for en retro-futuristisk og dystopisk Amerika. Hvor 7 magtfulde “nationer”, resterne af de forenede stater (og deres anløbne ledere), sidder på flæsket. De lever efter en profeti af en art, kaldet The Message, der dukkede op i kølvandet på kometnedslaget. Den er en forudsigelse af en kommende dommedag, noget der lader til, at styre denne verden og ikke mindst dens ledere.
Magtmisbrug, hungersnød, fattigdom, et spirende kaos og sammenbrud dominerer verden. En verden, der minder om et miskmask af Clint Eastwood westerns, tegnefilmen Marshall Bravestarr, Mad Max og et skær af noget overnaturligt.
Hvem er helte og skurke, når verden går under?
Mindre spoiler! Døden viser sig, at være på jagt efter hans fremmedgjorte kone, der beskrives som “kvinden der erobrede/besejrede” døden. Så det er også på en eller anden bizar måde en kærlighedshistorie?
Men, en hvor det er lidt svært, at heppe på vores to turtelduer. Jeg mener, den ene er bogstaveligt talt Døden, og ikke bleg (selvom han er så forfærdelig bleg) for, at leve op til navnet. Den anden, hans udkårne, en kinesisk kvinde, datter af Mao V, der heller ikke lader til at lide af mange moralske skrupler. Hun har, trods alt, giftet sig med Døden. Hendes familie, en søster og Mao V, virker dog ikke meget finere i kanten, så hun har det ikke fra fremmede.
Og det er måske et af East of Wests problemer i en nøddeskal. Hvem er det vi skal holde med her? Døden har en vis mystisk tiltrækningskraft, og hans Eastwoodske no nonsens attitude og handlemåde også noget antihelt over sig. Det er dog stadig svært, at blive emotionelt investeret i ham, og de andre karakterer. Også fordi man ved og forstår så lidt om deres motivation og karaktertræk, når det kommer til stykket.
Prætentiøs Profeti
Det er også som om, at “bogen” har ret høje tanker om sig selv på visse punkter. Den er bygget op på en måde, hvor hvert “kapitel”, eller hæfte, som det jo ret beset er, indledes med et citat, eller en form for “tagline”. Som kan være formuleret i en tilstræbt poetisk tone ala:
Of The Third.
But not the three.
A lotus, the death and the resurrection of love.
A cup, of a cup
A chalice, of a chalice
Andre steder beriges man med udbrud og guldkorn som: “Love sends a man half way around the world … Just for the hope of catching it”, “The things that divide us are stronger than the things that unite us, eller “When you come face to face with love, and before the sun sets, you become someone you didn’t used to be. It makes the old things new. Makes dead things live. Love makes you into something better”.
Om man finder den slags, og tonen generelt, en kende prætentiøs og søgt afhænger nok af temperament, tolerancegrænse og smag og behag….
Lidt for løst defineret verden fra øst til Vest
Hvad er det egentlig Hickman vil fortælle og vise med East of West? Det er ikke helt tydeligt. Et sejt retro futuristisk univers? OK, det er set før. Og Dragotas visuelle fremstilling af denne verden er da bestemt ikke uden en vis wow-faktor, når man kigger på de farverige billeder. Men det er også blankt og statisk. Det er nok et stilistisk valg, måske for at ramme et futuristisk look, men det hele virker også lidt “digitalt”, eller som opdaterede billeder fra en 90er animationsserie.
Det gør, at jeg af og til nærmest hellere ville se en tegnefilmsudgave af East of West. Den visuelle repræsentation kommer til, at ligge et lidt underligt sted mellem, at være lidt for pænt og poleret, og ikke helt levende nok.
Verdenen i East of West, er for mig for løst og vagt defineret og optegnet. Hvad er Dødens styrker og svagheder egentlig og ditto for de tre andre ryttere? Hvad er deres kræfter egentlig? Kan de dø eller blive udslettet, eller bare såret/bremset? Hvis nej, hvad er der så egentlig på spil for nogen af dem?
Fascinerende eller frustrerende?
Det er helt OK, at man ikke får alle svar fra start, og at der spares på krudtet. Men, man har brug for nogle lunser og ikke mindst en fornemmelse af, at man får en forklaring på nogle af de mekanikker, der får denne verden til at fungerer. Det er en form for kontrakt, som man indgår med en forfatter.
I East of West er det lige før, at man føler der ikke bliver levet op til denne “kontrakt”. Hvilket resulterer i, at man måske bliver en lille smule indifferent overfor handlingen og historiens gang.
Alligevel er jeg ikke helt hægtet af, eller villig til fuldstændig at afskrive serien. Den har et eller andet. Der er noget ved det her univers og figurgalleriet, som har en vis tiltræknings- og fascinationskraft. Og jeg kan da ikke frasige mig en vis portion nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det hele går ud på i sidste ende. Jeg ved bare ikke helt om jeg stoler på, at Hickman evner, eller har interesse i, at give mig svar – eller nok af dem?
Plus:
– Interessant præmisse
– Flot og gennemført udformning af selve bogen
– Er du Hickman fan, så vil du nok elske hans ord og skrivestil
– Umiddelbart kompleks og ganske udfordrende læsning
– Gennemført visuel stil
Minus:
– Kan godt virke lidt selvfed
– Svært at holde med figurerne
– Manglende motivationer ud over “dommedag”
– Måske ikke helt så original, som den selv tror?
– Ambitiøs og stort udsyn, eller med vilje forvirrende?
Konklusion:
Hvis man falder for og køber ind på den verden, som præsenteres i East of West, så vil man sikkert elske serien. Hvis man, som jeg, er lidt mere forbeholden og skeptisk, så sidder man og overvejer om Hickman egentlig har noget tøj på? Men vol. 2 skal nok komme ned fra reolen inden den har samlet for meget støv…
OPDATERING:
Siden jeg skrev denne anmeldelse (for flere måneder siden, da jeg “opmagasinerede” anmeldelser), er der sket lidt. Jeg hang i, gav anden trade en chance og blev totalt fanget! Historiens scope og fortællingen åbnes helt op og bliver virkelig ambitiøs, spændende og fængende. Man skal bare lige igennem første opsamling.
Hickmans world building imponerer, man begynder, at forstå hvad det hele egentlig går ud på og der kommer mere fart og retning i plottet. Så, min anbefaling vil være, at man mindst læser de første 2 trades, og ikke kun nøjes med den her anmeldte første, inden man beslutter om det er noget for en.
