Digitale smagsprøver fra Marvel Unlimited

by | Jan 14, 2021 | Artikler | 0 comments

Marvel Unlimited, tegnserier på den moderne måde

Marvel Unlimited er Marvels online service/platform, hvor man for den nette sum af 10 dollars om måneden får adgang til over 30.000 tegneserier fra forlagets bugnende bagkatalog. Det er jo alligevel også en sjat… det dækker både gamle, klassiske blade og helt aktuelle titler.

Jeg har været lidt vævende, og måske også afvisende, overfor konceptet indtil nu. Der er bare et eller andet “forkert” ved, at læse tegneserier på den måde. Det var i hvert fald min tanke/fordom, uden selv at have prøvet det af. Jeg kan egentlig godt lide idéen i det, det er jo ikke fordi man skal afvise moderne teknologi. Det er sikkert også det de unge vil have, og kan være en måde for Marvel, at holde sig relevante og forsøge at følge med tiden. Lad os bare se det i øjnene, trykte medier dørpå et eller andet tidspunkt – i hvert fald som massemedier. Lige meget hvor meget aviser, magasiner og lignende prøver at holde stand.

Det kan man så begræde, i lang tid foretrak jeg stadig at købe en ægte avis af papir, men langsom men sikkert vænnede jeg mig til, at få mit nyhedsfiks hurtigere og nemmere online. Og nu har jeg også syndet og smagt på den forbudne online tegneseriefrugt og er ikke længere helt afvisende. Eller kan i hvert fald se nogle muligheder i det her, som jeg selv kan drage nytte af.

Læs gratis, siger I? Hmmm, hvad skal man smager på?!

Jeg skal bare lige smage på de digitale godbidder

I første omgang tog den mindst mulige bid, og læste et par af de hæfter, der lå helt gratis tilgængelige, som små lunser lokkemad, på Marvel Unlimited. Man kan tilmelde sig en gratis prøveperiode på 7 dage, hvorefter servicen automatisk forlænges, #cancel aanytime#, men jeg kendte mig selv godt nok til, at det fik nok jeg ikke lige gjort.

Nå, en anden fordel ved dette er, at man kan få smagt på små bidder af nyere tegneserier, som man ellers ikke ville have kastet mig over af den ene eller anden grund. Serier jeg ikke har fået anskaffet mig fordi jeg ikke ville kaste mig ud i endnu en ny titel, og i det hele taget få læst lidt op på nyere Marvel.

En af de titler er Jason Aarons roste Thor-run, der nu, efter knap 10 år har nået sin slutning, efter vi både har haft guder er blev udryddet, en kvindelig Thor og en War of The Realms crossover event. Titlen har pirret min nysgerrighed, men diverse opsamlinger har åbenbart været i høj kurs og er rimelig hurtigt blevet udsolgt, så er ikke kommet i gang. Det var indtil jeg så at Thor #1 fra 2012 fra tilgængelig som “Read For Free” titel.

Jeg kan anbefale, at man starter med at downloade appen. Browser-versionen er noget klodset.

Teknologiske begrænsninger og udfordringer

Det krævede lige lidt tilvænning, og gør det stadig, at læse tegneserier på denne måde, work in progress! I første omgang gik det langsomt for mig, i det jeg ikke downloadede appen og brugte browser versionen. Her ser man som standardindstilling ét panel, eller et udsnit af et, af gangen inden man klikker/swiper videre til det næste. Det gør bare læsehastigheden lidt langsommere, ligesom det kan være svært at danne sig et overblik over “siden”. Man kan zoome ind og ud, også se siden i fuld størrelse, men så bliver teksten så lille at den er umulig at læse. Men muligheden for, at se/læse tegneserien som et online-hæfte er altså tilstede, i teorien.

Samtidig oplevede jeg nogle rent tekniske begrænsninger, som nok knytter sig lige så meget til mine devices kvalitet, som det digitale format. Og på min telefon, der er en gennemsnitlig, medium prisklasse android smart phone, fungerede browser formatet ikke særligt godt for mig. Meget af teksten bliver for småt og gnidret, layoutet er langsomt at navigere rundt i, hvor piletasterne man skifter side med nogle gange skal have mange tryk inden de reagere. Swiper man for at skifte side, oplevede jeg flere gange, at det registreres således, at man hopper ud af tegneserien og kan få lov til at begynde forfra. Samtidig har tekst og talebobler det med at blive dækket af navigationsmenuerne på siden, så man ikke kan læse al tekst… Det blev hurtigt en lidt træls måde at læse på…

I laptop-versionen kører det noget mere glat og gnidningsfrit. Udseendet og opbygningen er ligesom på mobilen, men størrelsen på skærmen gør, at man kan skrumpe navigationsknapperne ned til en minimum, så de ikke forstyrre læseoplevelsen. Det er nemmere at læse teksterne, selv dem med en underlig skrifttype, og tegningerne står endnu tydligere frem. Det er lidt nemmere at holde overblikket, selvom det stadig er lidt kluntet, at man skal sidde og skifte mellem view-formatet for henholdsvis, at læse og se en hele side på skærmen.

Hvor er zoom-knappen? Zoom, for helvede!

Noget der fungerer ret fint er dog, at Marvel Unlimited automatisk zoomer lidt ud og ind i panelerne. Og når sker noget vigtigt rent visuelt, som er blevet beskåret/indsnævret for at man kan læse taleboblerne, så zoomer skærmen automatisk ud efter sidste skærmbillede i en serie af paneler og viser det i fuld størrelse. Det giver det også en lidt sjov fornemmelse af, at man sidder og styrer en form for meget primitiv animation? Hvis man er bekendt med de helt gamle Marvel tegnefilm fra 60erne og 70erne, så kender man den stil, hvor serierne i bund og grund ligner tegninger løftet direkte fra tegneserierne og så “animeret” i sin mest skrabede form. Det her digitale tegneserieformat har stedvis lidt den samme fornemmelse.

Jeg ved ikke helt om jeg synes om det, det er i hvert fald med til, at gøre oplevelsen endnu mere distanceret fra den fornemmelse det er, at sidde med en rigtig tegneserie. Selvom tegningerne, naturligvis er meget flottere. Faktisk er noget af det artwork jeg har set i de serier jeg har smagt på, næsten lidt FOR pænt og poleret, eller har et meget “digitalt” look. Det er selvfølgelig ikke noget nyt, man har farvelagt tegneserier digitalt i mange år, så det er nok også en smagssag, hvad man foretrækker og i hvilken grad det spiller ind i ens samlede oplevelse. Jeg vil sige, at nogle stilarter og tegnere klæder det meget klare og glansfulde udseende bedre end andre, men når det begynder at ligne CGI, så står jeg af.

Hvad har jeg så nået at læse på min lille, hurtige gratis tur?

Se seneste nyheder… hey, burde man få sig et Marvel Mastercard??

Thor: God of Thunder #1 (2012), Jason Aaron, Esad Ribic

Den kunne jeg rigtig godt lide! Det første blad i denne lange, lange historie der endte med at skrække sig over det meste af et årti og mange titler, når at sætte bordet på effektiv vis. Vi når korte nedslag, i 3 tidsperioder, hvor vi ser 3 meget forskellige udgaver af den samme Thor og følger hans udvikling. Fra ung, bekymringsfri, kamplysten party Gud, til en mere voksen, handlekraftig og seriøs, til en gammel, ensom og livstræt slagen mand, der både mangler et øje og en arm – og er den sidste Gud tilbage i universet.

En Gudeslagter, The God Butcher, har været på spil. Det starter i det små med en sag på Island, hvor unge Thor huserer, hopper til en fjern planet, hvor Thor finder ligene af deres Guder og slutligt, hvor døden banker på i Valhalla for at slå den sidste tilbageværende Gud: Gamle, gnavne Thor.

Det er en serie jeg på papiret har været nysgerrig efter og min nysgerrighed er ikke blevet mindre efter at jeg har fået læst dette første hæfte, der er en glimrende appetitvækker.

Doctor Strange #1 (2018) Mark Waid, Jesus Saiz

Nå, den var sgu ikke lige min kop magisk te. Der må have været en større relaunch med nye nummer 1’er i Marvel Universet, ik? Jeg kan ikke helt holde styr på alle de reboots, soft eller hard. Nuvel, det her er ikke som sådan en oprindelseshistorie, man får kort skitseret Doctor Stranges baggrundshistorie i begyndelsen, inden vi bevæger os ind i en form for blød nulstilling af universet og figuren: Strange begynder at miste sine kræfter. Og ender med, at tage ud at lede efter dem ude i det store, mystiske verdensrum, i et smart privat rumskib stillet til rådighed af hjælpsomme Tony Stark. Strange skydes ned over en fremmed verden og tages til fange, fortsættelse følger.

Ehhhh, lidt kedelig og uopfindsomt, må jeg sige. Superhelt mister sine kræfter tropen Virkelig? Det kan da godt være, at historien får et twist men dette setup gør ikke meget for at fange min interesse. Og så er jeg ikke vild med Saizs tegnestil og farvelægningen her, der er mindst to steder, hvor der er eksempler på større scenerier, der ligner CGi og ikke en tegneserie. Som tidligere nævnt er det ikke lige min smag.

HULK SMASH… and grab.

Immortal Hulk #1 (2018) Al Ewing, Joe Bennet

Endnu en serie, som jeg har læst og hørt en del godt om. Og den skuffede ikke! Bruce Banner/Hulk døde jo egentlig for enden af en Hawkeye pil for nogle år siden, nu er han tilbage, uden nogen videre forklaring, indtil videre, ud over at… han er udødelig! Han når da også at blive skudt under et røveri af en tankstation, sammen med en 12 årig pige og tankpasseren, som bliver ofre for en ung, panisk knægts trigger fingers – knægten skylder nogle skumle rockertyper penge.

Men Hulk genopstår i lighuset og tager på et brutalt hævntogt, der resulterer i lemlæstelse og brækkede knogler. Og mange af dem – faktisk brækker han samtlige knogler i den unge pistolmandskrop. Men hey, han lod ham da leve. På en måde. Det her er ikke en flink Hulk, men tilsyneladende heller ikke en hjernedød smadremaskine, han virker kold og kalkuleret.

Hæftet starter og slutter med ordene “There are two people in every mirror. There’s the one you can see. And there’s thee other one”. Klassisk Hulk med et twist og jeg kan lide det. Den kunne jeg god lokkes til, at give en chance mere.

The Amazing Spider-Man #1 (2018) Nick Spencer, Humberto Ramos + Ryan Ottley

Endnu et offer for rebootitis! OK, jeg har ikke helt styr på min nyere Spider-Man historie og kontinuiteten her, men det virker både som om vi starter lidt forfra men, at meget af det der er sket i nyere tid stadig tæller som kanon. Blandt andet, at Doctor Octopus for en periode var Spider-Man.

Parker er blevet Science Editor på Daily Bugle, han har to roommates, er kæk som altid og kender i hvert fald stadig Mary Jane. Seriens tone irriterede mig lidt indledningsvis, Parker var næsten FOR kæk og så lader det til, at han er en form for alvidende fortæller, der speaker begivenhederne i en slags flashback. Hvilket også involverer, at han ved hvad eksempelvis Kingpin gør og siger, selvom han ikke selv er tilstede i scenen. Kingpin er forresten borgmester i New York og har et lilla halstørklæde på, der er så stort at man mistænker ham for at gemme et kæmpe sugemærke.

Åh, forresten, Parkers ene roommate bi-jobber som superskurken Boomerang! Det var cirka her, at jeg begyndte at tø op og fatte, at det her måske var et lidt halv-skævt take på Spider-Man mytologien. Og da Parker mister sin stilling som redaktør, efter et nyt computerprogram, der kan afsløre snyd med eksamensopgaver, afslører ham under en storstilet demonstration for pressen, var jeg solgt. Parker har ikke skrevet denne opgave, det har Doctor Ocktopus da han havde overtaget Parkers krop, LOL. OK, det er fjollet, men det bliver præsenteret og spillet, som netop det. Tonen lugter lidt af Deadpool fjerde vægs nedbrydning med glimt i øjet, hvilket nok ikke vil være for alle og også noget man måske hurtigt kan blive træt af. Men da jeg endelig fangede, hvad det var Spencer forsøgte med det her, så må jeg sige, at jeg var godt underholdt.

Der er mere til historien og den viser sig faktisk at have noget på hjertet bag den lette tone, ligesom fortællervinklen bliver afsløret til sidst. Undertitlen er Back to basics, og ligesom med Hulk kunne jeg godt være fristet til at hoppe på her og se hvad der sker fremadrettet.

I love you Spider-ham… Jeg elsker browser-navigationsknapperne i lidt mindre grad.

Marvel Unlimited smager måske af mere

Hey, 3 ud af 4 er da ikke skidt for en gratis smagsprøve! Vil jeg så smage mere? Ja, med tiden er det ikke utænkeligt, at jeg tilmelder mig Marvel Unlimited. At læse en tegnserie på denne måde, på en skærm, er dog stadig den største hindring. Jeg vænnede mig mere og mere til, at læse tegneserier på denne måde, men det bliver nok aldrig min foretrukne måde. Der er bare et eller andet “forkert” ved det, og det er ikke det samme, som at sidde med et hæfte – og heller ikke helt så frit. Jeg har ikke prøvet, at læse en digital tegneserie på en iPad endnu, det ville måske være den optimale platform?

Marvel Unlimited virker, for en læser som mig, som en god måde at få læst op på noget af det nyeste Marvel, som jeg ellers er helt hægtet af på og ikke rigtig er nået til, da tilgængeligheden i opsamlings- eller hæfteformat varierer og også hurtigt kan blive en dyr omgang. Her virker denne streamingtjeneste som et fint kompromis, et supplement og ikke en erstatning, hvis man lærer at sidde med ens superhelte på en skærm i stedet for i hånden.

OPDATERING: Der er gået noget tid siden, jeg oprindeligt skrev ovenstående. Og ja, jeg faldt i den digitale gryde. Og har både tilmeldt mig Unlimited og downloadet appen. Den fungerer ganske glimrende, og er trods en mindre skærm end browser/laptop-versionen den bedste måde, som jeg har oplevet at læse digitale tegneserier på. Og således fik jeg blandet andet læst hele Frank Millers ”run” på Daredevil…