Marvelklubben: Kaptajn Marvel, del 3

by | Feb 2, 2021 | Marvelklubben | 0 comments

Kosmisk Starlinisme vinder frem

Da vi slap Kaptajn Marvel sidst (læs anden del HER), var universet reddet med hjælp fra Kaptajnen, Alliancen, De Udstødte, en række genoplivede golden age superhelte og ikke mindst selveste Rick Jones. Eventyret for vores Kree-kriger fortsætter, og slutter, på dansk med Kaptajn Marvel nr. 3. Et tykt sort/hvid hæfte, der på hele 162 sider samler de amerikanske hæfter Captain Marvel #26-#33, samt en lille, kort “for sjov” historie til at fylde de sidste sider ud.

Historien viser Kaptajn Marvels rejse, både en ydre og især en indre, fra kriger til en slags højere, oplyst eksistens med kosmisk indsigt. Han skal lære, at lægge de krigeriske instinkter fra sig og omfavne en form for pacifisme. Det er her kosmisk Marvel for alvor begynder, at hæve sig på på et filosofisk og eksistentielt plan. Hovedarkitekten er forfatter og tegner Jim Starlin, der her tidligt i sin karrierer sætter et blivende aftryk på denne del af Marvel-historikken, hvis konturer og indflydelse stadig kan mærkes den dag i dag.

Uden Jim Starlin (der nok var inspireret blandt andet af Kirby og Ditko), og hans voksende indflydelse og fingeraftryk disse blade igennem ville, der nok ikke eksistere et MCU og eksempelvis film som Avengers Infinity War og Endgame. I hvert fald ikke i den form vi kender nu. Thanos var muligvis også blevet blot en fodnote i Marvel-historien. Så i følge mine estimater skylder Marvel nok Jim Starlin nogle milliarder kroner.

Wow wow, vent, der er bare tale om en misforståelse, venner!

Titanere, SuperSkrulls og fallerede rockstjerner

Starlins rolle vokser, og bliver meget tydelig, som historien i Kaptajn Marvel nr. 3 skrider frem. I begyndelsen, er han “bare” en af tegnerne, sammen med Dave Cockrum, mens Mike Friedrich tager sig af forfattertjansen. Vi lægger ud med lidt gak og løjer, hvor hothead Rick Jones er ude på ballade, hans kæreste Lou-Ann er en Skrull sleeper agent, og der er noget forvikling, hvor vores helte tror af Tingen fra De Fantastiske 4, er Superskrullen i forklædning.

På sidelinjen, og nogle gange i skyggerne, helt bogstaveligt, lurer Thanos. Den magtsyge titaner er på jagt efter Den Kosmiske Terning, hvis placering han mener at kunne lokalisere, hvis han får adgang til Rick Jones’ hjerne. Rick Jones, der, som man måske husker, hvis man har fået læst Kaptajn Marvel nr. 1 og 2, har fået en eller anden indsigt i universet efter at Krees leder, Supremor intelligensen, fiflede med Jones’ sind. Det er indviklet og lidt uklart det hele, OK?

Det korte af det lange er, at vi får Titan, månen omkring Saturn, hvor Thanos stammer fra, og dens lidt komplicerede forhistorie ridset på, da Jones ender i fængsel sammen med Thanos far og bror, Mentor og Eros. Historien og tonen bliver tiltagende filosofisk med formuleringer og tanker som: “Når drab bliver upersonligt, forsvinder retfærdigheden”. Et sted i alt det her sværger Kaptajn Marvel at kæmpe for Titan. Jones og Thanos’ familiemedlemmer planlægger at ødelægge de “bånd” Thanos, åbenbart har af Jones hjerne – så han ikke kan opspore Den Kosmiske Terning. I mens ALT DET (lidt til og meget mere!) foregår, så løber Thanos ind i Drax Ødelæggeren, mens han lusker rundt på Jorden. Og Drax er ude på hævn i yderste potens.

Ahhh, crap… partypooperpatruljen er her

Pyha, sidestik, pause. Der sker altså en hel del her, og der introduceres en række plottråde, samles op på gamle og man kan godt miste pusten.

Båndene bliver ødelagt, Kaptajn Marvel tæver Superskrullen, sætter kurs mod Jorden for at standse Thanos, Lou-Ann besvimer i Alliancens hovedkvarter og Jim Starlin overtager mere og mere styringen i takt med at historien og tegningerne nærmest eksploderer for øjnene af en!

Kosmiske terninger, tanketidsforvrængning og vanvidsfængsler!

Vi er her nået til 3. kapitel i hæftet, som har en lidt pudsig struktur, i det kapitlet er delt op i 3 mindre dele, på hver 6-7 sider.

Del 1 og 3 følger Lou-Ann og Alliancen og deres kvaler med en Thanos håndlanger kaldet Beherskereren, som har udstyret diverse ledere og folk i magtfulde stillinger på jorden med noget kaldet en Slavekontakt. Kaptajn Marvel lader til, at redde dagen og besejrer (i første omgang) Beherskeren. Men, han ender med at være fanget ude i rummet, eller løsrevet fra tid og rum, hvem ved. Her froklarer den mystiske “skikkelse” Eon ham, at Kaptajn Marvel er “modgiften til den gift, der er ved at dræbe universet”. For at denne modgift, Kaptajn Marvel, kan virke, så må “krigeren Mar-vell dø”.

Men, vi må ikke glemme anden del i dette kapitel, som er tegnet og fortalt af Starlin og er kosmiske Marvel og en kreativ, krøllet hjerne for fuld udblæsning. Og muligvis high as fuck på gode Hippie-stoffer? Det er nærmest hele Kaptajn Marvel nr. 3 bladet værd i sig selv, at følge Starlins udlægning af kampen mellem Thanos og Drax. Den udkæmpes via noget kaldet TANKETIDSFORVRÆNGNING! Det er… noget!

Det er, kort og meget forsimplet sagt, et visuelt trip. Højdepunktet er muligvis side 53 i bladet, hvor Drax bliver fanget i noget Thanos kalder “vanvidsfængsel”. Siden består af 36 små paneler. 36. Hele det her kapitel er spaced out og nutty Starlin når han er bedst.

Nå, det korte af det lange, Thanos ender med at få fingre i Den Kosmiske Terning. Det er noget virkelig lort. Men, inden vi kan tage os af det, så skal vi længere ud og længere ind med Starlin i det efterfølgende fjerde kapitel.

36 paneler på én side, Starlin leger med formatet. Og sikkert andre ting og sager. Som stoffer… jeg hentyder til stoffer.

Kosmisk kyndighed, universel livskraft og det store rumflip

Her tripper Starlin for alvor helt ud ved, at lade Kaptajn Marvel og Eon overtage scenen: “Se ind i vores sjæls øjne. Se sandheden… sandheden vil vise dig fjenden”. “Du skal se. Du skal ændres”… “universel livskraft”… “kropsløs, men levende… uhåndgribelig, men stadig magtfuld… alt og intet”. Kosmisk “kyndighed”, den eneste vinder i krig er “døden”, Jim Starlin aka kosmisk pacifist. “…hvis vi blot gav dig dine evner, ville du misbruge dem…”.

Det hele bindes sammen med fortællinger om græske guder, Olympen før og efter gudernes ankomst, og Kaptajn Marvels forvandling, “død” og genfødsel. Krigeren er væk, længe leve krigeren! “Du har frigjort dig fra din fortid. Men før du kan blive fri, må du overvinde din egen… indre dæmon”.

Det er så lidt pudsigt, at Kaptajn Marvel i de efterfølgende kapitler ikke er bleg for, at slå en proper næve, når han tager kampen op mod Beherskeren, dennes slavekontakter og Thanos, der nu, endelig, indtager spotlyset. Det er måske her nogle af sprækkerne i historien, og Starlins stadig ikke helt finpudsede fortælleevner viser sig. Det er nemt at blive overvældet af tegningerne (dele af Starlins artwork kan dog virke lidt kluntet), fortællingens udsyn og ambitionsniveauet, samt de mange plottråde. Ved nærmere eftersyn halter både logikken og sammenhængen måske en smule.

Men, for mig gør det ikke rigtig noget. Jeg er på tredje gennemlæsning, har måttet ty til at tage en del noter og kan stadig ikke helt overskue mængden af informationer og idéer, som vælter ud over og op af siderne her. Men, det er dybt fascinerende. Hæfterne sprudler her, mens historien bølger frem og tilbage. Plottet tager dog efterhånden over. Stålmanden, Rick Jones (og Lou-Anne) og Kaptajn Marvel og deres opgør med de der slavekontakter og i sidste ende Thanos og hans Kosmiske Terning spidser til og vi tager et spring i historien inden kapitel 6.

Åbenbaringer og flirt med døden!

Her er Månedrage blevet samlet op af Kaptajn Marvel i en historie, som er skåret væk af den danske redaktion, men det forklares kort på Marvelklubsiderne. Drax og Alliancen er også tilbage på banen, ligesom Mentor og Eros. Vi introduceres også for Thanos’ motivation og ultimative plan, han vil gøre kur til selve Døden ved, at skænke hende Jorden. Eller resterne af den. Hvis første del af bladet handlede om krig og pacifisme, så omhandler anden del Thanos storhedsvanvid og mindreværdskompleks i skøn forening. Og hans behov for, at have et publikum for hans megalomane handlinger.

Thanos gennemgår ligesom Kaptajn Marvel en forvandling. Hvor Kaptajn Marvels var fra kriger til en form for fredsengel (i teorien), så taler Thanos om “den anden åbenbaring” og “den store forvandling”. Hvor han går fra at være en dødelig til at blive en gud. Men, hvad er en gud, som ikke har noget rige eller nogen af herske over, eller nogen som tilbeder ham?

Samtidig udvikles hans efterhånden noget foruroligende flirt med Døden, mens Drax får noget mere baghistorie og hans tragiske familiebaggrund udrulles. Hans kone og datter omkom (tilsyneladende) på vej hjem fra en Frank Sinatra koncert! I det amerikanske blad var det vidst en koncert med Frank Zappa, men ved ikke om det var for hippie langhåret for den danske oversætter?

Starlin sprudler flere steder som tegner, især i de mere trippede scener. Til gengæld er hans figurdesign og anatomi af og til en lidt mere ujævn affære. Langt ben, dér.

Tankerne og de filosofiske idéer og bølger går højt og er klart det mest interessante. Selve handlingen og det endelige opgør mellem heltegalleriet, Thanos og hans terning er lidt plotmæssig rodet og hullet. Det er tydeligvis ikke DET, der interesserer Starlin og hans skiftende hold af “hjælpere”, der her også tæller kapaciteter som Steve Engelhart og Klaus Janson, mest. Rick Jones mosler sig ind i historien igen, som en anden douchy deus ex machina. Alliancen ender midlertidigt uden for “tiden”, da Thanos bruger terningen til, at flytte Jorden “1 sekund ud i fremtiden”, da Alliancen er på udflugt udenfor atmosfæren. Some wacky stuff happens og vi flakker frem og tilbage mellem Titan, Jorden og det hele ender med, at Kaptajn Marvel redder dagen ved, at karate choppe terningen ud af Thanos’ hånd.

Så på en måde løses konflikten alligevel med vold? Nuvel, Thanos er væk, Mentor er tilbage som leder af Titan og alt ånder fred og ro i det kosmiske Marvel Univers…

Hvad kan man så lære af det?

Hvad fanden sker der NU?!

Kaptajn Starlins Magiske Marvel Mysterie Tour

At Jim Starlin røg noget good shit? OK, nok hentydninger til, at Starlin må have været på stoffer. Bladet her, og historien med alle dens højtragende tanker og temaer lægger kimen til hans senere lovpriste fortællinger om Adam Warlock. Og til dels de efterfølgende Thanos centriske fortællinger. Alene derfor er materialet i Kaptajn Marvel nr. 3 et kig værd. Men, det er også fascinerende, at man kan følge en ung tegner og forfatters udvikling og måden hvorpå kreativiteten pludselig eksploderer. Stedvis nærmest fra side til side.

Og så er det ikke mindst svimlende ambitiøst, ikke mindst for en tegneserie fra denne tid og på et stort forlag som Marvel, der ellers godt kan forfalde til, at være lidt låst i faste rammer og tankemønstre. Det er langtfra gnidningsfrit, lige elegant fortalt hele vejen igennem, og det kan føles en kende overlæsset og i perioder være udmattende læsning. Man skal dog også have i baghovedet, at det her ikke er skrevet og oprindeligt udsendt som én lang samlet historie, eller i bogform. Det her er løsrevne, separate hæfter, der mange år efter de oprindeligt udkom, er samlet på dansk.

Oh… Okay

Var historien skrevet i dag med tradepaperback formatet for øje, eller som “grafisk novelle”, så var en del nok blevet trimmet, redigeret eller struktureret anderledes. Alene af den grund er det ikke retfærdigt, at bedømme materialet ud fra nutidens standard. Man skal bedømme det på egne præmisser. Og her synes jeg stadig materialet, trods sine skavanker og alderdomstegn, holder.

Om ikke andet, så er det et hjernevridende trip. Det trip udvides betragteligt i Starlins fremtidige arbejde på Warlock, som er næste stop (efter en lille afstikker til Edderkoppen) på den kosmiske rejse her i Marvelklubben. Her skal vi længere ind, helt ind i sindet!