Tilbage i december måned udkom der for første gang i mange år, nye Marvel-udgivelser på dansk. Forlaget Fahrenheits og Faraos Cigarer sendte 4 hardcover bøger på markedet. Nyere historier med Deadpool, Spider-Man og Black Widow, samt en klassiker i form af Jim Starlins Den Kosmiske Handske. Senere er yderligere 3 bøger kommet til.
Sidstnævnte købte jeg fluks til mig selv i julegave og fortærede i juledagene. Der kommer noget skriverier om den på et senere tidspunkt. Jeg var i gang med mit et lille Jim Starlin/kosmisk Marvel-projekt, på det tidspunkt, hvor jeg kiggede på Kaptajn Marvel og Warlock hæfterne, som udkom på dansk i 80erne.
I stedet har jeg siden investeret i, og læst, en af den andre, nye danske Marvel-bøger: Black Widow, Bind 1, Fri Leg. Som der står på den fine oversized hardcover forside. Første del af anmeldelsen handler om selve den historie, sidste del mere om selve udgivelsen og dens udformning.
Med Den Sorte Enke på ferie
Fri Leg dækker i dette tilfælde over en grum omgang cyberkriminalitet, som Black Widow (og nogle hjælpere) kommer på sporet af. Efter en kortere intro, hvor Captain America og Black Widow er oppe imod en falsk Captain America/dobbeltgænger, som de får elimineret uden større besvær, går hovedhistorien i gang.
Black Widow tager på rekreation til Madripoor. En fiktiv Ø i det sydøstlige Asien, som optræder på tværs af flere Marvel-titler. Blandt andet Matt Fractions Hawkeye, som jeg helt tilfældigt var i gang med, at pløje mig igennem på Marvel Unlimited, da jeg læste Fri Leg. Der er endda et overlap, i from af den kvindelige skurk Madame Masque, som har en central rolle i begge historier.
Madripoor, er en art fristad/fristed for mere eller mindre anløbne typer. En slags “piratby” i moderne udgave, modelleret efter Singapore. Her løber Black Widow hurtigt ind i det lokale bud på lov og orden, en ensom “sherif” i dette vilde vesten, den mystiske kvinde Tyger Tiger. Hende, og hendes sidekick, Tech Ed er på sporet af NRP, No Restraints Play – Fri Leg.
En hjemmeside, hvor syge mennesker for et anseligt beløb, på The Dark Web, kan “instruere” deres egne snuff-film live. Hovedsageligt er ofrene børn, som kidnappes i Madripoor. Black Widows ferie er forbi inden den er begyndt, og hun kaster sig ud i en hæsblæsende jagt gennem byens hårdkogte underverden, og glimtende og glamourfyldte modstykke.
Vold, mishandling, kampscener, secret agent stuff, opklaringsarbejde og plottwists følger.
Dårlig skrevet og fortalt øjebæ
Det er i bund og grund grundfortællingen i Fri Leg, der udkom i 2019 under titlen No Restraint Play. En 5 numre lange historie skrevet af “The Twisted Twins of Horror”, Jen og Sylvia Soska, med artwork af “så sej, at jeg kun behøver ét navn”, Flaviano.
De canadiske tvillinger har arbejdet på tværs af medier, og blandt andet markeret sig med filmtitler som See No Evil 2 og Dead Hooker in a Trunk… så skulle vi ligesom have etableret, hvor vi befinder os genre- og stilmæssigt. Soska-søstrene arbejder normalt indenfor horror og grindhouse.
Flaviano, eller Flaviano Armentaro, er en italiensk kunstner, der har arbejdet inden for mange kunstretninger de seneste godt to årtier. I hjemlandet har han blandt andet tegnet på den kendte Dylan Dog-serie, og altså også arbejdet på en række nyere Marvel-titler.
Hans stil vil måske være en smagssag, den er i hvert fald farverig og udtryksfuld. I min optik er det bare godt, gammeldags grimt. Det ligner meget “stilfotos fra en animationsfilm”, i mine øjne. Ekspressivt er det bestemt, men den lidt Manga/Anime-lignende stil, især i kampscenerne og det moderne, “cartoony” animationslook, er sgu’ ikke lige mig. Og så er det som om stilen bare ikke helt passer til en historie, der prøver meget hårdt på, at fremstå “gritty” og brutal.
Og så er der en kontinuitetsfejl på side 6, eller også er det bare dårligt tegnet/fortalt? I hvert fald skifter Black Widow på en eller anden måde tøj fra det ene panel til det andet, selvom det ligner samme scene? Det er ærlig talt noget sjusk.
Det ville måske ikke gøre så meget, hvis historien eller var god og spændende. Det er den, desværre ikke. Det er faktisk noget værre, hult og larmende skrammel.
Fri leg, bundet på hænder og fødder?
For det første dumper vi enten ind midt i en større, Marvel-univers dækkende, historie, eller på bagkanten af en eller anden større event. Der henvises til Secret Empire og Tales of Suspense fra 2017 i en lille fodnote. Det er hvad det er, jeg kan så nogenlunde følge med. Historien i sig selv, virker afrundet og afskåret fra de større linjer. I hvert fald efter den lidt forvirrende Captain America indledning er overstået.
Her kastes man hovedkulds ind i handlingen og skal lige orientere sig. Ligesom der er referencer til nogle større linjer om, at Black Widow er død. Eller genoplivet, men formodet død? Måske er hun en klon? Altså, hun er jo tydeligvis i live på en eller anden måde, det kan vi da se – og vred og trænger til at afreagere!
Det er HELLER ikke så vigtigt for Fri Leg hovedhistorien, men mere en del af en vagt opridset rammefortælling. Der forresten ender med, at Black Widow er tilbage, hvor hun startede i bogen: formodet død og i selskab med Captain America. De har vist et eller andet kørende?
På den front er der ikke meget udvikling. I det hele taget virker det som om, at Soska-søstrene har været underlagt nogle redaktionelle restriktioner og retningslinjer. Det er måske også meget godt, det virker som om det hurtigt kunne løbe af sporet for disse søstre ellers.
Tonedøv, tam og tandløs
Mit andet, helt store problem med Fri Leg er nemlig, at jeg synes det er en dårlig og hul historie. En historie, som i bedste fald PRØVER, at fortælle noget oprigtigt og sætte fokus på nogle udsattes vilkår. Bare på en tonedøv, kluntet og (volden tiltrods) temmelig berøringsangst vis. Her kunne Marvel/Disneys selvcensur og interne regler sagtens spille ind.
Det er påfaldende, hvor tam og tandløs delen om Fri Leg-legen fremstår. Black Widow er ikke bleg for, at uddele blodige spark, halsbrækkende håndkanteslag og pløkker bad guys ned uden, at blinke eller nogen form for dårlig samvittighed. Vold er OK! Men, samtidig holder tegneserien voldsomt igen med, at beskrive hvad Fri Leg i virkeligheden er, eller “burde” være.
Selvfølgelig kan man ikke vise vold og overgreb mod børn i en Marvel-serie, det forstår jeg. Det bliver ved antydningen, tekstmæssig og visuelt, at disse NRP “instruktører” bestiller vold mod børn. Men, vil nogen bilde læserne ind, at det stopper her? Come on. Vi befinder os i den sygeste afkrog, af den mørkeste del, af internettet.
Det her handler også om seksuelle overgreb mod børn. De kan/vil/tør bare ikke sige det. Det forbliver helt usagt. Fri Leg drejer af og stopper ved vold og “overgreb”. Selvom serien ellers ikke holder igen med, at lade blodet sprøjte og vise Black Widow mishandle skurke til højre og venstre. Det ligesom OK og mere stuerent, og ikke for hård kost.
Dermed synes jeg både, at historien svigter de virkelige ofre og på en måde negligerer et virkeligt alvorligt og ubehageligt problem og tema. Det virker en kende hyklerisk og dobbeltmoralsk. Sikkert i den bedste mening, et eller andet sted, men hvis man ikke er villig til, at gå planken ud, så skulle man måske have fundet på en anden historie.
Gammeldags og forudsigelig fortælling
Som det er nu, så virker Fri Leg dermed underligt “tæmmet” og “fej”, samt ret outdated. Det stinker nærmest af et 90er plot fra internettets barndom. Da der gik rygter om disse “snuff-film” og alt det vilde man kunne finde på internettet. Både selve præmissen, plottet, fortællings struktur, hvordan det hele afvikles og udvikler sig virker umådeligt gammeldags og forudsigeligt.
Hvis du ikke har gættet fra flere hæfters afstand, at det venter et twist forude og hvem den virkelige skurk er, så har du ikke set nok film og serier af denne slags. Det er dybt konventionelt, røvkedeligt fortalt, stivbenet og klodset udført. Det er kort og godt dårligt håndværk.
Det virker tilmed forbløffende konsekvensløst. Black Widow er Black Widow, hun skal forestille at være rystet over det hun ser på skærmen og Fri Leg-konceptet. Men, ærlig talt, hvis det “bare” er vold mod børn, så har hun efter så mange år i felten nok set det der er tilsvarende, eller værre. Har hun lært noget, når historien slutter, eller gennemgået en udvikling? Næææh, hun er tilbage ved start, jo.
Har de børn (spoiler), som hun redder lidt psykisk overlast og er dybt traumatiserede? Formodentlig, men det berører tegneserien overhovedet ikke. Ungerne, der for de flestes tilfælde er hjem/forældreløse får et nyt hjem hos Tyger Tiger (der helt sikkert træner dem til, at blive en dræber Ninja-hær!) og lader ellers til at hygge sig. Åh, OK, jamen det var da… godt?
Flot, men overfladisk indpakning
Black Widow Fri Leg skuffer ikke kun, hvad indholdet angår. Først og fremmest vil jeg lige påpege, at jeg elsker at der nu igen udsendes Marvel på dansk! Det er prisværdigt, at Fahrenheit og Faraos giver det her et skud. Tilmed i lidt forstørret format, hardcover og til en for en dansk udgivelse ganske rimelig pris.
Helt overordnet og på et overfladisk plan, er det en flot udgivelse (udgivelsER, nu jeg har to, indtil videre). Det bør man applaudere og bakke op om, i det omfang man nu kan.
Men, der er plads til forbedringer og der er nogle ting, som skæmmer disse “bøger” lidt. Generelt er de danske oversættelser gode og er kun faldet over et par fejl og/eller underlige oversættelsesvalg. Dog skurrer det mange steder, at man har valgt at beholde de amerikanske navne.
Jeg forstår grundene til dette, og har i princippet ikke noget imod det. Men, i praksis er det flere steder ret forstyrrende, at der dukker engelske navne op midt i en tekst. Det burde jo ikke betyde noget for læseoplevelsen, om en karakter hedder Black Widow, Sorte Enke eller Mørke Mette. Det er et navn. Men, det gør det. Og når man nu har oversat titlen til “Fri Leg”, så virker det endnu mere fjollet…
Mere redaktionelt indhold, tak!
Desuden savner jeg noget bedre redaktionelt indhold og en form for “det sidste touch”. Det er super ærgerligt, at man sidder med så flot en udgivelse, og så er der som om der lige er sparet lidt hist og her alligevel. Hvis det er for, at holde prisen nede, så er valget, forståeligt omend beklageligt.
Men, første reelle side i bogen, inden covernoter og historien begynder, er en side kaldet “Marvel Profil”. Sjov tanke, som sikkert er inspireret af de gamle Interpresse Marvel-blade, hvor der i begyndelsen altid var en biografi med over nogle helte og skurke.
Forskellen er, at de var tætskrevne og fyldt med information og baggrundshistorie. Marvel Profil teksten her er så kort og overfladisk, at den virker komplet overflødig. Desuden finder man en “Marvel Fakta” boks, hvor bogens Marvel Profil, Black Widow tildeles nogle point i forskellige kategorier mellem 1 og 7. Hun scorer ret lavt over hele linjen, blandt andet 3/7 i intelligens, 2/7 i hurtighed og ditto i udholdenhed. Så. en ikke alt for hurtig eller kvik hemmelig agent med dårlig kondi? Ikke helt optimalt…
Her KUNNE man have brugt nogle af de sidste 5 sider i bogen på, at uddybe en masse ting. Man kunne have leget mere med “Marvel-profil” formatet og der var masser af plads til, at fortælle al den for/baggrundshistorie, som der blot henvises til i nævnte note. Bare en idé. I stedet har man valgt at bruge pladsen på 5 forskellige udgaver af en reklame for de første 4 Marvel-udgivelser. Overkill much?
Det giver det hele et lidt beklageligt “discount agtigt” og halvhjertet skær. Super ærgerligt, når bogen ellers er så flot pakket ind.
Hvem er målgruppen for Marvel på dansk?
Og så er der lige en sidste ting. Hvem er det her egentlig henvendt til, og hvem er målgruppen? Både for selve Fri Leg historien (det må være på Marvels konto) og så helt konkret disse Marvel-bøger fra Fahrenheit/Faraos.
Man må formode, hvad angår pris, kundepotentiale og generelle tendenser på tegneseriemarket, at man forsøger at ramme et relativt modent publikum. Jeg ville elske, hvis man sigtede efter at fange nye, yngre læsere, men det sikre valg er nok folk som mig. Men, hvorfor virker en del af indpakningen så henvendt til børn?
“Højeksplosiv spændingsdrama fra Marvel”, står der på forsiden. Det minder som “FED ACTION”, fra 90ernes X-Men blade. Så er der nævnte “Marvel Profil”, som jeg heller ikke helt kan greje hvem er henvendt til? Og på de afsluttende reklamesider står der “nu kan du samle på de spændende bøger fra… Marvel”. Igen, hvem pokker er det henvendt til?
Børn, voksne, nye læsere der allerede har købt bogen? Selve historien er i hvert fald ikke for børn, selvom den heller ikke er for voksne, der kan tænke selv…
Det virker i tone og stil lidt diffust. Ligesom selve indholdet, som vi lige kan runde af med, at give nådestødet.
Konklusion:
Plottet er dumt, budskabet konfliktsky og på en måde ulækkert og udnyttende, hvor det forsøger at fremstå, som det modsatte. Og så er det lidt af en fæl øje-bæ. Black Widow Fri Leg er noget af en stinker, og jeg kommer nok ikke til, at læse den igen.
