Vi er nået til 3 del i min selvopfundne føljeton om Rumhelten Falken, hvor jeg deler SuperSolo nr. 23: Falken, Mission til Jorden op i mindre bidder. Både for, at ære den oprindelige tanke om en gammeldags “serial” og for, at kunne dykke mere ned i detaljerne af Falkens skøre eventyr.
Indtil videre har vi det ham ankomme til Jorden, sammen med hans livsledsagerske, hvor de to Tharaganske politifolk poserer som Jord-politi med en hemmelig identitet, som ansatte på Midtowns Museum. I første del forhindrede de deres hjemplanets formskiftende skurk, Byth i at hugge en motorvejstunnel. Anden del omhandlede deres opklaring af sagen om Skyggetyven. Wacky silver age shenanigans.
Både karaktererne, deres gakkede oplevelser og adfærd, samt serien generelt er pulpy superhelte eskapisme af den klassiske slags. Compressed storytelling, hvor meget klemmes ind i de forholdsvis korte og kompakte fortællinger, der afvikles i rasende tempo uden de store mellemregninger. Bedaget, muligvis, men afviklet af skaberne, forfatter Gardner Fox og tegner Joe Kubert, på en smittende, legesyg og elementært underholdende vis.
Tharagansk raketvidenskab for begyndere
Den lette, velsmurte tone og fornemmelse fortsætter i denne tredje del, der dækker det tilsvarende tredje kapitel i SuperSolo nr. 23, udsendt af Interpresse i 1987. En historie med titlen Guldsmederytternes kup, der består af 3 korte episoder på i alt 22 sider.
Falken og Falkenpigen, aka Katar Hol og Shayera er på vej hjem til Thanagar efter, at have fanget Byth og sendt ham i forvejen. Fastspændt i sit eget rumskib med auto-piloten slået til, så kunne han sidde der og tænke over, hvad han havde gjort! Og lægge nye, cooky planer om af undslippe…
Vi får at vide, at Falkenes rumskib tilbagelægger de mange lysår på få timer ved, at rejse på “hyperrummets ultra-foton-baner”. Første af mange eksempler på rum- og teknologi mumbojumbo, som opfindes til lejligheden til hurtigt, at forklare begivenheder, handlingen og definere denne verden.
Som alt andet i serien, skal det bare tages for gode vare, der er ikke yderligere forklaringer. Det er både med til, at styrke seriens tempo, give universet noget krydderi og kulør og bygge verdenen op i Tharagansk raketfart. Og så er det bare “skægt”, en del af Gardner og Kuberts opfindsomme, næsten barnligt begejstrede leg. Noget man bare skal hoppe med på, og ikke sætte spørgsmålstegn ved.
Futuristisk teknologi og proto-internet?!
Velankommet på hjemplaneten mødes de med chefen for den lokale ordensmagt. Der er åbenbart kun én politistyrke på hele planeten (?), Andar Puls. Falken ønsker, at afprøve nogle af de politimetoder han har lært på Jorden i praksis på Thanagar. Chefen foreslår i stedet for en ferie til Falk og kone. Ikke noget med nye metoder her!
I en “fordi kvinder” scene, ser vi Falke-konen himle over, at hun ikke har noget nyt, at tage på, hvis de skal ud og spise. Hun har jo ikke kunnet følge moden på Thanagar, i det halve år de har været på Jorden. Vi ser hende “browse” klæder på en futuristisk tv-skærm, hvor man kan betale med sit “ID-Kort”, mens Falken ser “båndede” nyhedsudsendelser på en anden. I to ret interessant, små glimt, der afslører, at Gardner Fox faktisk ramte plet med nogle af hans teknologiske påfund?!
Efter at have surfet på det Tharganske internet og en hurtig skiferie, er det tilbage i trædemøllen. En bande guldsmede er på rov! 4 stk. og deres ryttere har udset sig nogle medaljer, der skal rapses. Falkene blander sig, men til deres store forbløffelse bider deres lamme-strålepistoler overhovedet ikke på de bevingede tyveknægte og deres ryttere!?!
Politiarbejde med cowboy-metoder
Det får politichefen til, at give efter og lade Falken afprøve nogle de der der moderne metoder fra Jorden. Vi behøver ikke vente længe i spænding. Falken er lige i hælene på Guldsmedebanden, klar med en sindrig teknik og taktik tillært på Jorden. Han har et… reb?! OK, hans moderne metoder er Cowboy-metoden: han vil fange tyvene med lasso!
Dette banebrydende, nymodens trick sætter den tyvagtige guldsmedebande ud af spillet og de ryger i forhørslokalet. Hvor de, på små-betænkelig, muligvis krænkende vis udsættes for “sandheds-stråle-stolene”. De viser, at rytterne er androider, det var derfor lamme-strålerne ikke bed på dem (godt sandheds-strålerne gjorde).
Falken er dog ikke tilfreds, han fornemmer at hans gamle ærkefjende, den fængslede Byth, på en eller anden måde står bag det hele. Fordi: godt politiarbejde og “intuition”! Mavefornemmelsen fører til, at vi skal igennem et par sider med eksposition. Her får vi både får en hurtig forklaring på, hvordan han fik fremstillet den pille, der gav ham formskifter evner. OG hvordan han undslap fangenskab.
HVAD?! Byth ER sluppet ud! Det er noget med en snedig, lidt indviklet plan med tegnsprog mellem Byth og en besøgende i fængslet, hvor han bestiller nye ingredienser til en formskifterpille. Disse ingredienser bliver, diskret påført kuverter til nogle breve, som sendes til Byth. Han udvinder stofferne, laver en ny pille, skifter form til en VANDALUSISK BOREBJØRN og graver sig ud af cellen i nattens mulm og mørke!
Falkens kurmagerie og juletrær fra det ydre rum
Inden Byth kan snuble over sig selv igen og blive fanget påny, starter vi dog sidste del med et flashback. Falken og fruen er ude på lidt adspredelse ved VALMOORAS SLØR, et kæmpe vandfald og scenen for deres første møde år tidligere. Shayera blev påduttet betjent Katar Hol i hans jagt på Regnbuebanden, han kvitterede med følgende:
“Vil det sige, at hovedkvarteret har sendt en KVINDE for at hjælpe mig? Du godeste!”. Den slags sweet talk kunne hun, naturligvis slet ikke stå for og sød musik opstod… Og sammen fik de fanget Regnbuebanden og resten er, tilsyneladende historie?
Tilbage i nutiden bruger Katar, endnu engang sin sin veludviklede politi-intuition og udtænker en snedig plan for, at lokke Byth op af sit borebjørn hul. Juletræet er, “som bekendt”, et rumfænomen. På Tharnarga bærer sådanne træet juveler én gang om året, hvilket har det med at virke tillokkende på tyveknægte. Falkene lade det sive, at træet er ved at blomstre igen.
Træet rippes dog i fuldt dagslys uden, at der er nogen synlige spor efter gerningsmanden! Meeen, Falken bruger en “variation af politi-procedure brugt på Jorden”. Han har smurt juvelerne ind i radioaktivt stof, som kan spores/bliver synligt, når man tager et par specielle solbriller på! Oldest trick in the book!!
Boreplaner, spejleugler og æresbevisninger
I en hemmelig grotte, på et ukendt sted, tænker Byth spontant højt for sin tyvebande og forklarer hvorledes det lykkes ham at hugge juvelerne. Det er noget hokuspokus videnskab med en strålepistol, som fik tiden til at gå hurtigere og en forvandling til en træorm, så han kunne bore sig ind i træet?!
Hans planer involverer en del boren i denne omgang… inden de kan uddele selvfede high fives, kommer Falken og konen dog brasende og spolerer fejringen. Den forvandlingsglade bande ændrer form til en flok mærkværdige dyr og tager kampen op! Dem ondulerer Falken dog i løbet af 3 paneler, en til hver skurk. Byth yder dog lidt mere modstand, i det han også forsøger at bruge andet end rå muskelkraft,
Han er forvandlet til en såkaldt Spejlugle, der kan dele sig i to. HAHAHA, Falk, tag den! Prøv, at gætte hvem der er den ægte Byth, der er kun en 50/50 chance!!! BANG, nå, Falken ordner ham med ét knytnæveslag til Spejluglenæbet. Den ene ugle stirrede lidt for insisterende på ham, det var åbenbart tegn nok for for Falken?
Byth ender, igen bar tremmer, sikkert indtil næste bore-relateret forvandlingsplan er udtænkt. Mens Falken tildeles politikorpsets æresvinger af planetens Kejser. Ingen æresbevisning til konen, men hun var jo også kun vedhæng og er sikkert glad bare hun kan shoppe lidt på Thanagarfalkefashion.com…
Falken holder sig på vingerne, trods lille formdyk
Således endte endnu et hæsblæsende og sindsoprivende eventyr om Falken (og fruen, hvis hun absolut skal have lidt af æren også?!), men sidste panel lover, at endnu et er under opsejling. Endda “en truende situation” på Jorden! Så det er tilbage til vores andedam næste gang, hvor vi skal møde DE MASKEREDE FUGLEMÆND.
Ligesom forrige historie om Skyggetyven fra Midway, så topper Guldsmederytternes Kup ikke helt den fantastiske første fortælling. Men, der er ikke meget der slår Byth i drageform, som forsøger at stjæle en motorvejstunnel ved, at kile sig ind i den og flyve væk…
Guldsmederytterns Kup er ikke helt lige så morsom, ej heller vanvittig. Men, det kan altså et eller andet det her. Og jeg morer mig stadig ganske kosteligt over den mange gakkede påfund, Byths tossede schemes og forvandlinger, den lette, uddaterede og lidt “forkerte” tone og fortællings tempo og form. Det er klassisk “serial”-format, og “compressed Storytelling”, hvor det går over stok og sten, mens man bombarderes med informationer og baggrund.
Det er ikke det sammen som, at mellemregningerne går op, eller overhovedet er tilstede, eller alt giver mening. Sådan er det bare, plottet er komprimeret og i konstant, fremadrettet bevægelse. Det flyder som skidt fra en spædekalv fra forfatter Gardner Fox der har en fin, dynamisk fortællesans. Altmodisch, ja, men stilen og formen fungerer i denne form for tegneserie.
Tegner Joe Kubert har, måske ikke helt så meget, at sætte tænderne (eller fingrene i) her, som i det udknaldede første kapitel. Dog skal han roses for hans opfindsomme figurdesign, ikke mindst “forvandlingsdyrene” og seriens generelle stil. Hans tidstypiske streg er ret flot for noget, der nok er produceret og publiceret efter det gamle tegneserieprincip: hurtigt og billigt. Og sådan er det her også tænkt som produkt.
Hurtig, nem og letfordøjelig underholdning, som ikke skal være tankevækkende eller bliver hængende i baghovedet efterfølgende.
