Kaptajn Marvel og Alliancen drager i krig. På et tidspunkt.
Hvis der er noget Kree-Skrull Krigen har overraskende lidt af samlet set, så er det godt nok kampe og krig. Først mod slut i den lange historie leves der op til titlen. Og det bliver aldrig Star Wars, eller hvilke andre referencer sådan en titel nu kunne plante i ens hoved.
I første del af Kaptajn Marvel kiggede jeg nærmere på de danske Kaptajn Marvel nr. 1 +2 hæfter. Denne gang hopper vi over i Alliancen Klassiker nr. 3, da historien startet i Kaptajn Marvel-bladnene fortsætter i dette nummer. Alle sammen tykke sort/hvid blade udsendt af Interpresse i 1985.
Et forsøg på, at fortælle nogle historier fra de gode, gamle Marvel-dage. At give læserne noget ballast og indblik i Marvels store mytologi. Tanken var god og udførelsen, efter omstændighederne, ganske vellykket. Der blev brugt historier fra flere forskellige blade, udsendt fra slut-60erne og nogle år frem. Der var ikke som sådan tale om én, lang sammenhængende fortælling. Men, den danske redaktion forsøgte at konstruere og præsentere det således, at man fik en fornemmelse af, at der var nogle større, sammenhængende linjer i det her.
Bladene dækkede både Kaptajn Marvels oprindelse, hans sammensmeltning og skæbnefællesskab med Rick Jones. Alliancen kom på banen (og blev opløst) og introducerede gruppen De Udstødte, samt en række skurke som Ronan Anklageren, og ikke mindst de to alien-racer Kree og Skrull. Der begge vil have fingrene i Jorden grundet dens taktisk gunstige placering i verdensrummet. Måske ikke helt ulige de Stillehavsøer USA og Japan kæmpede om under Anden Verdenskrig?
Parallellen til virkelige begivenheder stoppede ikke der. En undersøgelseskomite, der skulle afslører rumvæsener, eller kollaboratører med disse, blev nedsat, ikke helt ulige senator McCarthy og jagten på kommunister i USA i 50erne. Alt det, og en kærlighed til god, gammeldags superhelte underholdning blev serveret af forfatter Roy Thomas og tegnere som Gil Kane, Buscema-brødrene og til sidst, men ikke mindst, Neal Adams på toppen af hans formåen.
Ind i Spøgelset og tilbage igen
Tonen og historien er præget af, at den er skrevet for 50 år siden, det kommer man ikke udenom. Og lider også lidt under, at den kan virke en kende rodet og stedvis lidt kluntet fortalt. Kan man leve med det, er det dog god, gammeldags kulørt superhelte underholdning, som om ikke andet i hvert fald var ambitiøst i sit udsyn. De danske Kaptajn Marvel-hæfter bygger op til Alliancen Klassiker 3 (og en lille smule nr. 4), som vi skal kigge på her. Blade, der dækker Kree-Skrull Krigen og udfaldet. Som rosinen i pølseenden har vi sidste Kaptajn Marvel hæfte, nummer 3. Det blev hans sidste solo-udgivelse på dansk. Det blad kigger vi på næste gang, inden blikket vendes mod Warlock længere ude i den kosmiske horisont.
Alliancen Klassiker nr. 3 samler handlingen op, hvor Kaptajn Marvel havde ført den hen, sådan da. Efter en prolog, hvor de store handlingstråde ridses op, finder nogle af Alliancens medlemmer Spøgelset (Vision) lammet/livløs. Myremanden, Hank Pym, dukker op. Derefter følger en af de mere berømte Alliancen historier, hvor han i et forsøg på, at redde Spøgelset rejser ind i dennes krop via munden, og videre ind i den bevidstløse androide.
Her kommer Neal Adams forrygende tegninger virkelig til deres ret. Det sprudler af fantasi og eventyrlyst, så man uden problemer sluger den noget fantastiske præmis. Men, som bladet skrider frem bliver det endnu mere “looney” og kulørt! Ingen tvivl om, at det er en mindeværdig historie. Nok er præmissen muligvis lånt fra gamle eventyrfilm, som Fantastic Voyage, men den er så fortællemæssigt og ikke mindst visuelt opfindsom, at man tilgiver de lange fingre. Og så er det en scene, der også er blevet spejlet helt op til i dag, eksempelvis i Captain America Civil War. Her er det dog Scott Lang udgaven af Ant-Man, der saboterer Iron Mans dragt indefra og ikke Vision/Spøgelset, der skal repareres.
Fire Skrull-køer gik ind på en bar…
Spøgelset bliver reddet, den opløste Alliance (se sidste nummer!) samles, og i et flashback forklarer det vågnede Spøgelse hvorledes, han, Den Røde Heks, kviksølv og Goliath stødte på nogle forklædte Skrulls langt ude på landet. Hvor de åbenbart var på road trip i et forsøg på, at slippe væk fra den vrede pøbel. Hvad der følger, er et call back til en gammel Fantastiske 4 historie, på dansk bragt i Fantastiske Fire Klassiker nr. 1. I den historie lykkes Reed Richardsnmed, at hypnotisere 4 Skrulls til at tro at de er… køer. De vækkes af deres hypnose, forklæder sig som De Fantastiske 4 og overfalder Alliancen. Vor helte får dem i sidste ende besejret, i hvert fald 3 af dem, den fjerde er åbenbart sluppet væk. OK, det er her man bare venter på, at scenen afbrydes af Graham Chapman i en Monty Python sketch og forlanger det hele stoppes fordi det er blevet for fjollet. Silly!
Jeg blev dog ikke helt hægtet af, det er langt ude, selv for en tegneserie og, ja, fjollet. Men, også ret morsomt og ikke mindst fantasifuldt, og endnu et eksempel på, at forfatter Roy Thomas elsker klassiske tegneserier og hiver dem frem igen i denne, nyere kontekst. Det er dog også en af de tidspunkter, hvor man begynder at tænke ”hvornår kommer den der KRIG?!”. Udflugter, som denne, er nok også et resultat af, at historier dengang blev skrevet med de enkelte hæfter for øje og ikke nødvendigvis blev set som én, lang historie. Det var bare lidt mere episodisk. Men, man kan da ikke anklage det for ikke, at være opfindsomt.
I mens er Kaptajn Marvel fanget på et Skrull-rumskib (gemt på Jorden), hvor de onde Skrulls forsøger at lokke ham til, at bygge en såkaldt Omni-Bølge-Projektor. I de forkerte hænder kan projektoren bruges som et mægtigt våben. Skrulls er tydeligvis ikke de rette hænder. Kaptajnen slipper fri med hjælp fra Carol Danvers, der åbenbart også er ombord og beslutter, at den eneste måde at kontakte og advare hans Kree-hjemverden (hvor Ronan Anklageren har taget magten fra Supremor, den samlede Kree-intelligens) om Skrullernes lumske planer er, at… bygge en Omni-Bølge-Projektor! Vent, kan det ikke give bagslag?? Joho!
Carol Danvers viser sig, naturligvis at være en forklædt SUPERSKRULL, det hele var en fælde!! Heldigvis dukker Alliancen op og fanger denne Superskrull, der er knap så se som navnet måske antyder. Faktisk er det en lidt små-lam skurk, som jeg aldrig har været specielt begejstret for.
Kommer den Kree-Skrull Krig ikke snart?!
Herefter begynder narrativet for alvor at mudre til og blive lidt svært at holde styr på. Det vælter rundt med Kree, Skrull det ene og det andet, Mandroider, Craddock, Kaptajn Marvel, Rick Jones Alliancen og De Udstødte, der også dukker op. Jeg har svært ved helt at bedømme om det er måden det er skrevet på, eller bare min hjerne der ikke gider makke ret, men det hele fremstår en kende rodet. Det hele munder ud i det vi er blevet lovet på forsiden, Kree Skrull Krigen. Spillerne er på plads, de to alienracer er på vej med store flåder af rumskibe for, at erobre den taktisk gunstigt placerede Moder Jord. Mellem dem står Alliancen og det løse.
Men, det bliver den mindst sandsynlige, der bliver den mest betydningsfulde i dette slutspil. Med hjælp fra den store Kree intelligens, sættes de kræfter Rick Jones (tilsyneladende) har erhvervet sig i den negative zone fri. Med disse kræfter hidkalder han en række glemte golden age superhelte, der bliver tungen på vægtskålen i den store rumkamp. Det er endnu et eksempel på Roy Thomas’ kærlighed til fortiden og på en måde er det da nærmest poetisk, at den ellers “ubetydelige” Rick Jones redder Jorden. Han er dog stadig en snotnæset hvalp og lidt af en belastende Båtnakke.
Og her efterlader vi så vores helte og runder denne del af dykket ned i Kaptajn Marvel og Kree-Skrull halløjet af. Alliancen er tilbage, og fik et klassiker-blad i sort/hvid mere, hvor den første historie omhandler figurer som Herkules og Den Sorte Ridder, mens sidste del af bladet består af historier fra Iron Man. Her dukker blandt andet Drax Ødelæggeren og selveste Thanos op og lægger kimen til det der skulle blive Jim Starlins kosmiske saga om Warlock. Den historie kigger jeg på, på et senere tidspunkt, i form af de 2 Warlock hæfter der kom på dansk.
Når støvet har lagt sig i Marvel-universet
For at runde Kree-Skrull Krigen af, så er det overordnet en historie, der nok er mere ambitiøs og skelsættende i sin betydning for, hvor store fortællinger man kunne udfolde i Marvel-universet, end egentlig vellykket. Den føles lidt fragmenteret og stedvis også en kende forvirrende. Ting har det med bare at ske og figurer lader til, at komme og gå lidt som det passer dem. Men, det er stadig ganske fascinerende, og Neal Adams’ tegninger er indsatsen værd i sig selv og så rummer den nogle ikoniske scener og øjeblikke, som er gået over i tegneserie-historien.
Håber man på fed rumaktion og krig, så skal man væbne sig med tålmodighed og afslutningen kan virke lidt som et cop out, hvor Rick Jones, af alle mennesker, får lov til at redde dagen. Men, det er også ret underholdende, hvis man er villige til at slå hjernen lidt fra. I det store hele er det dog som om, at selve idéen om konceptet Kree-Skrull Krigen er det, der har sat sit aftryk i tegneserie-historien, frem for det reelle indhold. Det lyder bare sejt, og det er en titel, som straks sætter gang i masse billeder og konnotationer.
Denne værdiladning og forestillingerne, er i sidste ende nok lidt stærkere end det man ender med at få.
