Fra shazam til marvels kree-kaptajn
Det er tid til et dyk ned i en større historie, en vigtig og lang fortælling og en ordenlig bid af de tidlige Interpresse Marvel-udgivelser fra midt-80erne på dansk. Det er også en lidt rodet historie, både i og udenfor tegneserierne med en mudret oprindelse for en af de afgørende karakterer. Der er egentlig ikke tale om én sammenhængende historie. Dele af den er, men en der oprindeligt udspillede sig over en del år i de amerikanske blade, men i de danske udgivelser mange år senere blev kogt ned og strømlinet, så vidt muligt.
Derfor er det her også kun de store linjer, et detaljeret kig og genfortælling ville simpelthen blive for omfattende og uoverskueligt. Ønsker man en mere grundig gennemgang af alt der gik forud med sagsanlæg, copyright og alt muligt andet sexet, så kan man Google sig frem til mange artikler, videoer og Podcasts der giver et mere fyldestgørende indblik i sagen. Jeg har forsøgt, at researche temmelig grundigt, af almen nysgerrighed, men selvom jeg har læst og hørt om kontroverserne en del gange efterhånden, så er det stadig lidt af en mundfuld.
Helt kort, så blev den oprindelige Kaptajn Marvel, ham man i dag kender som Shazam, skabt af Fawcett Comics i 1940. Figuren blev set lidt som en Superman kopi, men blev uhyre populær i begyndelsen af 40erne. Senere blev han overtaget/opkøbt af DC Comics, inden populariteten faldt og serien og figuren blev pensioneret, i hvert fald midlertidigt, i begyndelsen af 50erne. I løbet af 50erne og start-60erne voksede Marvel Comics sig store og stærke og besluttede, at de burde have rettighederne til en figur der hed noget med “Marvel”. Så vidt jeg forstår det, lancerede de så deres egen Kaptajn Marvel, en helt ny og anderledes figur i forhold til DCs, i slut-60erne for at erhverve sig copyright på navnet “Kaptajn Marvel”; hvilket så igen med tiden førte til, at DCs figur af samme navn, efter relanceringen skiftede navn til Shazam.
Marvels Kaptajn Marvel var i begyndelsen Kree’en Mar-Vell men, spoiler, efter hans død i The Death of Captain Marvel i 1982, blev navnet overtaget af Monica Rambeau. Flere har efterfølgende båret navnet Kaptajn Marvel, men nu lader det til, at navnet er bundet til den aktuelle Kaptajn, Carol Danvers, som man også kender fra MCU-filmen fra 2019.
Den spæde begyndelse på kosmisk Marvel
Pew, det var den kondenserede version og uden mellemregninger. Skulle man koge de hæfter jeg kigger på her ned på samme måde, så er det helt kort en kosmisk fortælling med forbindelse til Jorden, der omhandler Kaptajn Marvels sammenknytning med Rick Jones. Og en stor, omfattende krig mellem de to racer Kree og Skrull, som i sidste ende også kommer til at true vores planet. Der grundet en gunstig, taktisk placering i universet er af interesse for begge racer. Hvilket igen medfører, at en række af Marvels største helte rodes ind i affæren.
Historierne er udsendt i 5 store, tykke sort/hvid hæfter i løbet af 1985, året efter Interpresse overtog rettighederne til at udsende Marvel på dansk. Idéen var, sideløbende med nogenlunde aktuelle historier, at fortælle de vigtigste historier fra Marvels fortid for at give de nutidige blade perspektiv, forklare Marvel universets sammenhæng og, nå ja, vel også at sælge blade. Sidstnævnte var så åbenbart kun en moderat succes i følge Marvel-Morten, der i den glimrende Super Snak Podcast tidligere har bemærket, at i hvert fald Kaptajn Marvel, ikke solgte særligt godt. De 5 blade fordeler sig på Kaptajn Marvel 1-3, samt Alliancen Klassiker 3 og 4, hvor Kaptajn Marvel 1 og delvist 2 er Mar-Vells forhistorie og oprindelse, hvor Kree-Skrull Krigen også begynder at snige sig ind. Historien fortsætter med Kree-Skrull Krigen i Alliancen nr. 3, inden det hele går over i sagaen om Thanos og Warlock i dele af Alliancen Klassiker 3 og Kaptajn Marvel nr. 3. Er vi alle med hertil? Det var sikkert mere overskueligt i den danske version end i den oprindelige amerikanske, men det gav mig stadig lidt hovedpine at få et overblik. Da jeg ikke ejede alle bladene måtte jeg på antikvarisk jagt efter blade, som jeg ikke helt vidste hvad indeholdt, selvom jeg forsøgte at lege tegneserie arkæolog.
Kree-skrull krigen ulmer, men vejen dertil er lang og rodet
Det ER ikke én sammenhængende historie, som sådan, Kree-Skrull Krigen er, måske, men følger man den danske Marvel-redaktions klippe-klistre job, så kan den læses som én. Nogenlunde, da, for det er ikke lige nem læsning det hele og dele af originalen var som udgangspunkt også en kende usammenhængende, hvis man skal kigge på det med lidt kritiske øjne. Det er fra en anden tid, hvor der ikke, som vi kender det i dag, blev skrevet sammenhængende “arcs” og skrevet til at det skulle udsendes samlet i en “trade”.
Især det første Kaptajn Marvel er lidt et gumpetungt miskmask, der lader til at hoppe lidt i handlingen, eller også er det bare lidt ujævnt fortalt? Det er også den del af hele “historien”, som føles mest gammeldags og dateret. Vi lægger ud med et manus af Roy Thomas og tegninger af Gil Kane, to kapaciteter indenfor amerikanske tegneserier og uden tvivl, og fortjent, legende indenfor branchen. Det kan være det er skiftende tider, smag og behag og alt det der men, det her var sgu’ lidt en træg omgang for mig at tygge mig igennem. Rick Jones er egentlig mest i fokus her, han ender også med at blive helt afgørende for udfaldet af Kree-Skrull Krigen, så det virker passende. Det korte af det lange er, at Rick Jones og Kaptajn Marvel ender med på en måde at smelte sammen, da Jones befrier Marvel fra Den Negative Zone. De kan ikke eksisterer på samme sted samtidig, når den ene er på Jorden, eller andet sted i “virkeligheden”, må den anden venligst tage plads og vente i Den Negative Zone.
Ud over at det hele virker en smule mosbegroet rent fortælle og tegne-teknisk, al respekt for de dygtige bagmænd, så er Rick Jones og fremstillet som lidt af en øretæveindbydende, ung knøs, som er lidt en irriterende protagonist. Se det KAN være helt bevidst, måske er det meningen at den unge drønnert skal virke sådan, så er der også plads til at han kan vokse med opgaven osv., men det kan også være det er en lidt fejlslagen måde af få ham til at virke “frisk” og “hip” på. Hver gang han udbryder “PHAN-TASTISK”, hans catchfrase, krummer jeg lidt tæer. Når man så følger Jones i sit civile liv, hvor han skal forestille at være en form for lovende singer songwriter på den hippe New York Coffee House scene, så får man lyst til at bladre hurtigt frem i historien, Især når hans sange gengives i taleboblerne. Yich!
Hovedhistorien involverer nogle shenanigans med en rumfyr kaldet Yon-Rogg, der åbenbart er Kaptajn Marvel dødsfjende, så, det er jo ikke så godt. Mandroiden dukker også op, i en historie hvor John Buscema hopper med på tegne-vognen sammen med Kane. Man fornemmer generelt et opsving i tegne-kvaliteten, eller også har jeg fået tunet ind på den? Nuvel, ting og sager sker, jeg havde svært ved helt at komme ind i historien og fake en form for interesse for det. Anden del af hæftet er domineret af en historie om Bruce Banner og Hulk, ligesom der er mere ubehjælpelig “sang” og lyrik fra Rick Jones, hvis største “forbrydelse” åbenbart ikke var, at han var indirekte skyld i, at Bruce Banner blev til Hulk. De amerikanske Captain Marvel nr. 17-21 blev brugt i dette første Kaptajn Marvel blad og jeg forstår ærlig talt godt, at det ikke solgte så godt. Folk kunne, selvfølgelig ikke se på bladet hvad det indeholdt, og forsiden med Kaptajn Marvel, Rick Jones og en anden Kaptajn, Hr. Amerika, er sådan set ret flot, så det KUNNE vel godt have solgt OK? Jeg skulle godt nok bruge en del viljestyrke for at komme igennem, men så fik jeg da noget af forhistorien!
Scopet bliver større og vildere
Alliancer, forræderi og forviklinger
Vi hopper til Kaptajn Marvel nr. 2, hvor de amerikanske Avengers 89 til og med 92, samt Amazing Adventures 5 til og med 8 har leveret materialet til. Dermed tager vi også et hop fra slut-60erne til 1971 i kronologien og udviklingen på den tekniske side af sagen er ret markant. I første del af bladet, Avengers materialet, er det stadig Roy Thomas der er forfatter, men nu bliver den kunstneriske del varetaget af Johns bro, Sal Buscema og han er i forrygende form her. Vi skal stadig trækkes lidt med musiker Rick, men hovedhistorien handler om, at han teamer op med Alliancen for at opspore og redde Kaptajn Marvel fra en dødelig dosis radioaktiv stråling, som han er blevet udsat for i Den Negative Zone.
Her lægger Annihulus også på lur for at skabe ravage, ligesom den intergalaktiske Skilvagt nr-489 og selveste Ronan Anklageren dukker op som vigtige spillere i et plot der kort fortalt omhandler noget med, at Ronan prøver at omdanne jordens klima og bringe det tilbage til en form for ur-stadie, startende med en jungle på Antarktis. Det er, naturligvis noget juks og går ikke, så Alliancen må gribe ind. OK, det kulørt tegneserie “nonsens”, og vil med garanti ikke være for alle. Jeg sluger heller ikke det hele råt for usødet, men jeg kan ikke benægte, at det er fantasifuldt og “fantastisk”, og god, gammeldags tegnet sjov og spas af den klassiske Marvel skole. Vores sammenrend af helte får, selvfølgelig reddet dagen, men roen er kort, selvom truslen fra den udefrakommende Kree-race anført af Ronan blev besejret, så dukker der en trussel “indefra” op. I kapitel 2 er nogen på sporet af Kree-overløberen Kaptajn Marvel, der egentlig er i Jordens “tjeneste” nu, men det ved tykhovede politikere og den slags jo ikke.
H. Warren Craddock, præsidentielt udnævnt chef for Komiteen Fremmed Racers Aktivitet med særligt vide beføjelser, er på sagen og han helmer ikke! Der er rumvæsner i vores midte, han kan mærke det!! For at snyde lidt på vægten og opsummerer, så ryger Alliancen på anklagebænken for at dække over/skjule/samarbejde med rumvæsnet Kaptajn Marvel, og Craddock laver en tv-begivenhed ud af løjerne. Det virker nok meget normalt i dag, hvor en retssag som medie-cirkus er blevet kotume, men i 1972 var det nok ikke hverdagskost? Og dermed virker historien egentlig også, for tiden, lidt på forkant og fremsynet og får givet begivenhederne et samfundskritisk og kommenterende lag, som var helt fraværende i Kaptajn Marvel nr. 1, der var mere uskyldig superhelte underholdning. De mere “seriøse” 70ere gør deres indtog…
Hele balladen og hetzen ender med, at de 3 “ledere” af Alliancen, Kaptajn Amerika, Stålmanden og Thor vælger at opløse gruppen og skride fra de resterende medlemmer, Spøgelset, Den Røde Heks, Kviksølv og Goliat i et lysglimt fra Thors hammer i noget, der virker som lidt et dick move. Historien ender med, at butler Jarvis kan få lov til at rydde op i det rod nogle aggressive demonstranter har efterladt i Alliancens hovedkvarter, tak for lort.
De Udstødte rodes retroaktivt ind i løjerne
Sidste del af Kaptajn Marvel nr. 2 handler hverken om Mar-Vell, Rick Jones eller Alliancen, men hopper i stedet over til De Udstødte, hvor Neal Adams kommer på banen med hans klassiske streg, mens Roy Thomas har hakket flere ord og historie ud af skrivemaskinen. Hoppet kan virke lidt voldsomt og bidrager til den overordnede forvirring om den røde tråd. Første del af bladet introduceres i de redaktionelle sider som Kree-Skrull Krigen del 1, del 2 følger i Alliancen Klassiker nr. 3, men fortællingen om og introduktionen af De Udstødte, er nødvendig for helt at have en chance for at fatte hvem og hvad de er, når de dukker op senere i Kree-Skrull Krigen. Den danske redaktion har som et supplement tilføjet nogle redationellesider, hvor persongalleriet, både fra Kree og Skrull, samt De Udstødte og deres forhistorie er kogt ned og forsøgt forklaret.
De Udstødte er nu til dags måske bedre kendt som The Inhumans, der for et par år siden var uskyldige ofre for en (efter sigende) ret mislykkes og kikset tv-serie, der floppede fælt. Jeg har vage minder om nogle af disse karakterer fra dengang jeg første gang smagte på Marvel-universet i slut-80erne og det er ikke udpræget positive minder, jeg syntes vist at det hele var lidt uforståeligt og… fjollet? Ja, en 7 årig syntes noget fra tegneserier var fjollet, men slugte andet råt og ukritisk, hvad kan jeg sige, børn er snotdumme, jeg var ingen undtagelse.
Historien handler i grove træk om, at lederen af De Udstødte, Sorte Lyn, har spærret hans sindssyge bror Maximus inde, hvilket samtidig udløser intern strid blandt de øvrige Udstødte om Sorte Lyn har gjort det rigtige – intrigerne ruller. Sorte Lyn er daffet på sightseeing i stor byen for, at se om De Udstødte ville kunne leve blandt disse mennesker, men jeg har på fornemmelsen, at når man hedder “De Udstødte”, så er det som udgangspunkt op af bakke? Sorte Lyn overværer noget børnemishandling, hvor en lille knægt der hjælper en forbryderbande, får en på kassen. I mens slipper gale Maximus, selvfølgelig fri fra fangenskab og bruger noget hokus pokus til, at give Sorte Lyn hukommelsestab i storbyen, hvor knægten han reddede fra hans onde Onkel og hans bande af banditter, forsøger at få ham i tale. Problem: så meget som hvisker Sorte Lyn kan hans enorme soniske kræfter forvandle byen til murbrokker. Et stille “jeg” sænker et krigsskib, en scene på havnene som lige fanges af flinke Onkel Roscoe, der garanteret kan bruge informationer om en slags superhelt med hukommelsestab i op til flere forbryderkredse?
Efter nogle forviklinger i storbyen og Maximus amokløb hjemme i de udstødtes land, ender det med at Sorte Lyn stiller sig på den forkerte side blandt menneskene, hvilket kalder den endnu ikke opløste Alliance ind i begivenhederne (historien foregår INDEN forløbet i første del af bladet, bare for lige at gøre det hele lidt mindre forvirrende…). Mod slut, da det hele spidser til, dukker De Udstødte, der nu har fundet fælles fodslag efter hele miseren med Maximus Den Gale, også op og… fortsættes i Alliancen Klassiker nr. 3!
hold-tungen-lige-i-munden læsning
OK OK OK, det er med at holde tungen lige i munden i løbet af disse 2 blade, Kaptajn Marvel 1 og 2. Ikke alene er titlerne misvisende, indholdet dækker også mange amerikanske hæfter udsendt over flere år og hopper frem og tilbage i tid. Selv med den danske redaktions forklaringer og uddybninger og forsøg på at koge stoffet ned er der nok at holde styr på. Det er på en måde også ganske fascinerende, men ikke desto mindre ret overvældende. Det er unægteligt af sin tid, men kan man lide klassisk Marvel og superhelte-stil, så er det også i glimt et forrygende ridt, når man lige får arbejdet sig igennem første del af Kaptajn Marvel nr. 1.
Den danske oversættelse og det redaktionelle arbejde er generelt godt, selvom der rent teknisk også er et par “udfald” især hvad håndtekstningen angår. Der steder, hvor skrifttypen ændrer sig en smule, hvor det rent faktisk ser ud som om dele af dialogen er skrevet ind med kuglepen? Kom det hele ikke med i det første tryk, eller hvad er der mon sket her? Fra amerikansk side er stil og tone lidt all over the place, det er forventeligt når materialet er hentet fra forskellige titler over flere år. Alliance-delen virker velkendt i sin facon, det første Kaptajn Marvel er lettere bedaget, mens materialet om De Udstødte er noget mere højtideligt og “episk” i sin tone, blandt andet med en alvidende, højstemt fortællerstemme, der fylder en del.
Der er nogle problemer, som lige så meget skyldes at tidens tand har spist sig ind på indholdet, som den stil Roy Thomas lagde for dagen. Karaktererne virker overordnet meget som skitser og rummer ikke mange facetter. Fremstillingen af de kvindelige karakterer er generelt ret betænkelig, set med 2021 øjne. Og så er der det faktum, at Rick Jones er svær at heppe på, fordi han virker som sådan en knold og at Kaptajn Marvel, selv to blade inde, virker som en lidt uforståelig og svært relaterbar figur. Og hvad er hans kræfter EGENTLIG? De lader til, at skifte lidt alt efter hvad plottet kræver.
Alt i alt er det var det dog en interessant og alsidig og bestemt ikke uambitiøs, om ikke altid lige let fordøjelig indledning på Kree-Skrull Krigen. Den bliver hovedretten i næste del, hvor jeg får gnasket mig igennem Alliancen Klassiker 3 og 4. Her efter venter afslutningen på Kaptajn Marvel, i hvert fald Hr Mar-Vell, på dansk, i Kaptajn Marvel nr. 3. På et senere tidspunkt kigger jeg på den amerikanske udgave af The Death of Captain Marvel, når jeg får læst den som en del af Pensum.
Og så lurer Warlock og Thanos på dansk et sted ude i fremtiden…
