Marvelklubben: Spider-man nr. 53+54

by | Apr 3, 2022 | Marvelklubben | 0 comments

Peter Parker og Mary Janes ægteskab skranter (surprise!). Han bumser den og har ondt af sig selv i New York. Hun udlever den overfladiske Hollywood drøm i ensomme Los Angels. Hvis de da bare kunne finde ud af, at tale sammen!?

Peter har dog større, mere presserende problemer. En mystisk og magisk skikkelse, Gravehvepsen er dukket op. Edderkoppers naturlige fjende. Hun er sulten og vil lege. Og kender, tilsyneladende alt til Lille Peter Edderkop, hans kræfter og liv.

Ikke nok med det, overnaturlige Ezikiel dukker også op igen. Det er tid. Tid til, at Peter lærer sandheden at kende om, hvem og hvad han egentlig er. Det kræver en tur til Afrika. Med den sultne Gravehveps i hælene.

Straczynski og Romita jr er nu for alvor varmet op, når Spider-Man står overfor en, tilsyneladende uovervindelig fjende. Hans egen natur, både den menneskelige, den dyriske og den magisk/mytologiske side…

Tidligere i Straczynskis Spider-Man…

Magi og Spider-Man?! Hvad er nu det for noget hokus pokus og humbug!?!? Ja, J. Michael Straczynskis take på vores netspinder og den bagvedliggende mytologi vil bestemt ikke være for alle.

Sidst vi besøgte Straczynski og Spider-Man (nr. 41+42) befandt vi os i begyndelsen af hans forløb på titlen. Vi var blevet introduceret til den alvidende, kraftfulde Ezikiel, en umiddelbar allieret til Spider-Man. Samtidig fandt Tante May, endelig ud af, hvad nevø Peter render og laver, når han ikke lige passede sit job som lærer.

I den mellemliggende periode har vi også fulgt den voksende kløften mellem Mary Jane og Peter. Hun forsøger, at få fodfæste i filmbranchen, Peter ønsker ikke at stå i vejen for hendes drømme og ambitioner. Men, ønsker MJ, egentlig inderst inde, at han gjorde? At Peter satte foden ned, sagde sin ærlige mening og kæmpede for at få deres tilværelse i New York til at fungerer?

Vi har mødt en sær, gudindelignende figur fra Indien og hendes guru, som bragte mere mystik og magi ind i Spider-Man universet. Peter er også løbet på Doctor Strange, som sendte ham på dannelsesrejse på det astrale plan. Med en advarsel, som Peter, naturligvis valgte at overhøre, eller kom til at bryde da han blev afledt. “Lad være med, at vige fra stien…”, lød Stranges gode råd/advarsel til Peter.

Bliv på stien!

Hans strejfen væk fra denne “sti” på det astrale plan fangede en mægtig skikkelses interesse. En ukendt fare fra en anden dimension, som har direkte forbindelse til Spider-Mans sande natur er blevet vækket.

Peter ligger søvnløs og alene i lejligheden. Tiktak, måske skal han stå op? Han “vækkes” af Doctor Strange, der kigger forbi og hiver Peter med over på et eller andet drømmeplan. Han gentager replikken fra deres seneste møde, nu formuleret som et spørgsmål: blev du på stien?

Mjah, njaaah, næææh… Peters svinkeærinder på det astrale plan har fanget nysgerrig blikke og gamle, lurende farer er nu opmærksom på hans eksistens. Strange anbefaler, at Peter slår op i en bog om edderkopper han har stående i reolen. Da han vågner læser han om Gravehvepsen, edderkoppens naturlige fjender i insekternes verden. Ude i virkeligheden er Gravehvepsen vågnet, og hun er lige i hælene på Peter.

Nu går den vilde Edderkoppejagt

Det meste af resten af hæfte nr. 53 er nærmest et langt slagsmål og forfølgelsesjagt. Gravehvepsen er en formidabel fjende, der har Spider-Man helt ude i tovene. Han tager mere og mere desperate metoder i brug og må “snyde” og lege ufint, bare for at holde sig i live. Blandt andet narrer han hende nede i subwayen, og forsøger at lave hende til forrudesplat. Det eneste det gør er, at købe ham tid.

Gravehvepsen kan også “play dirty”. I menneskeform går hun til medierne, hvor hun udgiver sig for at være Spider-Mans ex. elsker. Hun afslører en masse saftige og slibrige detaljer om den sexgale superhelt. Han havde godt med væske i netskyderne… Mary Jane er, trods afstanden mellem hende og Peter ikke tilfreds. Nu er Gravehvepsen gået over stregen!

Peter er (som Spider-Man) lige ved, at slå hende ihjel, da han braser ind i tv-studie og afbryder endnu et interview. For åben skærm, og med utallige øjenvidner, deriblandt børn, omfavner Peter endelig sin dyriske side. Hans sande natur. Han skåner fjenden i sidste øjeblik, kravler såret, forvirret og omtumlet ind på Naturhistorisk Museum, hvor han kollapser, mens hans krop dækkes af utallige sorte edderkopper.

Mit Magiske Afrika

Spider-Man nr. 54 starter med, at vi ser mystiske Ezikiel redde tildækkede Peter fra, at blive en del af den permanente udstilling på Naturhistorisk. Derefter skifter vi til en form for flashback/oprindelseshistorie, og det bliver for alvor langhåret og mytologisk.

Vi befinder os i Ghana i fordums tid, og får en hurtig genfortælling af myten om den første Spider-Man! Den første? Ja, Spider-Man er, tilsyneladende ikke bare én person, men flere, der gennem historien har fået Edderkoppens kræfter via en kontrakt den første lavede med en gammel gud. Spider-Man er en titel, en forbindelse til urgamle kræfter og edderkoppen Spider-Mans totemdyr.

Peter vågner derefter op. I Ghana. God morgen! Ezikiel tager ham derefter med på (endnu en) dannelses/personlig opdagelsesrejse. Tid til, at Peter når next level, som vil gøre ham i stand til, at tage kampen op mod Gravehvepsen, og værre. Og endelig blive det han hele tiden har været.

Det fører Peter ned i en art gravkammer, eller gammel hule, hvor den endelige kamp skal stå. Klassisk “myte prøve”, hvor “det endelige opgør”, er en form for overgangsritual. Den midterste del af bladet udgøres af dette sidste slag, som Spider-Man, naturligvis ender med at vinde. Alt er godt!

Eller er det… Denne del af historien slutter med, at Ezikiel, på tvetydig vis håber, at Peter stadig vil være glad for at han er i live… Når han finder ud af hvem Ezikiel virkelig er!?!

Parforhold og flyvske forviklinger

Cliffhanger, lidt over halvvejs igennem Spider-Man nr. 54, for bladet er ikke slut. Vi skal lige have fortællingen lidt ned på jorden igen, efter disse højtragende, mytologiske udflugter. Peter er på vej hjem fra Afrika, Mary Jane er på vej fra LA. til New York. Men, Peter har betalt telefonregningen for sent og kommunikation er umulig…

Ikke nok med, at fastnettelefon er lidt ubrugelig når begge befinder sig på fly. De kan heller ikke indtage telefonsvarerbeskeder, i hvert fald ikke nogen der bliver hørt i tide. Og så er der lige endnu en lille detalje… Hvorfor har de ikke mobiltelefoner?! Det er 00erne?? Anyway, grunden er, naturligvis at vi skal have en typisk “gå forkert af hinanden”/forviklingshistorie.

En af den slags, hvor de hver især tager derhen, hvor de tror den anden er. Men, modparten har gjort det samme. Peter skifter fly og har besluttet at opsøge MJ i LA., hun er, som nævnt taget til New York.

Kan deres skrøbelige forhold mon tåle sådan en lille forvikling?!

DEN Forbløffende (magiske?!) Edderkop

I Spider-Man nr. 53 og 54 samles de tråde op, som Straczynski indtil videre kun havde antydet, eller berørt overfladisk i de forgående blade. Og, der dykkes for alvor ned i den dybere Spider-Man mytologi.

Spider-Man har aldrig haft en egentlig mytologi. Den er startet med biddet. Det ændrer Straczynski sådan set ikke på, dette er ikke en omskrivning af Spider-Mans oprindelseshistorie. I stedet for udvider og uddyber Straczynski, og bygger en mytologi op omkring det. Der altså ikke tale om retcons og den slags, ligesom den grundlæggende fortælling og kontinuitet er uberørt.

Jeg vil dog indrømme, at der lige er en kamel eller to, som skal sluges. Vi befinder os pludselig langt væk fra fundamentet skabt af Stan Lee og Steve Ditko. Med high school stemning, soap-serie plots og hverdagsrealisme blandet med superheltehalløj.

Da jeg læste disse blade første gang var jeg ikke imponeret, eller fanget i Edderkoppens nye Spider-Man spind. Det var under et af mine mislykkede, og ret hurtigt overståede forsøg på, at genoplive min interesse for tegneserier op gennem 00erne. Efter jeg røg af første gang i midt-90erne.

Dette var ikke den Edderkoppen jeg kendte. Og ikke kun fordi, at han nu hed Spider-Man.

Med store kræfter følger… et guddommeligt ansvar?

Derfor har det også været en artig overraskelse, at genopdage disse blade. Det har givet en nyfunden værdsættelse af Straczynski (og Romita) og hans vision og arbejde. Det vil nok falde nogen for brystet, at han på denne måde piller ved Spider-Mans mytologi. Ved, rent faktisk, at give ham en.

Magi kan være en drilsk ting, at lege med. Især når det indføres i et univers, hvor det hidtil ikke rigtig har været tilstede. Men, Straczynski gør det på ganske elegant vis, og så gradvist i løbet af mange numre, at det glider overraskende let ned for mig. Nu er det jo heller ikke fordi, at Spider-Man aldrig har været i berøring med den del af Marvel-universet. Dr. Strange, som optræder her, har Spider-Man også tidligere haft sporadisk kontakt til.

Alligevel er det som om, at den mere magiske del af Marvel eksisterer lidt afskåret fra ”hverdagsheltene”, som Spider-Man og lignende figurer. Det laver Straczynski om på her. Og lykkes, i hvert fald indledningsvis med, at koble vores New York netsvinger med en mytologisk oprindelse, der har rødder helt til Afrika og gamle guder.

Den største ændring er nok, at det på en måde giver Spider-Man/Peter Parker en ny motivation. Før var det skyldfølelse over Onkel Ben og ”with great power…”. Men, den skyldfølelse parkerede Straczynski på mange måder, da Peter og Tante May fik talt ud i nr. 42-43. Nu lader det til, at det der driver Peter er noget mere forud/skæbne bestemt? Et guddommeligt kald??

Om det er godt eller skidt må tiden vise, hvis jeg får tygget mig igennem hele Straczynskis Spider-Man. Jeg er lidt betænkelig, men nysgerrig!