Nyt tiltag og et forsøg på, at klemme noget materiale hurtigere ud: Quickietal!? Vent, nej… DigiQuickie! Hvor jeg vil prøve på, at skrive nogle lidt kortere, mindre detaljerede og udmarvende anmeldelser/anbefalinger. Jeg kan godt blive lidt lang i spyttet her på siden, og produktionshastigheden af materiale (jeg bruger for meget tid på den her hobby, OK?). Så, det er også en øvelse, der er for min egen skyld.
Jeg vil fokusere på nogle hæfter/serier, som jeg læser digitalt, hvor jeg får smagt på en del forskelligt. Så det her skal også være en slags smagsprøver, fremfor grundige gennemgange. Dem kan I finde i fine mængde andetsteds her på siden.
Derfor vil der heller ikke være den sædvanligt mængde baggrundsstof og introduktion. Vi kaster os mere direkte ud i det, og jeg tilstræber, at skære mere ind til benet. Og, forhåbentlig inspirerer til, at man tjekker en serie ud og selv sætter sig ind i den eventuelle nødvendige kontekst.
STOP. HAMMERTIME.
Thor er i problemer. Den gæve gud kan ikke længere løfte sin trofaste hammer! Han er… uværdig. Det er udgangspunktet for Jason Aarons 5 numre lange mini-serie, The Unworthy Thor. En lille, nogenlunde aflukket fortælling, der stadig er den del af det større Thor-billede.
Den ER en del af den store, årti-lange episke historie om tordenguden, som Aaron forfattede op gennem nullerne, men kan altså læses som en selvstændig serie. Det hjælper, naturligvis hvis man kender til forhistorien, som jeg har berørt indledningen af, da jeg skrev om den første historie om The God Butcher i Thor: God of Thunder.
En ganske forrygende indledning til det, der mundede ud i den ambitiøse afslutning, War of the Realms, som jeg stadig arbejder mig hen imod. Jeg er godt halvvejs. Thor er altså blevet uværdig til, at svinge Mjølner, Jane Foster er blevet en kvindelig Thor og er rodet ind i sine egne konflikter. Dark Elf tyrannen Malekith er endnu engang på krigsstien, og ved at rane magten over de 9 “realms” (“riger”) til sig.
Gudehviskeri og tvivlsomt selvværd
Plottet er, kort fortalt Thors jagt på den tabte værdighed, så han igen kan løfte sin hammer. En hammer, der ligger kilet fast på månens overflade. Her har den ligget, urokkelig, siden Nick Fury hviskede nogle ukendte ord i Thors øre, i Original Sin historien fra 2014. Åbenbart så tungtvejende ord, at Thor mistede modet? Men, hvad var det Fury hviskede ?
Det vil jeg ikke afsløre her, men det har forbindelse til den indledningsvist nævnte start på Aarons fortælling om denne udgave af Thor. Det ramte, tilsyneladende et meget ømt punkt hos brusehovedet, der allerede har været igennem lidt af hvert i Aarons kompetente hænder. Der har dog været gennemgående temaer, som Thors værdighed, modning, at leve op til forventningerne til en Gud og arving til Asgård. At vokse med opgaven, og, nå ja, at blive voksen.
Nu har tvivlen for alvor slået rod i Thor. Han er ude af balance, rådvild og rodløs – hvad er han uden sin hammer og kræfterne. Hvem, eller hvad er Thor, hvis han ikke er en Gud? Det handler The Unworthy Thor også om. Thor har livet igennem defineret sig ud fra sine kræfter, hans hammer og titlen/status som Gud og prins af Asgård. Nu er det væk.
Eller er det? For historien handler, naturligvis også om, at indse, at de ting Thor hidtil har defineret sig ud fra egentlig ikke siger noget om, hvem han er som person. For, at nå den indsigt får han lidt hjælp på vejen, mens skurke som The Collector, Thanos og håndlangere, også er ude efter Mjølner.
Uværdig Thor i tomgang
Eller bare en eller anden hammer! For der er flere, ligesom der er flere Thor(s) i Aarons gude-univers. Blandt andet dukker Beta Ray Bill op som en allieret til Thor Den Uværdige, mens hamre fra andre tidslinjer/dimensioner også antydes. Der kastes også noget oprindelseshistorie ogtilbage blik til en yngre Thor ind, mens den nutidige går på druk med Beta Ray, eller slås med en eller anden.
Problemet er, at der ikke er meget kød på plottet, når det kommer til stykket. En del af de 5 hæfter føles om fyld og tidstrækkeri, så vi kan nå op på nok hæfter til, at banke det hele af en i trade. Og det sidste pay-off, som man har ventet på siden Original Sin, der udkom 3 år før denne mini-serie, har svært ved, at leve op til forventninger og ventetiden.
Der er altså lidt en følelse af “spinning the wheels”; og en ikke helt formfuldendt fortælling, hvis forbindelse til det større narrativ i Aarons epos, kunne være afviklet på et enkelt hæfte. Det hele virker lidt som “skitser”.
Hvilket også kan siges om Olivier Coipel artwork, der stedvis ser næsten lidt underligt ufærdigt ud? Det savner i hvert fald den tyngde, detaljerigdom, skala og “sense of wonder”, man ellers bliver forkælet med i vid udstrækning på tværs af Aarons Thor-titler.
En lille brik i et meget stort puslespil
Det bliver dermed kun til en meget lille, forsigtig anbefaling til, at man kaster sig over The Unworthy Thor. Og kun, hvis man har et vist forkendskab, og gerne vil have det “komplette” billede.
De brikker, og den største af dem, som Aaron giver til puslespillet vil man dog nok ikke komme til at mangle. Den kan ridses op på en halv side, og vil sikkert blive hurtigt refereret i kommende historier, når fortællingen om Thor Odinson fortsætter. Det her føles på mange måder som en parentes, men er (over 3 år) og bliver præsenteret, som noget stort og omvæltende.
Det er det ikke. Unworthy Thor er ikke dårlig, bare lidt overflødig og undervældende i forhold til opbygningen og det store billede. Det var måske også her, at Aarons opmærksomhed og interesse virkelig lå. Dermed efterlades man lidt med fornemmelsen af, at Aaron havde den her plottråd hængende og hovedet, og havde haft den hængende og dingle lidt for længe.
Nå ja, her var “svaret” på hvorfor Thor var uværdig, det var i bund og grund ikke noget nyt, eller et svar vi ikke kendte. Men, nu fik vi det. Lad os så komme videre med den stort anlagte War of the Realms!
