Nordiske guder, sagn, myter og noget meget dansk. Den danske tegneserieklassiker Valhalla kan det hele, også her næsten 45 år efter seriens debut.
I det følgende skal vi pudse arvesølvet og kigge på seriens opståen i 70erne, baggrundsstof samt de første 3 bind. Samlet i en virkelig flot hardcover bog under titlen Den Samlede Saga bind 1. Første del ud af 5 af en samling af Valhallas første 15 album, der udkom i en 30. årig periode.
Fra bibliotek til biograf
Hvad kom først: hønen eller ægget? Filmen eller tegneserien. Tegneserien kom først, men hvad var min introduktion til Valhalla? Det var tegneserien, som var fast stof (pensum!) på skolebiblioteket, og hyppigt røg med hjem i tasken. Der var ikke så mange at vælge imellem dengang, så de første album må være blevet tærsket igennem utallige gange.
Filmen føler jeg mig ret overbevist om at vi så “i” skolen, altså med skolen i biografen. Vent, var den lokale biograf stor nok til at rumme en hel skole? Ja, hvis der går lidt over 100 elever i 0.-7. klasse, så var det ikke noget problem… og det gjorde der.
Biografen lå tilmed 15 km. fra landsbyen, hvor jeg voksede op, så det var en hel udflugt, når man skulle se film på det store lærred. Skoleudflugt for at se Valhalla i biografen?! Det var sgu’ ikke alt ved skoletiden i midt-80erne der var surt og brunt.
Senere, som jeg blev ældre, faldt jeg fra, og serien blev erstattet med andre tegneserier. Som det nu engang ofte er, men den er aldrig gået i glemmebogen for mig. Og jeg mindes Valhalla med fryd, og lidt ærefrygt. For holder den mon stadig?
Vinder holdet sættes
Processen om seriens tilblivelse strækker sig over flere år, noget der også bliver forklaret og udfoldet i denne flotte udgivelse. Det er ikke minutiøst, men man får et hurtigt og fint overblik over flere aspekter ved Valhallas skabelse.
Det forklares, at idéen til Valhalla tog form op gennem 70erne, udsprunget i de kreative hjerner hos Interpresses Aage Stenø, redaktør Henning Kure, samt Hans Rancke, der blev headhuntet i det spæde danske rollespilsmiljø. Stenø havde et ønske om en egenproduceret dansk tegneserie ala serier som Asterix, bare med udgangspunkt i Nordisk Mytologi. Fremfor at Interpresse “bare” udsendte serier indkøbt i udlandet.
Den dengang purunge gymnasieknægt Peter Madsen blev hurtigt hentet ind, efter at have gjort opmærksom på sit talent med eget materiale trykt i Seriemagasinet. Det hold (med Søren Håkansson som farvelægger, og fra andet album Per Vadmand som medforfatte) gik så i gang med at udvikle og forgive Valhallas figurgalleri og univers, inden processen med at skrive selve serien, gik i gang.
I bogen kan man se skitser, læse om denne proces og endda om de nordiske myter, der ligger til grund for Valhalla. Samt den sproglige misforståelse, der gjorde at det mere korrekte “Valhal” blev til det britiske “Valhalla” i denne forbindelse. Ligesom det nævnes, at seriens udseende er inspireret af serien De Gamle Guder, der kørte i ugebladet Landet, i 1943.
Tågede minder og huller i hukommelsen
15 album blev det altså til i perioden 8. september 1979 indtil det sidste udkom på 30 års dagen, d. 8. september 2009. Jeg behøver ikke engang tjekke, jeg har med sikkerhed ikke læst dem alle. De første 3, som Den samlede Saga del. 1 indeholder, er dog printet ind i hjernen på mig.
I min genopfriskning og research opdagede jeg dog, at en del af materialet i disse album, udkom som føljetoner i ugeblade, inden de blev samlet i album. Det var jeg faktisk ikke klar over, eller havde glemt? Nu jeg tænker over det, så synes jeg at kunne mindes Valhalla i min mors Billed-Blade i en periode? Der er dog muligvis tale om falsk hukommelse. Anyway!
Jeg har nok læst med indtil omkring album nr. 8-9 stykker, den sidste jeg husker er Ormen I Dybet. Det er album nr. 7, udsendt i 1991, men tror jeg har hængt på et par album mere uden at huske det med sikkerhed. Det var også her, at serien hvad handling og den visuelle stil angår, begyndte at blive mere strømlinet hæfte for hæfte.
Det lidt mere utøjlede, skiftende og rå udtryk fra de første hæfter vil nok altid falde mere i min smag. De nyere album, deres forsider og mere gennemførte stil ser flotte ud, men bliver også lidt pæn og polerede.
Ulven er Løs
Det er også primært den stil og det indtryk, der gør sig gældende i disse første 3 album genudsendt i samlet form her. Seriens udtryk er dog allerede ret meget på plads fra start af første album, Ulven er Løs, der forresten blev en bragende succes ved udgivelsen i 1979.
Albummet har solgt over 100.000 eksemplarer og er blevet oversat til 10 forskellige sprog. Det lyder jo nærmest absurd efter danske forhold. I Den Samlede Sagas ekstramateriale kan man læse, at Ulven er Løs historien blev valgt fordi man ønskede at introducere så mange karakterer som muligt.
Samtidig får læserne de to menneskebørn, Tjalfe og Røskva, som en form for stand-ins. Vi følger deres ankomst til Guderns Rige, efter Loke har kørt et af sine drille-schemes, da han og Thor overnatter hos børnene og deres forældre på en af deres udflugter til Midgaard.
Historiens handling er ret enkelt, og handler mest om at følge børnenes forsøg på at passe ind i de nye omgivelser. Som vi som læsere så på praktisk vis også introduceres for. Et sub-plot om en løssluppen Fenris Ulv, der slutligt indfanges ved børnene (især Røskvas) hjælp sørger for lidt spænding og fremdrift.
Thors Brudefærd
Hvis Ulven er Løs var en introduktion til Valhalla og især Gudernes verden, så får man mere indblik i Jætternes i andet album. Thors Brudefærd har igen en ret simpel handling, der helt grundlæggende er en ud-og-hjem-igen fortælling.
Jætten Trym har hapset Thors hammer, og vil kun levere Mjølner tilbage, hvis Freja gifter sig med ham. Man forstår godt Trym, Freja er lidt af et skår i Peter Madsens fremstilling, man kan dog ikke helt sige det samme om den noget gustne Trym. Guderne har den fordel, at de har Loke, der grundet sit ophav har et ben i hver lejr. Eller fordel og fordel, hans luskeri KAN bruges til deres fordel her.
Han udtænker en plan, der går ud på, at Thor skal klæde sig ud som Freja, sammen rejser de til Udgård for at narre Jætterne og få hammeren tilbage. Man kunne argumentere for at Thor i dametøj og den ægte Freja måske ikke ligefrem ligner hinanden som to dråber vand?
Ligestilling og morsomme mejeriprodukter
Thors Brudefærd udspringer igen fra de gamle Myter, og er hentet fra Den Ældre Edda. Historien bringer de første optrædener fra guder som Njord og Idun, Thor og Sif får børnene Trud og Mode. Jætter som Udgårdsloke, Hymer og Skrymer har deres første optræden, ligesom Quark dukker op som baggrundsfigur.
Den lille Quark var en original tilføjelse fra skaberne, og optræder ikke i de gamle sagaer og myter. Han blev jo på sigt lidt en maskot og udbryder fra Valhalla. Han var omdrejningspunkt i biograffilmen og fik sin egen albumserie, der nåede op på 10 bind. Det var nok især Quark, der gjorde at Valhalla for alvor brød igennem bredt. Han fik børnene med i en grad som måske ellers ikke ville have været tilfældet?
En anden ting, der udbygges i Thors Brudefærd, er seriens underliggende fokus på ligestilling. Fortællingen er godt nok skruet sammen af 4 mænd, og udkom i 1980, men efter disse forhold er den faktisk ret fremsynet på det punkt. Efter nutidens standarder fremstår den naturligvis en smule tam, men hvis man tænker over at den er 44 år gammel, så repræsenteres og fremstilles de kvindelige figurer generelt ret stærkt.
Odins Væddemål
Serien tog endnu et skridt frem i 1982, hvor Odins Væddemål udkom som 3. bind i serien. Her har Valhalla for alvor fundet sin form og stil, både hvad angår Madsens flotte og opfindsomme streg og plottets kompleksitet. Der er en del handlingstråde i spil her, selvom det i bund og grund stadig er en ret klassisk fortælling. Eller flere.
For selvom Odins Væddemål er en original historie af det sædvanlige hold, der som altid tager afsæt i kendte myter, så hentes der inspiration flere steder fra. Eksempelvis indarbejdes det gamle sagn om Regnar Lodbrog og hans kamp med en drage, som vogter over en skønjomfru i Odins færd til Midgård.
Ligesom der er et subplot, hvor både absurd humor og hvordan magt kan korrumpere er en større del af fortællingen. En fortælling, der tager udgangspunkt i et væddemål mellem Odin og hans valkyrier.
Alfaderen er træt af kvaliteten af de nye “rekrutter”, de døde vikinger, som Valkyrierne bringer til Valhalla når de er faldet på slagmarken. I et anfald af overmod og arrogance vædder han, at han kan finde 3 krigere, der tæve alt Valkyrierne kan opstøve. Endda uden at bruge magiske evner og kræfter eller andre gude-tricks!
Kaos i Asgård
Det viser sig noget vanskeligere end den iltre én-øjede gnavpot havde forudset. Og han ender med at trave Midgård tyndt, mens han møder den ene uduelige “helt” efter den anden. Den rejse får vi i flere episoder, mens der klippes frem og tilbage mellem forskellige handlingsforløb.
For fanden er løs i Laksegade, eller Valhalla, mens Pappa Odin er ude at gå sig en tur. Hans to skrupskøre brødre, der har været forvist til et fjernt hjørne af denne verden får nys om at Odins trone står tom. Og så er det, i deres egen optik, deres pligt at udfylde magt hullet. Hvilket hurtigt viser sig, at bringe uro til Asgård og endda truer gudernes riges eksistens.
De er nemlig mildt sagt uegnede og utilregnelige. Hvorfor de øvrige guder finder sig i deres vanvittige opførsel og påfund er lidt uklart, det er vist noget med respekt for Odin og hans familie. De to tosser går dog for vidt, da de ser sig nødsaget til at “opgradere” Valhallas hær med Jætte-lejesoldater. Det efter, at de har fået afmonteret alarmsystemet ved Bifrost og sat Heimdal til andet ligegyldigt arbejde, og ellers udviser generelt eskalerende magtmisbrug.
Når de ikke lige har travlt med at forsøge at komme i skørterne på så mange af de kvindelige indbyggere i Valhalla, som overhovedet muligt. De er nemlig også nogle uregerlige liderbukser!
Et foreløbigt højdepunkt for Valhalla
Dermed glider en karakter som Thor, der har været i fokus i de to første bind, også i baggrunden. Og med ham Loke, Tjalfe og Røskva. De får dog alle, især Thor og Loke, en afgørende rolle, og deres eget subplot i sidste del af albummet.
Forfatterne og nok også med rette følte, at nu var læserne mere rustede til at stå på egne ben. Derfor er der heller ikke så meget brug for børnene til at guide os igennem historien. Det giver mulighed for både at udvide universet og figurgalleriet, der tydeligt vokser i størrelse og omfang her. Og giver selvfølgelig også tegner Madsen ekstra udfordringer og arbejde, når der sådan skal skabes nye omgivelser og figurdesign.
Valhalla hele virker større, mere komplekst og detaljeret i Odins Væddemål. Valhalla som serie har fået vokseværk, og heldigvis er hele holdet kompetente nok til at kunne løfte byrden. Alt spiller her, fra humoren til figurernes og handlingens kompleksitet.
Derfor er bind 3 nok seriens foreløbige højdepunkt.
Imponerende højt niveau fra start
Nogle af de ting, der træder tydeligt frem, når man læser de 3 første bind, er hvor hurtigt Valhalla udvikler sig og finder sin form. Fra den mere end hæderlige, men lidt enkle og mere primitive Ulven er Løs til den ret ambitiøse Odins Væddemål.
Alt fra seriens visuelle udtryk, fortælleform- og til selve historierne til humoren og denne verdens opbygning, udvikler sig fra et solidt fundament til en komplet verden. Det er ganske imponerende taget i betragtning, hvor unge (og uerfarne indenfor at skabe tegneserier), ikke mindst Peter Madsen var da Valhalla blev skabt.
Også at 3-4 kokke ikke fordærver maden, men faktisk formår at skabe en fælles vision. Det virker som om at bagmændene fandt og var tilpas i deres roller fra begyndelsen. Og at der ikke gik ego-clash og hanekamp i den, men i stedet en form for fælles ånd. Nu kender jeg naturligvis ikke alle detaljer, og der har da sikkert været uenigheder hen af vejen, men set udefra virker det som et harmonisk samarbejde.
Og det kan mærkes på serien. Alle yder deres bedste for det fælles projekts skyld. Også det kan vel kaldes, hvis ikke unikt, så i hvert fald ret typisk dansk. Alene er vi for “små”, men hvis vi løfter i flok…
Den Samlede Saga er naturligvis pensum
Den Samlede Saga er en fejende flot udgivelse med masser af lækkert baggrunds- og ekstramateriale. Som om tegneserierne ikke var nok i sig selv. Og at man har valgt at inkludere de sagn og myter, der ligger til grund for historierne i bindet, vidner også om, at man er sin arv bekendt.
Valhalla er ikke kun vellykket som underholdende tegneserie. Og her holder den faktisk stadig et langt stykke af vejen, den er ældet særdeles yndefuldt. Også selvom der er sket meget inden for køns- og ligestillingsdebat og politik i de 45 år, der er gået siden serien startede. Hvis Valhalla endelig udstiller nogen, så er det mandfolkene. Det er som regel dem der er de “dumme”, som skaber konflikterne og eskalerer tingene.
Og så risikerer man endda at kunne lære noget af Valhalla! Om vores fortid og kulturarv, og dermed holde liv i de gamle sagn, sagaer og myter. Det var i hvert tilfælde en serie, der var stærkt medvirkende til at jeg selv fik en interesse for nordisk mytologi i sin tid. Den er falmet med tiden, men måske man skulle genopfriske myterne?
Det kunne jo passende være i selskab med mere Valhalla. Bind 2 af Den Samlede Saga står og samler støv på reolen. Hvis du, som jeg, finder Den Samlede Saga til en fornuftig pris, så er det altså med at slå til – det er en flot udgivelse, hvor der er valuta for pengene.
