Magneto er forvist fra Jorden og skumler om bord på Avalon, hans kæmpe rumbase. Det endelige opgør mellem mutanter og mennesker venter, mens Projekt X er fanget i midten af konflikten.
Men Magnetos handlinger får professor X til at gøre op med sine grundprincipper. Magneto må stoppes én gang for alle.
Tilbage til 90erne
Okay, vi vender tilbage til Projekt X efter en lille pause, og hopper også frem i kontinuiteten i de danske udgivelser. Som i forvejen kunne være vanskelig at følge, da bladet efter en stærk start med klassisk Claremont/Byrne materiale i midt-80erne oplevede flere start/stop i udgivelserne.
Hvilket også medførte at man jævnligt hoppede i tid, så man ikke kom for langt efter de amerikanske blade. Det gør også, at dette blad både rummer en længere indledning, hvor det nyeste spring forklares og bagest i bladet en endnu længere opsummering af Projekt X’s historie- og de danske blade. Praktisk!
Vi befinder os nu i midt-90erne, hvilket bestemt ikke gør det nemmere at følge med. For her blev historierne tiltagende indviklede, hvis ikke usammenhængende, indtil man som læser bare gav op. Jeg har tidligere forsøgt at læse de Projekt X blade jeg har fra nr. 34 og nogle år frem igen, hvilket blandt andet dækker Age of Apocalypse og jeg fandt dem stadig svære at følge.
Tegn og fortæl: 90er stil
Dette såkaldte one shot, som faktisk dækker de amerikanske blade Wolverine #75 og X-Men #75, er dog overraskende sammenhængende, relativt enkel i sin fortælling og til at forstå.
De kreative kræfter bag, ud over veteranen Larry Hama, der har skrevet X-Men #75 (GI Joe m.m.), er ellers også lidt af en 90er duo. Fabian Nicieza har stået for historien i Wolverine #75, mens Andy Kubert har tegnet begge. Nicieza slog igennem med sit arbejde på titler som X-Men, X-Force, New Warriors, Cabel og var med til at skabe Deadpool. HVOR 90er KAN man være, ville Chandler Bing måske spørge.
Lige så 90er som Andy Kubert, der sammen med brormand Adam (sønner af Joe Kubert, der dannede en berømt tegneskole), var travlt beskæftiget hos både Marvel og DC i den tid. Andy Kubert underskrev senere en eksklusiv kontrakt med DC, hvor han blandt andet var en af de faste tegnere på Grant Morrisons roste forløb på Batman.
Jeg er ikke selv ubetinget fan af Kuberts pen, det KAN godt blive lidt FOR 90er med 90er på. I ved: store, svulmende muskler, gigantiske våben, kvinder uden taljer og lommer. Så mange lommer og små tasker. Men, han gør det sgu’ generelt ret fedt her, hvor især hans Wolverine nærmest blev ikonisk.
Professor X har fået NOK!
Et net, der forstyrrer Jordens naturlige magnetfelt aktiveres af menneskeheden, som et træk mod Magneto. Han er ikke glad og forlader sin rumfæstning, Avalon for at pisse territoriet af. Selvom dette elektromagnetiske sikkerhedsnet også forstyrrer Magnetos mutantkræfter, lykkedes det ham at udsende en kraftig impuls, der medfører massive strømsvigt kloden rundt.
Og utallige døde. Det bliver for meget for professor X, som endelig har fået nok af hans gamle ven/stridsfælde/frenemy Erik. Nu gælder det ren overlevelse! Hvilket får Kyklop til at slå bremserne lidt i, måske er X ved at gå lidt over grænsen? Der er ellers masser af fnidder og fnadder internt i Projekt X, som kunne stresse skaldepanden.
Panser er smutter efter søsteren død, hun døde af en mutantpest, skabt af Stryfe, der måske/måske ikke er Kyklops søn. Fra fremtiden. Eller noget. Gambit og Parasitten er et par, men han er nervøs for at hun stadig elsker Magneto, som hun (åbenbart) har lavet noget hanky panky med. Det er 90erne, helt klart. Men heldigvis fylder det ikke så meget i dette blad.
Handlingen skrider hurtigt frem, Professoren har iført sig en moderigtig dragt lavet af Shi’ra teknologi. Nu kan han gå. Og uddele bøllebank til massemorderen Magneto. Men ikke alene, for han har valgt en kampgruppe. Uden Kyklopen og Storm, de kan få lov til at blive tilbage. Der skal være nogen til at tage over, hvis X ikke klarer skærerne.
Magneto får sin hævn?
Det gør han dog. Naturligvis. Men ikke uden voldsomme omkostninger, især for Jærven. Men det ved han ikke, da han og kampgruppen infiltrerer Avalon med det mest 90er trick, som de kunne mønstre. Teleportation og en CD-rom.
Kvikvsølv, der åbenbart er lidt en en hacker/techwiz lykkedes med at overliste Avalons sikkerhedssystemer. Med en virus på en CD-skive, OK, det er bedre end en floppy-disk, men det er næsten noget af det mest usandsynlige i en historie med teleporterende mutanter… Oh, Panser er forresten insider for Professor X, og slet ikke forræder, så han hjælper i skyggerne.
Den endelige konfrontation bliver mere mental end fysisk, da Fessor og Jean Grey danner en mental bro og fucker med Magnetos hjerne. De forsøger at bruge hans minder og traumer mod ham selv, i nogle ret fedt tegnede sekvenser. Der rippes så meget op i de mentale sår, at fortid og nutid flyder sammen for Magneto, der kun lige forhindres af Jærven i at dræbe sin egen søn, Kviksølv, da han er ved at smelte sammen.
Det skulle Jærven ikke have gjort. I en af de mere ikoniske scener fra 90erne flår Magneto Jærvens adamantiumskelet ud af kroppen på ham. De sørgelige rester holdes sammen af Jean Greys kræfter, mens Fessor har fået nok og sletter Magneto fucking hjerne! Panser bliver og passer grøntsagen, mens de resterende X-Men skynder sig hjem med Logan.
Højt at flyve…
Projekt X’s jet er på vej gennem atmosfæren, Jean og X bruger deres telepatiske kræfter til at blive skygger i Jærvens erindringer. Her træder Kubert for alvor i karakter med nogle vilde tegninger, hvor Salvador Dali blandt andet refereres.
De ser det hele gennem Logans perspektiv, Jean har moralske kvaler og finder det forkert at snage i Jærvens traumer, X har igen fleksible principper. De oplever Logan gennemleve Våben X eksperimentet, hvor han fik sit metalskelet-
Ude i virkeligheden kæmper Bishop med jettet, der kommer for stejlt ind i atmosfæren, og dets varmeskjold er ved at brænde op. Jærven vågner, vil ikke bedøves, han mener at hans krop er ved at reparere sig selv – men kan Logans krop klare det?
Logan kører sig en lang tur
Jet i større og større problemer, hele holdet arbejder sammen om at holde skidtet i luften. På jorden gør de sig klar til nødlanding. X trænger ind i Logans minder igen, men kan ikke hjælpe ham. Logan får hjertestop. Jean ryger ud af jettet, men Logan vågner op til dåd og når lige at redde hende. Så han klarede den åbenbart?
Efter en sikker landing pga Xtremt X-Men temawork er Logan i træningscenteret. Han vil bevise, at han stadig kan være medlem af projekt X. I kampen bryder hans knogleklør ud! De må have været der fra begyndelsen, men hvorfor kan han så ikke huske længere tilbage end Våben X, funderer han?
Han har en rolig stund under et træ, hvor han taler med Jubilee. Logan føler, at han ikke kan bidrage med noget til Projekt X, inden han finder svar (og hans healingsevner er oppe i omdrejninger igen). Bladet slutter med at Logan forlader huset på sin kværn…
90ernes hævn er… sød?
Som nævnt hænger historien i de to blade ganske godt sammen, og kan sagtens stå alene som det oneshot det præsenteres som. Det sædvanlige Projekt X/Marvel 90er Soap-serie fnidder og knudrede plot og sub-plot holdes til et absolut minimum. Hvilket også gør at bladet er nemt læst, og glider ubesværet ned.
Her fungerer de vilde 90er tegninger og stilen også glimrende. Der er stadig de velkendte/notoriske tendenser som overdrevne kroppe, dullede “bad girls” og stramme dragter med utallige lommer og lir. Men ligesom plot- og fortælling virker en kende tøjlet, så ender Kubert heller ikke ude på et visuelt overdrev.
Magnets Hævn holder sig klædeligt på måtten. Der er naturligvis en masse, der bygger op til det (foreløbige) endelige opgør mellem Magneto og Projekt X (eller Professor X), men man kan sagtens følge med. Historien indeholder som nævnt et par ikoniske scener, og selvom der sættes nye fremtidige retninger for serien op, så fremstår fortællingen her stadig afrundet.
Den mister selvfølgelig lidt af sit bid, når man ved at ting altid vender tilbage til en form for status quo. Magneto skal nok få sin hjerne tilbage, mon ikke Jærven finder sig selv og vender hjem igen? Og det moralske dilemma, som Professor X kastes ud i, hvor han slutteligt vælger at bryde med sine principper – det er nok hverken første eller sidste gang han tvinges til det.
Men som en isoleret fortælling, så fungerer Magnetos Hævn. Og står som et af højdepunkterne i periodens danske Marvel-udgivelser.
