Vi er nået til 3. bind i Ed Brubaker og Sean Phillips’ moderne crime-noir serie Criminal, hvor den stilsikre duo bryder lidt med formlen. Fortællingen er delt op i 3 dele, hvor kronologien vendes lidt på hovedet og perspektivet skifter.
De 3 fortællinger er samtidig løst en del af den større verden, som Brubaker begyndte at etablere i de to første bind Coward og Lawless. Ligesom de 3 fortællinger her er, trods deres egne små-plots, også en del af et større overlappende plot.
The Dead and The Dying handler, som titlen antyder, igen om folk, der står overfor fatale valg. Og som regel tager de forkerte, hvis de overhovedet havde et valg med andet muligt udfald.
Brubaker og Philips kriminelle løbebane
Criminal begyndte sin kriminelle løbebane og lettere anløbne udgivelseshistorie hos Marvel. Og deres fejlslagne forsøg på et creator owned sub-label i form af Icon. Den gik ikke, men Brubaker og Phillips fik deres 2005 titel med derfra og fandt slutteligt et mere fast hjem til den hos Image, der som bekendt har haft mere held med deres såkaldte creator owned udgivelsesmodel.
Coward og Lawless blev efterfulgt af endnu 2 mini-serie under Criminal paraplyen, inden serien gik i hi. Blot for at genopstå et par år senere, og siden er serien fortsat med sporadiske udgivelser hos Image. Der er altså stadig liv i Criminal, og dens løst forbundne univers af store og små kriminelle fisk, farlige fremme fatales, triste familieskæbner, hårdkogte anti-helte og hvad der nu ellers hører til i en klassisk pulp/noir fortælling.
Hvorfor er netop Criminal blevet så populær og i stand til, at fastholde et dedikeret publikum? Af alle Brubaker og Philips serier, mange lige så roste, en del mere “ambitiøse” og mindre “konservative”, hvorfor lige Criminal? Måske fordi de føles så “rene”. Her er nærmest intet overflødigt plot-fedt, plottet er letforståeligt uden at være for tyndt og karaktererne tydeligt tegnet op, fortalt og deres motiver klare og forståelige.
Det hele er så velsmurt- og fortalt hele vejen rundt, at Brubaker nærmest blot bygger ovenpå et urokkeligt fundament. Skidtet fungerer ganske enkelt, fordi det ER konstrueret af genernes byggeklodser. Fidusen og kunsten er, at det ikke ender i stiv stiløvelse eller kedelig kliché.
Gammelt venskab ruster ikke?
Første fortælling er tematisk bygget op om et godt, gammeldags hævnplot. Men handler også om venskab og forræderi. Om at forsøge, at bryde mønstre og vælge en anden vej. En der viser sig at ende blindt.
Vi befinder os i start 70erne, hvor en sort knægt, der voksede op hos en hvid familie i 50erne var et sjældent syn. Jake Brown og Hyde Seniors søn, Sebastian voksede op som brødre og bedste venner efter Jakes far døde. De to fædre overtog byens underverden, da Jakes far skånede skånede Hyde Sr.’s liv. Senere begyndte de at glide fra hinanden efter en “episode”.
Sebastian forsøger at gå i faderens fodspor, og har (uden faderens billigelse) sin egen narkoring kørende. Jake forsøger at bryde med arven efter sin egen far og er blevet lokal topbokser. Han kan dog stadig ikke helt bryde med Sebastian, især når han beder om hjælp med at sætte nogle af hans narkohandlere på plads. Det hele forværres, da Jake pludselig ser den attraktive Danica på gaden. En besættelse fra 5 år tidligere, som Sebastian også faldt pladask for meget mod faderens vilje. Hun er ligesom Jake nemlig sort.
Racismen ulmer, men den er kun en mindre del af historien her. For hvorfor er Danica tilbage i byen? Ved Sebastian det, og skal Jake fortælle ham det? Samtidig er Danica ude på hævn for en episode for 5 år siden…
Hvor starter en ond cirkel?
I anden historie spoler lidt tilbage i tiden, men vi befinder os stadig i 1972, hvor vi følger Teeg Lawless. Han er en af de figurer, som kun blev omtalt perifert i de første Criminal bind. Hvor han også var far til en af de større karakterer i Lawless bindet. Nu får vi noget af hans forhistorie. Og får måske nogle svar på, hvad og hvorfor han gav dårlige kvaliteter videre til sine egne sønner.
Teeg er netop vendt tilbage fra Vietnam, med PTSD og et alkoholproblem som ekstra belønning for indsatsen. Hvilket går ud over hans kone og unge søn, selvom Teeg vil sønnen det bedste. Udover ar på sjælen har han oparbejdet spillegæld til en små-gangster, der med renter løber op i 15.000 dollars. De forsøges skaffet ved nogle mindre, amatøragtige røverier med han dopehovede af en makker.
Da Teeg lytter til en bartender, som vi også mødte i første historie og dennes plan om et stort røveri på nogle narkohandlere, roder han sig ud i større problemer. Målet er, opdager han efterfølgende, Sebastian Hyde og hans narkoring. Nu har han skaffet sig mægtige fjender på halsen. Han forsøger at rette op på fejlen ved at skaffe pengene tilbage, inklusive dem fra hans partner, som han koldblodigt skyder en kugle for panden.
Hyde er imponeret, og sætter ham på endnu en opgave for at få slettet spilleglæden og bevise sit værd som Hydes nye muskel. Det involverer en hævn over en vis Danica, som vi jo mødte i første historie. Her krydser de to plots hinanden og vi får opklaret nogle blodige detaljer fra første afsnit.
Retfærdig hævn
I sidste del af Criminal vol. 3 spoles igen tilbage og vi får de sidste brikker af Danicas tragiske historie. Det er selvsagt grumt og temmelig trøstesløst.
Danica er denne bogs femme fatal, en noir-trope, som Brubaker stort set altid har med i sine fortællinger. De har dog som regel lidt mere dybde end blot et plot device, eller en 2 dimensionel figur, som bringer hovedpersonen i uføre. Danica er ingen undtagelse, da hun i bund og grund er bogens egentlige hovedperson og omdrejningspunkt.
Hun bliver udsat for usigelige grusomheder og overgreb, men præsenteres stadig for et valg. Lade det ligge og forsøge at komme videre, eller prøve at få hævn over gerningsmændene. I Brubakers univers ender det sidste valg sjældent godt.
Men vi håber som læser, selvom vi ved bedre…
Spænding trods tidlig afsløring af slutningen
I bund og grund kunne de 3 historier/afsnit i Criminal vol. 3 sagtens være fortalt kronologisk som én lang, sammenhængende fortælling. Det er tydeligt at Brubaker leger lidt med formen her, prøver en anden struktur og forsøger noget andet end de to foregående bind i serien.
Er det “snyd”? Nah, ikke mere end i mange film, der bruger det samme greb. Det giver ikke kun fornemmelsen af, at et i bund og grund ret enkelt handlingsforløb er mere kompliceret end tilfældet er. Det fungerer også fint som et spændingsopbyggende element, der skal pirre ens nysgerrighed.
SPOILER I NÆSTE AFSNIT
I slutningen af første afsnit ser vi, at Danica har fået halsen skåret over, og er efterladt i en skummel baggård. Vi ved ikke, hvem der står bag eller hvorfor, det bliver først klart i andet afsnit. Hvordan Danica endte i den fatale situation bliver så endelig blotlagt i bogens sidste afsnit.
SPOILER SLUT
Den fremgangsmåde er med til både at opbygge spænding, men bygger også en knugende fornemmelse op. Du kender på en måde slutningen på det hele allerede i første afsnit, men det gør blot at der hænger en ubehagelig fornemmelse af noget uundgåeligt over bogen. Der er ikke mange opløftende momenter i Criminals verden, disse figurer er dømt til at ende i noget skidt.
Hævn som gennemgående motiv
Det er ikke det samme som at Brubaker skriver som om alt er forudbestemt. De fleste af de “dømte” karakterer har valg på deres vej mod afgrunden, men har en evne til at træffe de forkerte. Eller skulle man sige, at de netop IKKE har evnerne til at træffe de RETTE beslutninger? Gør det så alligevel, at der er noget forudbestemt over deres skæbner?
Ikke mere end der ligger i nogle af de temaer Brubaker ofte arbejder med: arv og miljø, muligheden for at bryde med dem, fædre og sønner, det man giver videre og den slags. I Criminal vol. 3 er som nævnt tidligere hævn også et gennemgående tema. Det er lysten til hævn, som på forskellig vis bringer karaktererne ind på de spor, der i sidste ende kommer til at binde dem sammen.
Men det er også det, der her besegler deres skæbne, ikke mindst Danica som er bogens egentlige hovedperson. Vi kender allerede slutningen, som blev afsløret i første del af historien. Sidste del handler om hendes vej til det punkt, fra tidlig ungdom til det skæbnesvangre punkt i 1972, hvor hun beslutter sig for at hævne sig på Sebastian Hyde.
Ingen vej ud
Brubakers leg med fortællestrukturen lykkes fordi han både skriver forbandet godt, forstår noir-genren og dens byggesten og formår at strikke et velfortalt plot sammen. Det er ikke videre kompliceret som sådan, det er bare effektivt eksekveret. Samtidig gøres der til fulde op for plottets “manglende” kompleksitet ved, at det emotionelt rammer ret hårdt.
Danica har en trist historie, der udfoldes kort og virkningsfuldt i bogens afslutning. Man får både sympati, men også apati for hende og hendes valg. Hun bliver tvunget til at overleve på den måde hun kan. Det bliver hun god til da hun opdager at hun kan kontrollere og tryllebinde mænd. Både dørmænd på de stripklubber hvor hun arbejder og gamle rigmænd, der falder for hendes tiltrækningskraft.
Hun hustler sig til et liv i nogenlunde sus og dus, står til at skulle giftes med forretningsmanden Paul. Han afslører dog hende og hendes lukrative sidespring. Hans sammenbrud trænger faktisk ind under huden på Danica, og hun indser, at hun faktisk er lige så slem, som dem hun udnytter. Eller værre i Pauls tilfælde, som hun beskriver som et rart menneske, der kun har behandlet hende godt og fortjener bedre end hende.
Det er her hun beslutter at vende tilbage til hjembyen og blive kvit. Velvidende at hun sandsynligvis underskriver sin egen dødsdom. Hvilket blot gør Criminal vol. 3 og afslutningen endnu mere hjerteskærende. Der er ingen vej ud.
Foreløbigt højdepunkt i serien
The Dead and The Dying er nok min hidtidige favorit i Criminal serien. Ikke så meget pga. af selve plottet, det er tragedien, på flere punkter, for flere af karaktererne, der bringer noget tyngde og gravitas til historien. De er allerede døde eller døende, det er ikke blot en titel, det er en konklusion.
Alligevel sidder man flere steder og håber på det bedste, eller bare noget knap så slemt for Danica, Jake og egentlig også Sebastian. De er alle belastet og skadet for livet af ydre omstændigheder. Og ude af stand til at bryde cirklen eller afvige fra den sti de er trådt ud på. Løbet ER på forskellig vis kørt for dem.
Det ødelægger ikke spændingskurven, men gør blot The Dead and The Dying til en ret knugende læseoplevelse. Hvor Brubaker for alvor viser sine styrker, bakket op af hans tro væbner og knap så hemmelige våben, som jeg slet ikke har fået nævnt endnu, tegner Sean Phillips. Hans maleriske, let “våde” og udflydende, atmosfæriske streg passer perfekt til crime-noir i tegneserieform.
The Dead and The Dying er ikke til folk, som ønsker konstant action og komplekse krimiplots. Det her er en fortælling, der handler om de menneskelige aspekter af livet på 3 forskellige positioner i underverdenen. Fælles for dem er, at der nok kun er én vej ud…