Endnu et gammelt Satellit-Blad er faldet ned Fra Reolen, M.A.S.K. og Masters of the Univers nr. 1, udsendt af Interpresse i 1988. Så på med de højteknologiske masker, start din flyvende bil og lad os rejse tilbage til dengang legetøj kunne sælges med tegnefilm og tegneserier! I første omgang kigger vi nemlig på bladets første del, hvor vi skal møde M.A.S.K..
Satellit-serien var Interpresses “kendt fra tv” linje, hvor man forsøgte af hægte sig på populære udenlandske tegnefilm i tegnet serie-form. Tegnefilm, som kunne ses, hvis man havde en parabol antenne på taget. Det havde vi hjemme i Sønderjylland, på et tidspunkt i slut-80erne. Ellers kunne man kun se DR og 3 tyske kanaler, og fra 1988 det nye, smarte TV2.
Ja, det kan lyde absurd i dag. Men, så kom parabolen altså, og blev i slutningen af årtiet så billige (i hvert fald i Tyskland, hvor man med lidt dokumentfalsk kunne få dem over grænsen momsfrit, shhh), at de snart overtog hustagene i mange parcelhuskvarter.
Fjernsynsnarkomani og legetøjsafhængighed
Desværre var kanaler som “Super Channel”, der vist ALLE de fede tegnefilm ikke tilgængelig på den satellit vi kunne fange. Ej heller TV3, der af og til viste nogle af de samme seje serier som Masters of the Univers, GI:Joe, Transformers og hvad de alle sammen hed.
Så var man afhængig af venner, bekendte og familiemedlemmer, der boede i mere heldige dele af landet. Eller havde “hybridnet”, der var mere fancy en fattigmands parabolen. Det var lidt det vilde vesten af nye strømninger og muligheder, og drømmenes land for en lille fjernsynsnarkoman som mig.
Jeg slugte alt jeg kunne komme i nærheden af råt. Og de tegnede reklamefilm, hvilket var hvad disse tegnefilm var, gik rent ind. Must see tv blev nemt must own.
Action Force, Transformers og, naturligvis Masters of the Univers blev revet ned fra hylderne og slidt op. Sådan lidt i bølger, alt efter hvad der var oppe i tiden. Mindre bølger kilede sig ind mellem de store, og så var der serier/titler/legetøj, der aldrig blev andet en små skvulp.
M.A.S.K. – Action Force møder Transformeres hybrid?
M.A.S.K. var, med al respekt, et sådan lille skvulp i en tid domineret af store legetøjslinjer og andre IP’er. Oprindeligt startede det, som en række figurer og køretøjer fra legetøjsfabrikanten Kenner, bedst kendt for deres Star Wars licens. M.A.S.K. var deres første forsøg på en original linje, efter Star Wars bølgende havde toppet med den tredje film.
Idéen kan noget forenklet kaldes Action Force møder Transformeres. En række figurer med køretøjer, som kan forvandle sig, eller har en eller anden våben-gimmick. Figurerne var samtidigt udstyret med hver deres maske, som havde forskellige funktioner og evner. Den centrale konflikt var de de gode, M.A.S.K. (Mobile Armored Strike Kommand) mod V.E.N.O.M. (Vicious Evil Network of Mayhem). De onde, hvis nogen skulle være i tvivl med det navn…
Legetøjet røg på hylderne i slutningen af 1984, i 1985 fulgte der, som med meget andet legetøj fra den tid, en animeret TV-Serie. Den løb i 75 afsnit, fordelt på to sæsoner i 85/86 og havde en af de måske mest mindeværdige titelmelodier af alle den slags serier. Det siger ikke så lidt, men den er sgu’ stadig en ørehænger!
Som man kan se, så lader det til, at M.A.S.K. havde en ret begrænset levetid . TV-serien var hurtigt væk, og legetøjet forsvandt fra hylderne i sidste halvdel af 80erne. Og blev aldrig et globalt fænomen eller en stabil storsællert. Slet ikke på vores breddegrader, eller i hjemlandet USA., i Tyskland og især England lader det til, at M.A.S.K. bed sig lidt bedre fast.
Tegneserie med begrænsninger
Hvilket nok også er en del af forklaringen på, at M.A.S.K. ikke for alvor slog igennem i tegneserieform. I alt udkom der kun 3 mini-comics (med legetøjet), en mini-serie på 4 numre og 9 månedlige hæfter i USA. I England udkom der efterfølgende 80 numre via et britisk forlag, som ikke en del af den amerikanske kontinuitet.
Det er altså et begrænset materiale Interpresse have til rådighed, da de udsendte M.A.S.K. sammen med MotU i dette satellit-blad. 19 hæfter blev det til på dansk, kun de første 14 var delt op mellem de to titler. Hvilket nok svarer til, at alt amerikansk M.A.S.K. var brugt.
Jeg kan se, at jeg også har et par tyske M.A.S.K. blade i samlingen. De udkom i magasin størrelse, trykt på noget billigere papir og fesne farver. Det var typisk for tyske tegneserier fra den tid. Jeg ejer også lidt Spider-Man på tysk fra samme periode, som er i tvivlsom stand grundet det tynde papir.
De danske hæfter er typisk Interpresse for tiden, OK papir, lidt blege og sparsomme farver/tryk. Selvom serier som denne lidt var metervarer produktioner, så er der ellers kompetente håndværkere bag.
Forfatter Michael Fleisher arbejde hos DC på en masse titler i 70erne og 80erne, som Jonah Hex og Spectre, og bidrag til Batman. Tegner Michael Chen dukker også op på en lind strøm af større og titler hos forskellige forlag de seneste 40 år. Senere numre er tegnet af blandt andet selveste Curt Swan, kendt fra hans mange år og ikoniske arbejde på Superman.
Nøj, det for børn!
De to arbejdsmænd, Fleisher og Chen har også deres sag for. For M.A.S.K. bygger jo, som bekendt ikke på nogen eksisterende forhistorie ud over, hvad der er etableret via Kenner og tegnefilmen. Den læner sig derfor også op af sidstnævnte, og virker ellers som om, at figurer og plots er udtænkt af et barn.
Ikke nødvendigvis en kritik, det kan føre til nogle vidunderligt ulogiske og gakkede påfund. Hvor mellemregninger og alt det kedelige kan skæres væk. Og det bliver det. M.A.S.K.s første eventyr bærer titlen Det Store Guldkup. Dam-dam-DAAAM! Ja, skurkagtige V.E.N.O.M., og deres gemene leder, Miles Mayhem (igen, de lægger ikke skjul på deres onde hensigter) har fået en snedig plan om, at tømme Fort Knox for USAs guldbeholdning.
En klassiker, Goldfinger ville være stolt. OK, han ville gøre guldbeholdningen radioaktiv, Meeeen Mayhems plan har nu også en lidt anden hensigt end M.A.S.K. og FNA (Fredelige Nationers Alliance!) umiddelbart tror, da de ankommer i et tømt Fort Knox. Det sker dog først til sidst i første kapitel af historien, for det store guldkup viser sig, at være en overraskende lille del af bladet.
Derfor spoler vi lige hurtigt tilbage til start. Det er med, at holde tungen lige i munden, for begivenheder udvikler og afvikles i et rask, ADHD ramt tempo.
Badass fra benzintanken
Vores første scene, i denne ret episodiske fortælling (et format man også vil genkende fra eksempelvis Action Force), starter på et hangarskib. Matt Trakker, M.A.S.K.s heroiske anfører skal ud at dykke. En satellit med en dødsensfarlig laser er styrtet i havet (og har på en eller anden måde overlevet?!), hvor den ligger og skyder vildt omkring sig.
Heldigvis er Trakker “verdens modigste mand”, ifølge skibets kaptajn, så han får hurtigt klaret skærerne. Han kan dog ikke redde den hammerhaj, der kommer i vejen for en vildfaren laserstråle… Mens nogle V.E.N.O.M. goons lurer i en ubåd i nærheden. Nuvel, Trakker får fisket satellitten op, og smidt den i bagagerummet på hans flyvende bil, ja, bare leg med her.
Trakker flyver hjem til M.A.S.K.s hemmelige hovedkvarter, der er gemt inde i et bjerg. Fronten er en uskyldigt udseende tankstation, der (hvis nødvendigt) kan forvandles til en skarpt bevæbnet kommandostation. Bare følg mig, der skal sælges playsets, ikke sandt?!
Heldigvis får alle nysgerrige drenge, som nok allerede sidder og savler over lege-mulighederne derude, snart lov til, at se isenkrammet i aktion. For, Mayhem og hans hold af klodsede legekammerater gør klar til angreb!! Vi er tilbage efter en lille reklamepause.
Dårligt arbejdsmiljø og inkompetent ledelse
Miles Mayhem sidder i hans kamphelikopter (der kan forvandle sig til en jetjager!), og tænker, heldigt for os, højt for sig selv. Det er der en hel del, som gør i denne serie. Og de tænker i eksposition, så det lyder som om, at de snakker med sig selv om plottet. NÅ, men Mayhem VIL have fingre i den der satellit, “Kontramagterne” har brug for den. De er nok også onde?
Han, Mayhem, beder Sly Rax om en E.T.A. til M.A.S.K.s hovedkvarter. En af de andre skurke, Dagger, spørger hvad E.T.A. betyder? Og bliver kaldt en “papnakke” af Mayhem. Hård omgangstone, og det er bestemt ikke eneste gang Mayhem udskammer en ansat offentligt!
M.A.S.K. har luret, at V.E.N.O.M.s angreb et under opsejling. Godt nok er stedet lidt underbemandet, der er kun Trakker og to andre på arbejde, Buddie og Alex (en af dem hedder muligvis også Duane, men det hele er lidt uklart forklaret her). Der er dog heller ikke brug for fuld bemanding, grundet V.E.N.O.M.s taktiske inkompetence.
For, heldigvis for Trakker og venner, består deres taktisk i et direkte frontalt angreb på benzintanken/kommandocentralen. Der afværges uden større besvær.
Det Store Guldkup (endelig!)
Efter sådan en lille omgang high-tech slagsmål, bliver det tid til, at tage en slapper. For Matt Trakker er ikke kun verdens modigste mand, han er også den sejeste alene far. Han slæber sønnike, Scott, en klassisk røvirriterende gammelklog snothvalp, med i en form for tivoli. Med sig har de den endnu mere irriterende robot/surrogat ven T-Bob.
Det makkerpar, T-Bob og Scott, er tydeligvis inkluderet i serien for, at give børn noget at relatere til. Det virker stort set aldrig. Nuvel, Matt er ikke en bedre far end, at han hurtigt stikker af da han får et alarmopkald. HELE Fort Knoxs guldbeholdning er forsvundet! 16 sider inde i historien begynder den, at leve op til titlen.
En kærkommen lejlighed til, at kalde tropperne til samling. Så vi, på praktisk vis kan få introduceret nogle flere helte, køretøjer og deres masker. Spørg hos din legetøjsforhandler, hvis du ikke ser dem på hylderne.
Bruce Sato: Legetøjsdesigner og mekanisk geni (!). Køretøj: Rhino, badass truck
Dusty Hayes: Pizzabager og stunt- og racerkører (!!). Køretøj: Gator, en jeep af en art
Brad Turner: Rocksanger/guitarist og erfaren dobbeltagent (!!!). Køretøj: Condor, sej motorcykel
Holdet undersøger, og tager en stor tunnel, som V.E.N.O.M. har transporteret guldet ud af Fort Knox via. Og finder en luftpudebåd læsset med guld for enden. MEN! Miles Mayhem har andre planer!! Det hele viser sig, at være en afledningsmanøvre for, at lokke Matt væk fra sønnike Scott, som han kidnapper.
Guldet efterlader Mayhems håndlangere på ordre fra chefen, mens Matt iler hjem efter, at have lugtet lunten. Her finder han en tom lejlighed, Mayhem har tilmed hapset T-Bob. Det kommer han nok til, at fortryde… fortsættelse følger!
Ujævnt indhold og indpakning, men uforpligtende og underholdende
Outlandish plots og planer, tegneserieskurke med tegneserienavne og masser af tju-bang action. M.A.S.K. har det hele. Serien virker, på alle måder, som en 8 årig, der går amok i sandkassen eller på værelset. Som tegneserie er det i bund og grund ren reklame og lidt noget bras, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er ganske underholdende.
Det er også en smule forpustet og ulogisk, hvis man slår voksen-hjernen til og begynder, at tænke for meget. Handlingen er hurtigt fremadskridende, uden mange mellemregninger og føles, selv for genren, meget episodisk. Vi haster fra scene til scene, ting sker bare og så er man videre. Visse elementer er også lidt forvirrende, eksempelvis har karaktererne også kaldenavne, deres køretøjer har navne og maskerne som end også. Og hvad er maskernes evner egentlig? De lader til lidt, at kunne hvad den specifikke situation kræver.
Serien er fyldt med ekspositions- og gumpetung dialog og tankebobler, hvor den deliriske handling forsøges forklaret in medies res. Det giver nogle ret sjove formuleringer, og tekstbidder, hvor man ikke kan andet en sidde og smile lidt overbærende. Jeg vil ikke kalde det venstrehåndsarbejde, men så i hvert fald rugbrødsarbejde. Det hele emmer af, at det er gået hurtigt og skulle produceres så nemt og billigt som muligt.
Det gælder også den danske indpakning og præg på indholdet. Der er en kort introduktion, hvilket er fint og værdsat. Og så ellers velkendte tiltag som en lille konkurrence. Forsiden er, og det er generelt for hele serien, blandt det grimmest fra tiden. Noget der ligner en hjemmelavet “splitscreen” mellem de to serier, hvor der tilmed står “attack” og ikke “angrib”.
Generelt er det vist også gået lidt hurtigt for den ellers solide danske oversætter Jens Lysmand, som har oversat et HAV af serier fra den tid. Der er flere fejl, mest hvad navne angår, hvor Miles Mayhem bliver til Mayheim og V.E.N.O.M. til VENUM. Småting, men det vidner om, at det nok er gået lidt hurtigt.
M.A.S.K mindre en summen af sine enkeltdele
Hurtigt gik det også for M.A.S.K. som franchise og IP. Det er en serie, som mange sikkert ikke husker, eller måske aldrig har anet eksisterede. Den druknede blandt andre meget større, mere populære og gennemslagskraftige serier på markedet. Det VAR også et tætpakket marked, som M.A.S.K. og Kenner forsøgte, at markere sig på.
Det er der sikkert mange grunde til, men på papiret burde den have været et større hit. Alle komponenter er der: et ret fedt koncept, noget legetøj som blandt samlere stadig er ret anerkendt for sine kvaliteter og flere platforme i massemedier. Alligevel er det som om, at den samlede sum bliver mindre en summen af enkeltdelene?
Måske virkede det for fortænkt, selvom jeg tvivler på, at målgruppen bekymrede sig om den slags? Eller også skyldes det noget så teknisk og logistisk som, at Kenner bare havde problemer med, at få M.A.S.K. distribueret og solgt i stort nok omfang? M.A.S.K. var muligvis bare ikke sejt nok i forhold til konkurrenterne?
Personlig kan jeg bare sige, at jeg kun kan mindes, at have set legetøjet i butikkerne ganske få gange. Tegnefilmens syntes jeg var “OK”, hvis der ikke lige var andet og bedre. Og bladet her købte jeg mest pga. He-Man. Det siger måske alt? He-Man og venner kigger jeg på næste gang i Fra Reolen, når vi skal til Eternia i bladets anden halvdel.
