I et årti for lang tid siden, i en landsdel udenfor lov og ret… sad en lille nørdet knægt og trippede over de 3 første Star Wars film. Noget af sulten efter mere, af det dengang begrænsede univers, blev forsøgt stillet med tegneserien Star Wars nr. 1.
Fra Reolen dykker denne gang ned i det første Star Wars hæfte på dansk, hvor de pressede rebeller endnu engang forsøger, at forplumre en storstilet plan fra det onde imperium. Tidsmæssigt befinder vi os mellem The Empire Strikes Back og Return of The Jedi. Han Solo er frosset ned, og fløjet ud på et sidespor, mens alle de andre kendte karakterer tager på nye eventyr.
Længe før prequels, tegnefilm, spil og Disney opkøb og en flodbølge af nye film og serier, kunne man ikke tillade sig, at være alt for kræsen. Selv fanfiction eksisterede kun i meget begrænset form, og slet ikke i det mørke Sønderjylland, hvor jeg tilbragte min isolerede og afsondrede barndom. Men, der lå en brugtbladsforhandler indenfor rimelig afstand…
En fan bliver født
Jeg elskede Star Wars. Det her skal ikke være en lang udredning af min spæde, og hurtigt eskalerede fandom. Jeg er ikke helt klar over, hvor fascinationen for det ydre rum og sci-fi/eventyr egentlig stammer fra. Det var bestemt ikke noget, som kom fra mine forældre. Men, Masters of the Univers, bøger om rummet, leksikonopslag, fim og tv-serier og altså Star Wars opslugte mig totalt.
Og det startede (nok?) med The Empire Strikes Back, som jeg så i en tysk dubbet VHS-kopi hos en ligesindet kammerat omkring 1985. 6 år gammel, en historie som allerede var godt i gang, og forresten afsluttet 2-3 år tidligere med Return of the Jedi. Det vidste jeg ikke en skid om dengang, og det var også fuldkommen lige meget. Jeg var SOLGT.
Hurtigt fik jeg/vi, selvfølgelig indhentet det forsømte og også set de to andre film. Og så kørte Star Wars toget ellers for fuld kraft i de efterfølgende år. Hvor alt der kunne opdrives af Star Wars relateret tingeltangel blev anskaffet. Eftersom vi var nogle år efter den (foreløbigt) sidste film, var merchandise/legetøjsmarkedet også lidt stagneret
Enkelte butikker havde stadig et overskudslager af figurer, men udvalget var magret og bestod hovedsageligt af den onde kejser. Der er grænser for, hvor mange udgaver af den grumme karl man behøvede. Hurra for Den Blå Avis (i trykt udgave), loppemarkeder og deslige. Det fik boostet samlingen til acceptabel størrelse.
Den danske vinkel
Og så var der tegneserierne. Det var da… noget. OK, nogle af dem var lidt fjollede, ikke mindst når forfatterne og tegnerne bevægede sig ud af de velkendte rammer og introducerede nye karakterer. Ligesom mange plots var… ja… det var da mere Star Wars.
Star Wars nr. 1 på dansk udkom i 1983, lige i kølvandet på den tredje film. Lidt sent, at ankomme til festen. Bladet springer ind i den amerikanske udgivelsesrække og bringer materiale fra numrene #51 : Resurrection of Evil (1981) og #52 : To Take the Tarkin (1981). Med forsiden fra sidstnævnte brugt til det danske blad, med tilføjelsen af nogle billeder af de mest kendte figurer i venstre side.
På det amerikanske marked udkom der oprindeligt i alt 107 numre af bladet, i perioden 1977 til 1986. Udsendt via Marvel Comics, der i slut 70erne var inde i lidt af en økonomisk krise. Sidenhen har flere medarbejder hos forlaget krediteret Star Wars tegneseriens salgssucces for, at have reddet Marvel fra fallittens rand.
Det danske Star Wars blad nåede i første omgang kun, at udkomme i 20 numre i årene frem til 1986. Det sidste, nr. 20 er faktisk også det eneste Star Wars blad, som jeg købte fra ny i en kiosk. De øvrige, jeg ejer kun omkring 1/3 af de udsendte hæfter, blev erhvervet i brugt stand.
Kompetente kræfter i maskinrummet
Der er dog nok en logisk grund til, at de danske udgivelser begynder netop her. Historien er et helt klassisk “go to” Star Wars plot, men måske endnu vigtigere er bladene også begyndelsen for en ny kreativ duo på titlen.
Historien (erne) er nemlig skrevet af David Michelinie og tegnet af selveste Walt Simonson. Førstnævnte var her i starten af karrieren hos Marvel, hvor han hurtigt satte sit aftryk. Måske ikke med Star Wars, men fra slut-70erne og ind i 80erne havde han også mere profilerede og indflydelsesrige forløb på titler som The Avengers og Iron Man.
Senere kulminerede det med et højt profileret 7 år langt forløb på Amazing Spider-Man, hvor han var bakket op af kapaciteter som Todd McFarlane, Erik Larsen og senere Mark Bagley. I den periode var han også involveret i skabelsen og introduktionen af populære figurer som Venom og Carnage. Selvom han og McFarlane stadig ikke kan blive helt enige om, hvem der skal have æren for Venom.
Walt Simonson er der derimod ikke så mange kontroverser omkring, han virker som en vellidt, pålidelig og all round nice guy. Simonson har arbejdet på utallige titler hos både DC og især Marvel, men er nok uløseligt forbundet med hans roste og elskede arbejde på Thor. Han både skrev og tegnede tordengudens eventyr fra 1983 til 1987.
Genudsendelse i galaksen langt borte
Det er altså ikke på den kreative side, at det halter lidt. I hvert fald ikke på papiret, eller jo, så lidt i en anden forstand. For historien i det første danske Star Wars blad er sgu’ en kende sløj, forudsigelig og meget inden for stregerne. Måske har JJ Abrams læst med?
Der er nemlig, igen (var det allerede en Star Wars trope dengang?) tale om et standard “Imperiet er ved, at bygge et frygtindgydende supervåben” plot. Som vores gæve rebeller, naturligvis skal have standset inden det sættes i brug. Og først skal de, selvfølgelig hugge nogle planer og snige sig ind, så de kan sabotere skidtet.
Denne gang er der tale om en art rumstation/flyvende kanon med nok ildkraft til, at udslette en hel planet. Skrumlet bærer navnet Tarkin, opkaldt efter Grand Muff Tarkin, Darth Vaders måske/måske ikke chef i den oprindelige Star Wars film fra 1977. Altså 4eren, i ved…
… nå men øhhh, ja. Det er sådan set plottet. Igen. Men, inden det blev gentaget, igen igen, i senere film og sikkert også andre medier i Star Wars mytologien. Ikke videre opfindsomt, og det er afviklingen her ved de intergalaktiske guder heller ikke!
Velkendt plot og persongalleri
Eftersom Han Solo, som bekendt, er lagt på is, så består rebellernes A-kæde af Luke, Leia, Chewbacca, de to droider og (lidt på sidelinjen) Lando. Sidstnævnte er, tilsyneladende ikke helt inde i varmen endnu pga. at han er lidt af en fusentast og plattenslager.
Han får dog mulighed for, at bevise sit værd i løbet af missionen, hvor han sniger sig med som blind passager på Tusindårsfalken. Inden han får lov til, at luske ud af det hemmelige lastrum, skal de øvrige brikker/rebeller dog lige rykkes i position igennem noget infiltrering af konstruktionsholdet af Tarkin-våbnet. Det går den første del af bladet med, samt ankomst til Tarkin via et godt, gammeldags “hug et rumskib og fup sig ombord” trick – har vi set det før?
Anden halvdel foregår ombord på Tarkin, hvor det, naturligvis lykkes, at sætte våbnet ud af spillet, ved at udnytte en svaghed i systemet. Som Leia, lidt tilfældigt falder over. Heldigt tilfælde!
Mod slut er det dog lige ved, at gå galt da selveste Darth Vader eftersætter de undslupne rebeller i sin pimpede Tie-Fighter. Heldig-heldigvis dukker Lando op i Falken i nødens stund og sætter Vader ud af spillet. Pyha, godt han kendte Han Solo-finten fra Dødsstjernen i A New Hope!!
Et ulmende mytteri
Det var ellers lige ved, at gå galt for den onde Sith lord tidligere. I hvad der er bladets mest interessante subplot, er der nemlig et ulmende mytteri i de imperiale rækker. En gruppe befalingsmænd planlægger, at gennemføre et kup/snigmord på Darth Vader, da de er lettere utilfredse med hans hårdhændede metoder og små-grove ledelsesstil.
Her synes jeg faktisk, at der lå potentiale til noget mere og en ganske interessant vinkle. Og et kærkommen twist på Star Wars skabelonen, som samtidig kunne give Imperiet noget dybde. Men, beklageligvis bliver det hele lidt overfladisk og forhastet afviklet.
Et nyere eksempel på, at den slags kan fungere, er seneste skud på Star Wars stammen på seriefronten, Andor. Her følger man også nogle bi-figurer på Imperiets side, mens de forsøger at optrevle det ulmende oprør i galaksen. Det er faktisk det mest interessante ved den serie, og viser nogle af de intriger og magtspil, som foregår bag kulissen, samt giver Imperiets tro følgere noget personlighed.
Nuvel, nu er det nok begrænset, hvad man trods alt kan forlange af en tegneserie på licens i slut-70erne. Og Star Wars tegneserien skal jo heller ikke udelukkende bedømmes på, hvad den IKKE er.
Simonson løfter den visuelle del
Hvor historiedelen, med de få nævnte undtagelser, halter en smule, så er den faktisk ganske pæn rent visuelt. Der er, naturligt med årenes gang, papir- og tryk kvalitet gået lidt af glansen. Det ser lidt gnidret, falmet og stedvis også en smule billigt ud- det er ikke ligefrem en farveeksplosion.
Men, overordnet synes jeg egentlig, at Simonson leverer en mere end hæderlig indsats. De kendte figurer har et udseende, der finder en fin balance mellem, at se genkendelige ud og stadig være lidt deres egne – i tegneserieform. Det bliver lidt mere ujævnt, når vi bevæger os over i til lejligheden opfundne figurer, monstre og lignende. Nogle ligner noget, man sagtens kunne se for sig i en af de ældre Star Wars film, andre falder lidt mere udenfor.
Noget, som jeg synes Simonson slipper rigtig godt fra, er hans fremstilling af maskiner, rumskibe og de større scener ude i verdensrummet. Man fornemmer en snert Kirby, en arv, om ikke andet i ånden, når deres skal tegnes kosmisk high tech ting. Og så har det en eller anden form for… stoflighed?
Tarkin-basen ser, måske lidt klumpedumpet ud til min smag, men den synes jeg i forvejen er “dum”, så det smitter nok af. Og så er der lige en enkelt ting, som stikker ud i farvelægningen. Darth Vader ser sådan lidt… lysebrun ud i stedet for sort? Måske for, at han ikke falder i et med baggrundene af verdensrummet, men det ser stadig lidt underligt ud. Som en billig, sort t-shirt, der er begyndt at miste farven efter for mange ture i vaskemaskinen…
Rumeventyr indenfor stregerne
Star Wars tegneserierne har, i takt med IP’ens øvrige udvikling, gennemgået mange forandringer over årene. De senere år virker det tilmed som om, at Star Wars som tegneserie via en række roste og populære serier, aldrig har stået stærkere. Bladet her, er et levn fra en anden tid.
En tid, hvor markedet ikke flød over med Star Wars relaterede varer på alle tænkelige hylder. Dengang var jeg bare glad for “mere Star Wars”, nærmest ligegyldigt formen og kvaliteten. Men, jeg kan ikke mindes nogensinde, at have været helt blæst bagover af disse tidlige tegneserie-udgivelser. Der VAR Star Wars, men ikke helt alligevel – et eller andet føltes lidt “off”.
Star Wars nr. 1 på dansk er bestemt ikke det værste eksempel, jeg kan mindes langt “værre” tilføjelser i trykt form. Hvor det enten bliver for fjollet, virker for langt fra forlægget eller bare slet ikke føles som Star Wars. Star Wars nr. 1 holder sig indenfor stregerne med en meget sikker, helt standard Star Wars fortælling.
Det gør dog også, især med nyere tilføjelser til universet in mente, at historien fremstår noget forudsigelig. Det er genudsendelser i en galakse langt, langt væk, længe før det blev hverdagskost.
