Fra Reolen flyver igen tilbage i tiden og til Mars… II. Ja, Mars II, hvor Menneskejægeren fra Mars (som ikke er så slem, som navnet antyder) har brug for hjælp fra nogle af Jordens største helte. Superman og Batman må en tur ud i rummet, deres ven fra Lovens Vogtere, J’onn J’onzz er rodet ind i et komplot på hjemplaneten.
Superman med Batman nr. 5 udkom i mit fødeår, 1979 og er, naturligvis købt brugt da jeg var lidt ældre. Hvornår? Hvem ved! Men, et bud er 86/87, hos den lokale brugtbladsforhandler i Tønder. Findes den butik stadig? Nej da. Den slags gik kun i en mindre købstad i Sønderjylland indtil start 90erne.
Inden butiksdøden for den slags var det dog en guldgrube. Og den eneste adgang (ud over loppemarkeder og Den Blå Avis, da den stadig var en trykt avis) vi unge nørder havde til ældre tegneserier. Jeg brugte TIMER på, at rode de uorganiserede bunker og reoler igennem. Mens den lille harddisk under grydefrisuren forsøgte, at se hvordan man kunne få mest ud af pengene.
Superman var aldrig en favorit dengang, slet ikke i “kedelig” sort/hvid (buh!). Men, en favorabel pris på 2.00 kr. har nok gjort, at den røg med i indkøbsstakken da de sidste skillinger skulle spenderes. Så måtte man til gengæld leve med, at Boghuset satte sit stempel et tilfældigt sted på forsiden. Den oprindelige salgspris i 70er penge var i øvrigt 4.95.
En super DC-mands svanesang
Hvad får man så for 3 kroner? Jo, først og fremmest har forsiden nok lokket. Superman og Batman i kamp mod en tilsyneladende grøn overmagt, og en anden grøn fætter (Menneskejægeren) bundet til en pæl. Grønne marsmænd, økser og en mulig henrettelse? Solgt!
Inden i bladet er det knap så kulørt. I hvert fald var der ikke råd til farver dengang, og i ret lang tid i DCs danske udgivelser. Jeg kan simpelthen heller ikke huske, at jeg nogensinde har læst en eneste side i bladet. Der var nok nogle Marvel tegneserier i bunken med hjembragt brugt, som lokkede mere.
Nu kan jeg se, at historien er skrevet af navnkundige Curt Swan. Hans udgave af Superman er vel nærmest ikonisk, og synonym med karakteren i årtier? Hele vejen op gennem tegneseriernes sølv/bronzealder og ind i 80erne tegnede han hundredvis af Superman historier og forsider. Fra en spæd start i 1948 indtil John Byrne overtog karakteren i 1986!
Swan, som for mange nok også er Supermand tegnerEN, blev fyret på gråt papir. Ingen tak eller fanfare, DC havde fået et nyt, spændende legetøj i form af Byrne. Der holdt lidt over 2 år på titlen, så… Næsten lidt symbolsk blev hans sidste Superman historie Allan Moores What Ever Happend To The Man of Tomorrow? Moore kunne nok have en længere snak med Swan om, hvordan DC behandlede deres kreative kræfter.
Nedslag i Superman nr. 5
Bladet er skrevet af Bob Haney og indeholder de amerikanske hæfter: World´s Finest Comics # 245 : Today Mars…Tomorrow the Universe (1977), Action Comics # 401 : The Boy Who Begged to Die (1971) og Brave and the Bold # 119 : Bring Back Killer Krag (1975).
Haney, endnu en veteran i branchen, startede karrieren i efterkrigsårene på diverse krigs- og crime titler. Han startede hos DC i midt-50erne og er blandt andet krediteret, som skaber af Teen Titans. Til gengæld er Doom Patrols skaber, Arnold Drake, ikke helt enig i Haneys påstand om, at han også var medskaber på den serie.
Vi har altså med to vægtige kapaciteter, at gøre og Superman nr. 5/79 emmer da også af “klassisk” tegneseriefortælling og præsentation fra den tid.
Derudover indeholder bladet også nogle redaktionelle sider. Det inkluderer de 50 vindere af super-nøgleringe, udtrukket blandt superklubbens medlemmer. En “månedens superkode meddelelse”, hvor man kan deltage i lodtrækningen om “2 flotte byggesæt” med scener fra Supermanfilmen. Hvis man altså kan knække kode og indsende svaret inden den 30/5-79.
Og, som en fremragende bonus: 3 bidrag til SUPER-FOTO siden. 3 raske knægte i hver deres hjemmelavede Superman-kostume, Den ene er iført en Batmanmaske, samtidig med at han er klædt ud som Superman.
Komrumplot!
Plottet er et ret enkelt og omhandler et komplot, og en intern kamp om magten… på Mars! Eller, Mars II, som det retmæssigt er. Vi begynder dog i et rumskib, hvor Justice League bøvler med en bombe.
En bombe placeret i en Superman kopi!! Jeps, vi kommer forrygende fra start med en klassisk “fjollet” superhelte fortælling. Den Marsiske Menneskejæger J’ohn J’onzz bruger dog sit røntgensyn og får sendt Super-Bomben ud af rumskibet inden den eksploderer. Falken, som mest står og kigger på her, kommer i tanke om en anden historie, der minder ham om denne. Den Trojanske Hest.
Både den klassiske græske myte, men mere konkret en historie fra Mars II. En glimrende anledning for J’onzz til, at fortælle DEN historie via et flashback. Der er tale om en lille rask forveksling, hvor Menneskejægeren via intriger troede, at Justice League var nogle slemme drenge og piger. Det var, selvfølgelig et komplot.
Men, hvem stod bag?
Magtspil på Mars II
Batman og Superman ankommer i samme øjeblik flashbacket slutter, opsat på at hjælpe deres Mars-bro med endelig, at få opklaret den sag. Og afsted går det gennem hyperrummet til Mars II. Her finder de den etablerede Mars-koloni efterladt. De følger et spor og finder indbyggerne opmarcheret og klar til kamp.
Målet er en hidtil ukendt underjordisk by, Baltaz, der skulle rumme store rigdomme. Marsboeren er anført af en vis R’ies, som ellers var formodet død. Superman og J’onzz konfronterer ham, R’ies afslører, ganske velvilligt, at han fik lokket J’onzz væk fra Mars II, fordi han ville have modsat sig en invasion af Baltaz. Til det formål fakede han sin egen død, og fik Justice League til at ligne de skyldige.
Ud over hans snedige magtspil fik R’ies også lige overbevist de andre Marsboere om, at indbyggerne i Baltaz er “onde”. Selvsikkert fortæller J’onzz Marsboerne, at de er blevet narret af R’ies skurkagtige planer og rævekager. De kvitterer ved, at angribe J’onzz og Superman, som efter et par siders heftig slagudveksling med hoben stikker af til Baltaz.
I mens er Batman vendt tilbage til Jorden, hvor han støder på en anden Marsboer, som var offer for R’ies komplot. N’orr Cott, ham der opdagede Baltaz i første omgang. Besøget i den hemmelige by har dog gjort ham dødeligt syg. Nu er det hele en kamp mod tiden.
Får Superman og J’onzz advaret Baltaz? Når Batman, at advare om den skjulte fare? Går Mars II Marsboerne deres undergang i møde? Læs selv den spændende afslutning i bladet!
Endnu en sprængfarlig fortælling
Udflugten til det ydre rum følges op af en ganske kort Superman historie på 7 sider. Sikkert en god, gammeldags back up historie, brugt til at fylde sideantallet i et amerikansk blad ud.
Der er igen en bombe af en art i spil. Denne gang en sprængfarlig meteoritsten, som er dumpet ned i en mindre amerikansk by, hvor Superman tilfældigvis lige kommer flyvende forbi. Superman samler stenen op, men opdager, at han ikke kan slippe den igen uden at den detonerer. Samtidig med, at den som tiden går vil forårsage en tiltagende større sprængning.
Slemt nok, men Superman kan nok tåle sådan en bette eksplosion. Det kan den invalide knægt, der kommer humpende på krykker ind i billedet fra højre dog ikke! Kæmpe dilemma. Venter Superman på, at knægten humper ud af byen vil eksplosionen blive så voldsom, at hele byen udslettes. Drengen beder Superman om, at ofre ham og redde byen.
Den slags selvopofrende vrøvl og tabersnak accepterer manden af stål, selvfølgelig ikke… Men, hvorledes han slipper ud af kattepinen skal jeg ikke afsløre her.
Flagermusmand mod Flagermusemanden
I stedet for iler jeg videre mod sidste del af bladet, som er dedikeret til en Batman solohistorie. Nærmere bestemt Batman og Flagermusemanden, en af Batmans ældste fjender, som altså er på spil igen i denne historie skrevet af Bob Haney og tegner af Jim Aparo.
Vi skal en tur på galopbanen. Hvor Batman er mødt op i fuldt kostume, Jim Gordon på slæb, de skal forsøge at standse en hr. Krag, der har planer om, at snigmyrde en af de rige hesteejere. Det lykkes dog ikke Batman, at forhindre mordet pga. en omgang Jockey switch-a-roo. Det ældste trick i snigmorderbogen!
Jagten på Krag fortsætter til den lille ø-stat Santa Cruz i den fake del af det Caribiske Hav. Her hersker den lokale diktator, kaldet “Den Sorte Napoleon” – han har tilbudt Krag husly. Hestefyrens enke har udlovet en dusør til dem der pågriber Krag, hvilket gør menneskejagten lidt mere kompliceret for Batman.
I Gotham ser vi en vis Kirk Langberg, pensioneret skurk og nu forsker på naturhistorisk museum, læse om dusøren i proto-internettet, avisen. De penge kunne han da godt bruge, så han tager straks et shot “flagermusekirtler-ekstrakt”. Hvilket forvandler ham til hans gamle skurke-alter ego/skikkelse, Flagermusemanden, den menneskelige flagermus!!
Åh, nå ja, CIA er også på vej til Santa Cruz, ude efter Krag. Heldigvis er han ankommet til Den Sorte Napoleons uindtagelige fæstning, og diktatoren hader USA. Hvem får fingre i Krag og dusøren? Svaret kan du læse dig til i, du gættede det: Superman nr. 5.
Gammelt blad læst med nye øjne
Der er altså ret meget valuta for pengene her. Hele 3 afsluttede historier, af meget varieret karakter på 52 sider. Det er sgu’ effektiv afvikling af historier. Og, det var jo noget af det de kunne dengang.
“Dengang”, eller da jeg røg på tegneserievognen midt i 80erne var Supermanblade, som dette noget jeg mest læste af mangel på “bedre”. Det var de kulørte, dynamiske og nogenlunde tidssvarende Marvel superhelte, som jeg faldt for i første omgang. Superman virkede mere tør. Og i disse blade af (også dengang) ældre dato, tilmed i sort/hvid, virkede simpelthen for gammeldags og kedelige.
Unge fjols, men jeg vidste jo ikke bedre. Nu, hvor jeg genlæser et blad som Superman nr. 5, eller andet fra samme periode, så kan jeg sagtens se appellen. Og, nogle kvaliteter, der bare gik hen over hovedet på mig, da jeg trippede over Edderkoppen og alle de andre Marvel karakterer.
Det er uskyldigt og naivt, ja. Harmløst, når det ikke lige er politisk ukorrekt. Fik jeg nævnt, at Den Sorte Napoleon er en sort mand, der ligner en blanding af en pimp og en pirat? Men, det er også sjovt. Ja, noget SÅ gammeldags, som bare skæg og superhelteballade. Det, og den rasende effektive måde at fortælle historier på, og bare skøjte hen over mellemregninger, har også sin charme.
Klassisk stil og nye tider
Om man synes om Swans fremstilling af Superman, eller ej, er nok en smagssag. Den er dog indiskutabelt helt ikonisk. Og, den fungerer, selvom den kan virke lidt bedaget set med moderne øjne. Når man ser stilen, karaktererne og måden historien afvikles på rent visuelt, så tænker jeg, “det er sådan her klassisk Superman ser ud”.
Der er et stillistisk spring til den afsluttende Batman historie, hvor Jim Aparo bringer en en anderledes noget mørkere, og (på den tid) moderne streg i spil. Ikonisk i sin egen ret, Aparos Batman ser mere dyster og dunkel ud. Kantet og “skarp”, uden den mere 50er bløde linjer hos Swan.
Det indvarsler en ny tid i 70erne, mere gritty, beskidt og barsk. Det samme er tonen. Batman bander og svovler, virker mere grum og sammenbidt. Finder sig ikke i noget pis. Godt, at han ikke stødte på ham knægten på krykker, så var han fandeme nok blevet vrissen over, at blive forstyrret af et handicappet børnehjemsbarn!
Alt i alt er Superman nr.5 på overfladen en lidt sær blanding. Du får sci-fi i rummet med kendte helte, en helt nede på Jorden, lille afrundet Superman fortælling og en dyster, men stadig lidt fjollet Batman historie. Det hvad tone og stil angår, måske virke lidt rodet.
Kulørt underholdning i sort/hvid
På den anden side kan man også sige, at der er lidt for enhver smag her. Og det formoder jeg, at have været et af målene for den danske redaktion. Et månedligt blad, hvor der bydes på lidt af hvert, så man kan appellerer så bredt som muligt – og forhåbentlig sælge mere. Man kan, selvfølgelig også sigte så bredt, at man ikke rigtig rammer nogen.
Personligt var jeg overraskende godt underholdt. Især i forhold til mit lige ligegyldige forhold til disse gamle sort/hvide Superman hæfter da jeg var i målgruppen som barn. Jeg kan bedre lide dem nu?! Måske fordi, at jeg kan sætte pris på indholdet på en anden måde, og ser det i en ny, bredere og historisk kontekst?
Måske fordi, at jeg læser så mange “alvorlige” og “voksne” tegneserier, at det her virker som et frisk pust? Uforpligtende underholdning og sjov og spas. Det SKAL der også være plads til. Tror sgu lige, at jeg hiver et gammelt, støvet hæfte mere ned fra reolen…
