Hvad giver man en mand, som har alt? Til med superkræfter! Batman og Wonder Woman dukker op i Supermans fæstning, på Manden af Ståls fødselsdag. Og finder ham i en katatonisk tilstand, han har allerede fået en vild gave fra det ydre rum…
For The Man Who Has Everything forener den britiske superduo Allan Moore og Dave Gibbons, i en af deres første fælles projekter hos DC Comics. Inden de for alvor cementerede deres legendariske status med Watchmen, der udkom året efter denne historie.
Det var egentlig lidt et tilfælde, at jeg faldt over denne historie. Jeg havde hørt om For The Man Who Has Everything, og havde den også på listen over mulige, fremtidige indkøb. Under et antikvarisk online impulskøb dukkede Superman Special nr. 1 op til en favorable pris, og da Superman samlingen er lidt sparsom røg den i indkøbskurven.
Jeg syntes, at forsiden så bekendt ud, men tænkte ikke videre over det. Indtil jeg, endelig efter hæftet havde ligget samlet støv på reolen fandt det frem og det begyndte, at dæmre for mig. “Hey, vent, er det her ikke…”, jo sgu’! Efter en 4 sider lang prolog dukkede titlen En Gave Til Manden Som Har Alt og Moore og Gibbons navne op.
Gibbons and Moore, sitting in a tree…
Oprindeligt udkom For The Man Who Has Everything i Superman Annual #11 i 1985, udsendt på dansk via Interpresse året efter, som Superman Special 1. På kun 40 sider skaber skaber Moore og Gibbons en nær-perfekt, lille og afrundet Superman fortælling.
Duoen havde tidligere haft sporadiske samarbejder i hjemlandet på 2000 AD serien, og endte efterfølgende begge hos DC. Her var Allan Moore godt i gang med sit roste arbejde på Swamp Thing, mens andre af hans idéer strandede lidt hos DC-ledelsen.
Moore og Gibbons var påbegyndt arbejdet på hvad der skulle blive til Watchmen, da Gibbons fik mulighed for, at tegne en Superman historie. Gibbons fik tilmed muligheden for selv, at vælge hvem der skulle skrive historien. Han pegede straks på Allan Moore. Sammen skabte de denne historie, der 35 år senere stadig står stærkt og er gået over i tegneseriehistorien.
Sig det med blomster… fra rummet!
Vi skriver den 29 februar, Supermans fødselsdag. Hold da op, han ER da noget ganske særligt Nå, hvad giver man en mand, der har alt og som tilmed, rent teknisk set, kun har fødselsdag hvert fjerde år?
Det har Supermans bedste venner i hele verden, Batman og Wonder Woman, fået lov til, at bryde hjernerne med. De har ikke kage med, da de ankommer til Supermans fæstning af ensomhed, til gengæld har de Robin med på slæb. Han måtte nok ikke være alene hjemme, og Alfred havde hans faste skudsårsfridag?
Nuvel, Superman ville heller ikke være i stand i, at spise kage. Han er nemlig helt væk fra vinduet, da de 3 gæster finder ham i katatonisk tilstand med en mystisk gevækst på brystkassen?! Det er ikke en kryptonisk superbums, eller en fedtknude, men en ORGANISME FRA DET YDRE RUM!
Pokkers, nogen er kommet dem i forkøbet. Og har fundet en gave, som Superman i hvert fald ikke havde…
Den glade giver er en vis Mongul, der stadig opholder sig i fæstningen. Ikke glade for, at blive overgået af en blæremås af et rumvæsen, kaster Wonder Woman sig ud i en kamp med Mongul. Batman forsøger, at flå rum-planten af Superman, sikkert i et anfald af misundelse.
drømmen om Krypton
I mens Supermans venner er ved, at ødelægge hans fødselsdag, fæstning og fine gave, skifter fokus til Supermans perspektiv. Han befinder sig i en slags utopisk drømmeverden, udøst af planten. Dens evne er, at den opfylder sin “værts” inderste ønske, mens den udsuger værtens livsenerig eller “aura”, eller hvordan det lige blev forklaret.
I løbet af hæftes første 3/4 skifter perspektivet mellem fødselsdagsgæsterne og Supermans “drøm”. Wonder Woman er i problemer mod den uindbudte gæst, Batman og Robin forsøger, at fjerne planten fra Superman, som mentalt befinder sig på Krypton. Et alternativt Krypton, som ikke er eksploderet og som Superman/Kal-El aldrig har forladt.
Kal-El er blevet gift med Lyla Lerrol og lever det stille liv, som kryptonisk familiefar. Idyllen krakelerer dog hurtigt, Kal-Els mor, Lara er død, og farmand Jor-El er ikke kun tynget af sorg over dette. Hans forudsigelse om Kryptons undergang viste sig ikke, at være sande. Det driver ham i tiltagende grad mod kanten, og ud over den.
Fødselsdagsfest i Ensomhedens fæstning
Samtidig er der politisk uro på planeten, hvor Jor-El står i spidsen for en ekstremistisk oprørsgruppe. Gruppen kæmper for, at få genetableret Kryptons noble fortid under ledelse af et totalitært teknokrati. Der oprør fra andre kanter, i det en anden gruppe laver ballade og protesterer mod Fantomzonen. Jor-Els metoder og folkemøder antager fascistisk karakter, hvilket ikke huer sønnike.
Tilbage i Fæstningen hygger gæsterne sig stadig. Det lykkes Batman, med Robins hjælp, at lirke planten af Superman, men den suger sig straks fast til Batman. Som hives ind i hans egen drømmescenarie, et hvor hans forældre aldrig blev dræbt.
Superman vågner op, og han er skide sur over, at Mongul både har givet ham en lusket gave OG at han er ved, at dræbe Wonder Woman. Nå ja, og at slagsmålet har smadret en del af hans Emo-fæstning. Det korte af det lidt længere, Mongul besejres, planten sætter sig fast på ham og vi får et indblik i hans dejlige drøm. Han har slået alle Jordens helte og erobret universet.
Vores helte rydder op, hygger sig med at pakke gaver ud og kage. Jeg tror, at der var kage?
Kompakt og velfortalt fortælling
Allan Moore og Dave Gibbons får virkelig presset meget ind på disse 40 ganske forrygende sider. Vi får både en ret kompleks fortælling om Krypton, små indblik i Batmans og Wonder Woman psyke, Robin får lov til, at være nyttig. Men, også en perfekt afrundet lille historie om Superman, som både rummer superhelte mytologi og troper, absurde påfund og humor.
Det er tydeligt, at Allan Moore elsker Superman og klassiske tegneserier, og deres måde at fortælle en historie på. Her er både plads til kulørt underholdning, en mere seriøs undertone og tilmed politiske kommentarer. Måden og doseringen er virkelig imponerende, den begrænsede plads taget i betragtning. Det virker ikke underfortalt, selvom man ikke får en grundig forklaring på delelementerne.
Man kan godt se, at Gibbons ikke helt er på toppen af hans kreative ydeevne endnu. Han er stadig i gang med, at forfine udtrykket og finde den streg, som kom til, at virke ikonisk i Watchmen.
Less is Moore
For The Man Who Has Everything er et tilfælde af, hvor less is more virkelig er sandt. Jeg savner ikke mellemregningerne, en længere forklaring af hvem Mongul er, hans dybere motiver, hvordan planten egentlig fungerer. Eller en længere udredning af, hvordan det politiske system fungerer på Krypton, og hele magtspillet som er i gang.
Præmissen kan virke lidt fjollet, men man køber den, fordi det er så velfortalt og virker som en oprigtig kærlighedserklæring til figuren Superman og de klassiske/gammeldags superheltehistorier. Man får kun glimt af Krypton og kastes hovedkulds ind i noget, som kunne havde været en hel serie i sig selv. Men, det fungerer og man har ikke problemer med, at følge med.
Gad vide, hvad Allan Moore egentlig ønsker sig til fødselsdag? At tegneserier kunne være så enkle og ligetil igen?
