(Af hensyn til det lidt skrøbelige album har jeg droppet at scanne billeder ind denne gang, og da jeg ikke brød mig om den nye farvelægning af den digitale udgave, er fotoeksemplerne snuppet med mobilen)
The Main Event, en ægte slobberknocker, clash of the Titans, eller et lidt halvfesen 70er slagsmål… Det er Batman mod Ra’s Al Ghul!
Den snedige skurk har lavet en kompliceret plan, som bringer Batman og hans velvillige hjælpere den halve verden rundt. Fra Gotham, over Calcutta til fjerne bjergegne. Mål: at se om Batman er en værdig arvtager og svigersøn. Det kan virke unødigt besværligt, men det er jo ikke hver dag, at man skal have afsat både datter Talia og Dæmonernes Broderskab.
Død og genopstandelse
Batman mod Ra’s Al Ghul er kreeret af et sandt superhold, bestående af forfatter Denny O’Neil, tegner Neal Adams og rentegnet af Dick Giordano. Oprindeligt udsendt i Batman #232 (1971) samt numrene #242-244 (1972), på dansk samlet i et 80 sider langt farvealbum af Interpresse i 1980.
Der er altså oprindeligt tale om enkelte hæfter og ikke en mini-serie, graphic novel eller hvad man nu ville kalde det nu til dags. Til gengæld havde de enkelte hæfter fantasifulde og fængende titler som: “Daughter of The Demon”, “Bruce Wayne – Rest In Peace”, “The Lazarus Pit” og “The Demon Lives Again”.
De titler afslører også en del af handlingsforløbet og tematikkerne for fortællingen om Batmans møde og slutlige kamp mod den mystisk Ra’s Al Ghul. Død og genopstandelse, på flere fronter. Som del af et kompliceret (dobbelt eller mere?) spil, hvor Batman og Ra’s Al Ghul (og Talia) tester og forsøger at “outsmarte” hinanden.
Det giver en historie og tegneserie, som egentlig er ret kompleks for sin tid. Det er ikke ren tjubang action og klassisk “vi dropper mellemregningerne” fortælling, som man måske ellers er vant til, at se i mange superhelteserier.
Har du nogensinde danset med dæmonens datter i det blege måneskin?
“Velkommen hjem, Batman. Eller skulle jeg kalde dig Bruce Wayne?”. BANG. bustet! Kun et par sider inde i Batman mod Ra’s Al Ghul og Batmans hemmelige identitet er afsløret.
Det går så stærkt fra start, at man mistænker Denny O’Neil for, at have haft snudeskaftet godt nede i en pose 70er coke. Robin er blevet kidnappet, Batman modtager et brev fra kidnapperne OG når, at tage tilbage til Wayne Manor på de første sider. Han og Alfred er, åbenbart flyttet fra landet til storbyen?
Anyway, da Batman ankommer til det gamle hus for, at undersøge brevet i Bathulen står Ra’s Al Ghul altså klar i mørket til, at byde ham velkommen hjem. Hvor længe har han stået der og skumlet? Hvem ved, men han har brugt sin skarpe skurke-skills til, at regne ud, at Wayne må være Batman. Og Batman SMIDER MASKEN og erkender det!?! Well, det var da nemt…
Vi har travlt, Ra’s Al Ghul forklarer Batman, at hans datter Talia også er blevet kidnappet. Batman konkluderer, at de to herrer dermed må have fælles interesser. Altså… jeg mener… ud over, at de begge har fået kidnappet en der står dem nær, så er der ikke meget, som lige umiddelbart peger i retning af en sammenhæng? Men, nu er jeg jo heller ikke verdens bedste detektiv!
Det var de første 4 sider af prologen til Batman mod Ra’s Al Ghul, Hey, afslører den titel ikke, at der er noget uldent ved det hele, og at denne Ghul (udover, at hans navn lyder som “ghoul”, dæmon) nok ikke er til, at stole på?!
Jorden rundt på 80 sider
JO, det er sgu’ et trick! Men, først skal vi på Indiana Jones lignende udflugt til Calcutta, Ra’s giver turen i sit privatfly, der er parkeret lige i nærheden. Batman introduceres også til Ra’s kæmpe brød af en tjener, Ubu, som er “trænet til total underkastelse”. Lyder praktisk, og lidt kinky.
Nå, vi har meget at dække, så lad os skrue lidt op for tempoet og koge fortællingen lidt ned. I Calcutta overfaldes Batman først af nogle random goons, som han prygler lidt oplysninger om Dæmonernes Broderskab ud af. Heldigt tilfælde! Dernæst angribes han af en leopard, som han BRÆKKER NAKKEN PÅ!! Kræet bevogtede, åbenbart et kort over en fjern bjergegn. Endnu et heldigt tilfælde?!
Batman, med Ghul og Ubu på slæb mosler op i Himalayabjergene, en snigskytte forsøger, at tage livet af flagermusemanden – uden held, naturligvis. Og slutteligt marcherer han uden større modstand ind i Broderskabets superhemmelige hule. Han når dog, at fornærme et par bevæbnede vagter på vejen ved, at fyrer følgende zinger af om deres geværer: “ildspyende potensforlængere”.
Han befrier Robin og sammen tværer de Broderskabets håndlangere og den øverste leder ud. Det var da nemt. FOR nemt? Hey, hvor blev Ubu og Ghul af? SURPRISE, Ubu var forklædt som den øverste leder og Ghul ankommer sent til festen med Talia på slæb. Batman praler med, at han havde regnet det hele ud fra starten. Nuvel, det havde de fleste vist…
Batman havde så ikke regnet motivet ud: Ghul vil have Batman som hans arvtager og sviger søn, i det Talia er forelsket i ham! Og så slutter kapitlet (hæftet) og…
Hvedebrødsdagene er overstået
Der følges ikke umiddelbart op på denne cliffhanger i begyndelsen af kapitel to, som jo rent kronologisk foregår omkring 10 numre senere. Så… hvad er der sket i mellemtiden og hvordan kom Batman og Robin hjem fra deres lille udflugt?
Skidt pyt, vi må videre! Bruce Wayne- Rest In Peace var den foruroligende titel på andet hæfte, som udgør kapitel to. Som er lidt en små-forvirrende omgang med masser af dobbeltspil, udklædninger og halløj. Det korte af det ret lange: Batman forsøger, at samle et hold, der skal hjælpe ham med, at besejre Ra’s Al Ghul. Der nu har hævet ambitionsniveauet fra, at få Talia godt gift til VERDENSHERREDØMMET.
Jeg springer lidt let og elegant hen over sagerne. Bruce Wayne har faket sin egen død i et flystyrt. Batman forsøger (forklædt som en gangster kaldet Malone) at hverve videnskabsmanden Harry Blaine og så er der noget bøvl med en asiatisk udseende mand, Lo Ling, der arbejder for Ghul. Eller “orientaleren”, som afro-amerikanske Blaine betegner ham i et anfald af “det kunne man sige dengang”.
Batman redder Lo Ling fra, at blive til asfaltsplat efter et rask lille slagsmål på et hustag. Nu skylder han, og Batman vil indfrie gælden ved, at Ling hjælper ham mod Ghul. Og så er der noget med en Batman dukke, som Batman placerer en radiosender i, fordi…
Jeg har læst kapitlet 3 gange og jeg fatter stadig ikke helt, hvad der helt præcist foregår og hvorfor. Måske er jeg tungnem, eller også er det lidt klodset fortalt?! Som Batman opsummerer det på sidste side: “Han (Ghul) hersker over en snesevis af veltrænede mordere og Jeg over en vrangvillig forsker, en overtroisk skurk og en død gangster og så denne dukke…”.
OKAY SÅ.
Flagermusemand mod den sure agurk
Vi er nået til 3. kapitel, “The Lazarus Pit” og vi starter dramatisk med en kamp på LIV OG DØD. Batman mod splittede Ling, der skylder sit liv til både Batman og Ra’s Al Ghul. Vi befinder os i Batmans træningslokale, hvor også “Malone” er til stedet, som altså nu ikke længere er Batman i forklædning.
Batman vinder med hans mad judo skills, viser igen Ling nåde, som IGEN underkaster sig. Slaver interesserer ikke Batman, han vil bare have hjælp til, at fange Ghul og beder Ling møde ham i lufthavnen dagen efter. “Malone” smider masken da Ling er forduftet, det er Robin og Batman påfører sig “Malone” forklædningen. Han sender Robin tilbage til universitetet, den her klarer BatMalone selv (sammen med hans nye hjælpere…).
OK, så vidt er jeg så med igen. “Malone” mødes med Ling og Blaine (der ifølge BatMalone ligner en “sur agurk”!) og de flyver mod Ra’s Al Ghuls Vinterlandsted i de schweiziske alper. Selvtilliden hos Ghul er, åbenbart i orden, hvorfor gemme sig? Efter landingen undskylder “Malone” sig og efterlader Blaine og Ling på egen hånd. De spotter STRAKS Talia i samme lufthavn og forfølger hende – verden er lille!
Halløj på Vinterlandstedet
Bøffen Ubu knockouter ubesværet Ling med en enkelt knytnæve, og man begynder at tvivle på Batmans screeningsproces hvad hjælpere angår. Batman selv dukker op ud af det blå og kaster sig ud i et håndgemæng med Ubu, og et rask lille skænderi med den forsmåede elsker Talia. Da bølgerne går højt pandes Batman ned bagfra med et par ski?!
En ukendt kvinde, i skitøj har grebet ind for, at forhindre at Batman forulempede “en forsvarsløs kvinde”. Talia og Ubu daffer og Batman genkender overfaldskvinden som “den internationale skistjerne” Molly Post. Hun forklarer, at hun har en høne at plukke med Ghul, hendes tidligere forlovede. Mand, verden ER virkelig lille!!
Vores gruppe af sure agurker, orientalske slaver og ex. superskurk forlovede, samt Batman (der nu helt har droppet Malone forklædningen, åbenbart) sætter kurs mod Ghul vinterlandsted. Det involverer blandt andet en lang actionscene på en tovbane med onde håndlangere, flere snigskytter og en vild eksplosion forårsaget af “Natrium 19”. Hmm, hvad skal Ghul mon bruge det stof til, spekulerer Blaine? Måske bliver det vigtigt for plottet senere…
Inde i landstedet sætter Batman Ubu ud af spillet med et dropkick to the face, mens Molly tackler Talia. Som bare ville kysse og kissemisse lidt med Batman, på æresord! De finder Ghul, “død som en sild”, i følge Blaine, der jo som bekendt er “videnskabsmand” (det indebærer, tilsyneladende at han har forstand på eksplosive stoffer og lægevidenskab?). Men, Talia, der er gået i ekspositionsmode, trykker på en hemmelig knap.
Mens Bat-holdet fører Talia bort, sker der noget i rummet. Den døde sild GENOPSTÅR!!!
Tegneserier bliver rebelske teenagere
Hvordan det hele ender kan man selv læse i sidste kapitel af Batman mod Ra’s Al Ghul, vi skal jo ikke spoile det hele her. Og det er ved, at blive langt nok. Kan afsløre, at det involverer en luftpudebåd, Batman på ski, en udflugt ud i ørkenen og en tvekamp i MANLY bar overkrop med krumsabler!
Batman mod Ra’s Al Ghul er, tydeligvis et produkt af sin tid. Nogle elementer har ikke ældet med ynde, mens andre signalerede et nybrud. Et nybrud, som gik på tværs af populærkulturen i slut-60erne og start-70erne. Kunsten, også den mere kulørte var ved, at tage et generationsopgør og blive en rebelsk teenager.
Tegneserier er blevet mere mørke, eller flirter i hvert fald med det. En ny generation af tegneserieforfattere og tegnere, som er opflasket med første generation af superhelte begynder at tage over. Og bringe frisk energi, idéer og strømninger. Ikke helt ulig “New Hollywood” med instruktører, som Scorsese, Bogdanovich, Cassavetes, Peckinpah, Walter Hill, Coppola og hvad de nu ellers hed.
Tegneserier var ved, at blive voksne teenagere. Oprørske og nysgerrige, stadig påvirket af den forrige generation, men også ved at bryde fri og puste nyt liv ind i mediet. Det angår alt fra fortælleteknik, temaer, stemning og tegninger. Rammer sprænges dog ikke helt, der er i bund og grund stadig tale om en genkendelig superheltefortælling. Så vidt som, at man vil kalde Batman en superhelt – han har jo reelt ikke nogen superkræfter.
Neal Adams definerer Batman for kommende generationer
Fortællingen går over stok og sten, og kan stedvis virke en kende forpustet. Det spiller, naturligvis også ind, at dette ikke er tænkt som et album, eller grafisk novelle, det er enkelthæfter med et par og tyve sider til, at afvikle hæftes plot.
Alligevel er det stedvis overraskende komplekst, eller i hvert fald forvirrende. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad den der Batman-dukke havde af funktion. Og maskebytteriet og forklædningen med den afdøde gangster Malone var næsten ren Mission Impossible. Det gav dog en god balance mellem regulær actionscener, der kan minde om James Bond, almindelig helt mod skurk tegneserie sjov og passager, hvor Batman får lov til, at lege detektiv/eventyrer.
Neal Adams formår, at jonglerer med det hele på fornem vis. Han var stadig relativt ny og på vej op, men man kan se, at han er ved, at have fundet sin genkendelige og nu ikoniske stil. Tegningerne og figurerne er dynamiske og moderne (for tiden), men ligner stadig klassik superheltetegneserie i sin grundessens.
Handlingen er nem, at følge fra panel til panel. Farvelægningen er hvad den er, det er lidt spartansk, og der er “sparet” på baggrunde hist og her, men det må man forvente af et månedligt hæfte fra den tid. Det er næsten umuligt, at sige noget om Neal Adams og hans Batman, som ikke allerede er analyseret ned i mindste detalje. Lad os bare sige, at hans fremstilling af karakteren blev ikonisk og indflydelsen kan stadig ses helt op til i dag.
Revolutionerende i sin tid
Alt i alt er Batman mod Ra’s Al Ghul underholdende læsning, der uden hele konteksten godt kan virke lidt småforvirrende. Visse mellemregninger undlades, nogle ting ville sikkert give mere mening, hvis man var fast læser af hæfterne dengang. Men, selv med spredte huller, er de vigtigste tråde til, at følge og giver mening nok til, at man ikke bliver hægtet helt af.
Ens nydelse vil dog også afhænge af, at man er bevidst om, at serien altså er fra 1971/72. Den skal læses og bedømmes i ud fra denne kontekst. Set med 2022 øjne vil det mest, naturligt virke ret gammeldags. Sådan er det med det meste kunst, hvad der virkede, som et nybrud eller revolutionerende, vil have mistet lidt af glansen 50 år senere.
Her skal man huske, at vi er lige på bagkanten af, at Batman største aftryk i populærkulturen var den campy tv-serie fra slut-60erne. I det lys, er det noget mere gods i Neal Adams hårdkogte leopard-dræber Batman end Adam West pun-maskine. Og det virker lidt mere saftigt, at han jages af den kærlighedssyge, dødsensfarlige Talia. Samt en svigerfar, der kan død og genopstå efter forgodtbefindende.
“Er du menneske, eller djævel”, hvæser Ra’s Al Ghul i retning af en dyrisk, blodig Batman mod slut i albummet. Campen er pakket sammen, dyret er vågnet.