Denne gang tager Fra Reolen tilbage til 1982, sidste gang Dæmonen var ude i eget månedligt blad på dansk. 11 numre blev det til fra Winthers Forlag i denne omgang, inden bladet igen lukkede. Tidligere havde både Interpresse og Williams forsøgt sig, med skiftende held og dygtighed, at udsende vores røde vovehals på det danske marked.
Tilbage i 1967 var Dæmonen den første Marvel-superhelt, som var ude i eget blad, da han lige nåede, at komme Edderkoppen i forkøbet. 60 blade på 3 år blev det til, inden nøglen til Hells Kitchen blev drejet om for første gang. Efter et par år i skammekrogen iklædte Matt Murdock sig igen stram trikot på dansk, da Williams gav serien et skud. Det blev dog kun til 4 numre i perioden 73/74, så det var en kort fornøjelse.
Flere års tørke for fans af Daredevil fulgte. Hvorfor blev han mon ikke oversat til Vovehalsen på dansk, i de ellers til tider ret direkte oversættelser af navne? Nuvel, Winthers åbnede døren på klem igen i 1982, men det blev altså kun til knap et års månedlige hæfter, inden bladet haltede tilbage på udskiftningsbænken.
Trange kår for Dæmonen på dansk
Dette sidste nummer, i denne række af Dæmonen udgivelser, indeholder 3 af hinanden stort set uafhængige historier. De stammer fra 3 forskellige kreative hold, dog inden for nogenlunde samme tidsperiode. Materialet stammer fra de amerikanske Daredevil #139 til #141 fra 1976/77. Så der er visse gennemgående plottråde, der lurer i baggrunden på tværs af de 3 blade.
Sidste historie ender endda på en cliffhanger, som på dansk samles i et kommende Hulk-blad. Det siger måske en hel del om, hvor svært en helt som Dæmonen, og Marvel generelt havde det på dansk. Kontinuitet, både for hele serier og i selve bladene havde trange kår. Det skyldes nok en kombination af ligegyldig- og uvidenhed, samt at bladene bare ikke havde særligt høj prioritet.
Der var dog lys for enden af tunnelen. Vi er stadig er par år fra, at Interpresse overtager de danske udgivelsesrettigheder. Men, Marvel klubben og et forhøjet fokus på sammenhæng og have læsernes interesse som fokus venter forude.
Dæmonen fik det dog aldrig nemt på dansk. Trods flere tilløb, og udgivelsen af noget af det bedste materiale, ikke blot med Dæmonen, men tegneserier i 80erne generelt, som Frank Millers Elektra saga og Born Again formåede den røde hævner ikke, at bide sig fast på markedet. Det blev aldrig til et eget månedligt blad igen, men gæsteoptrædener, diverse oneshots og spredte historier i blade som Mega-Marvel, Giga og lignende.
Ud på Hells Kitchens beskidte gader
Første historie i bladet her er ret ambitiøs, i det den egentlig foregår i 3 spor. Og på kun 20 sider forsøger, at flette dem sammen til én fortælling.
Dæmonen har kvindeproblemer, et tilbagevendende plotpunkt i disse år, helt op til Miller drejede figuren i en mere hårdkogt retning. Da fyldte kvinderne dog stadig, nu bare i tydeligere grad som farlige femmes. Det har altså altid været en del af figurens DNA, her bare mere soap-serie agtigt. Det er Heather, der er problemer med. Dæmonen forsøger, at finde tid til at mødes med hende. Men, bliver selvfølgelig konstant afledt af et New York, som har brug for hjælp. Denne gang en bombemand.
Vi følger også en ulykkelig junkie, på jagt efter hendes næste fix. Hun skal bruge penge, naturligvis og forsøger at skaffe dem på kriminel vis. Og så har hun, uvidende en forbindelse til bombemanden. Hun er hans motiv.
Endelig er der bløderen… En lille dreng, som er stukket af hjemmefra. Han snubler, fordi han er en torsk og åbenbart kun har fået forklaret hjemme fra, at han ikke må bløde. Men, ikke hvordan man passer ordentligt på sig selv. Han ligger blødende i en gyde, da han findes af junkie-damen, der får flashbacks til hendes datters tragiske død. Moderinstinktet slår straks til, men trangen til fixet kan ikke undertrykkes.
Så går den vilde menneskejagt, på 3 fronter, hvor dæmonen i første omgang kun er klar over, at vi har en forsvunden dreng og en gal bombemand løs. Han får, naturligvis kædet det hele sammen, også vinklen med ulykkelig kærlighed mellem bombemanden og stofmisbrugeren. Og løs det hele inden de 20 sider er brugt op.
Busulykke, togkapring og tvekamp på 15 sider
Historie nummer to er endnu kortere med kun 15 sider, og falder i to dele. Vi starter med en løsrevet scene, hvor Dæmonen på ægte “jeg kom lige forbi” hverdagshelt manér får stoppet en løbsk bus. Chaufføren er død af hjertestop, ellers er alle ok. Det bruges blot til et setup, så politiet kan gossipe om, at Gladiatoren er undsluppet fra et fængsel i Florida.
Efter et kort flashback til Dæmonens sidste møde med Gladiatoren, som også involverede Man-Thing og en eller anden dude, skifter vi scene. Gladiatoren har fået Billen med sig ud af kachotten, yes, selveste Billen! De gider ikke betale for deres togbillet tilbage til New York, fordi de er nogle drønnerter, så de kapre hele toget. Klart nok.
Men, i New York venter den irriterende Dæmon. Og han gør relativt kort proces, og ordner de to frække forbrydere på rekordtid. Og har endda tid og overskud til, at håne dem på vej ud af historien. Lidt et Dæmon dickmove, men han har jo ret. De opførte sig og blev klaret som sekunda skurke.
Den sad ikke lige i øjet
Sidste historie stater med en tydeligt nervøs Foggy i en telefonboks. Nej, ikke fordi han ikke ved hvad dette antikvariske monstrum er, eller har glemt mønter. Der lurer en snigskytte udenfor, og han har Matt Murdock buttede BFF på kornet.
Er vi startet midt i en historie her? Måske, intet forklares, men noget kunne tyde på at det er sidste akt i en længere historie. Som glider over i næste fortælling, den som ender bladet på en cliffhanger. En google-søgning tyder dog på, at vi ikke er hoppet over nogle amerikanske blade, så måske er starten bare lidt kluntet og uklart fortalt?
Så, på alle måder en elegant udgang på sidste nummer med Dæmonen i eget blad på dansk. Nuvel, første skurk, Stone, er endnu mere ubrugelig end Gladiator og Billen. Efter lidt håndgemæng med Dæmonen, mister han ligefrem livet. Da han forsøger sig med rambuk metoden mod Dæmonen, der undviger det menneskelige missil, som ryger ud af et vindue. Og styrter 30. etager ned… Han lander med et “kvalmende bump”.
Herefter skifter historien spor, eller går over i et nyt, om man vil. Her er Bullseye på banan, eller Øjet som han hed på dansk dengang. De har en meningsudveksling med næverne på havnefronten, der i første omgang falder ud til Dæmonens fordel. Øjet vågner dog op til dåd og knockouter Den Røde Fare med et… papirfly?! Fuldtræffer!
Da Dæmonen vågner op, er han fastspændt til en kæmpe pil på en “GIGANTISK ARMBRØST”. Øjet sigter mod en klippevæg og fyrer af. Dæmonen har kun sekunder tilbage til, at vriste sig fri eller blive lavet om til dæmonmos! Fortsættelse følger i Hulk nr. 31, som udkommer d. 10/3!!
Det er snart Miller time!
Ok, det er ikke ligefrem det bedste materiale med Dæmonen, som bringes her. At der hoppede en del rundt, og der ikke er nogen fast linje eller retning, hverken kreativt eller historiemæssigt hjælper bestemt ikke.
Alligevel er der et eller andet charmerende over bladet. Historierne er effektivt fortalt og alle rummer underholdningsværdi. Også stedvis af den lidt ubehjælpelige og ufrivilligt komiske karakter. Det har også lidt følelsen af, at læse løsrevne numre af tegneserier som barn. Hvor man også roede rundt i kontinuitet, og ofte ikke anede hvad der foregik. Alligevel var man underholdt og fanget.
Den danske oversættelse bidrager også til underholdningen. Der bruges en række ord og vendinger, som sidenhen nærmest er glemt eller gledet ud af sproget. Men, som burde få et comeback!
Jeg ejer ikke, så vidt jeg husker, ikke andre blade fra Winthers-tiden, men har noget af “fortsættelsen” på dansk i diverse Hulk-blade. Om ikke andet, så har dette blad da prikket nok til mig, at jeg kunne overveje, at anskaffe mig flere fra samme periode. Hele Millers “run” har jeg læst digitalt, og så vidt jeg kan ser en del faktisk udkommet på dansk i Hulk, og senere separat via Interpresse i slut-80erne.
Måske er kommende projekt, at forsøge at samle Millers Dæmonen på dansk?
