I Jærven: Kodenavn Våben X, eller Jærven “nr. 0”, dykker forfatter Larry Hama ned i Jærvens mudrede fortid og gør den… endnu mere mudret. Hukommelsestab, falske minder, ægte minder, ægte minder der MÅSKE er falsk! Hvem har fucket med Logans hjerne og hvorfor? Du får, måske nogle svar her, men sæt ikke dine forventninger for højt, det her er noget rod.
OK, så jeg trawlede det brugte marked for danske tegneserier, som jeg ikke havde i samlingen og faldt over Jærven: Kodenavn Våben X. Og dumdristig, som jeg er, spenderede jeg en flad 20er på det 84 sider lange blad i forventning om, at der var tale om en dansk udgave af Barry Windsor-Smiths Wolverine: Weapon X.
Det viste sig dog, at der i stedet er tale om en del af Larry Hamas “run” på serien, nærmere betegnet nummer #48-50, tegnet af Marc Silvestri. Udsent af Interpresse under den lidt misvisende/forvirrende titel i 1994. Og altså ikke navnkundige Windsor-Smiths nok mere berømte, og anerkendte historie, hvor Logans fortid for første gang for alvor blev det centrale omdrejningspunkt. Hama hopper på vognen efter Windsor-Smith etablering af, at Logan har været udsat for lyssky eksperimenter og mindfuckery.
Og mindfucker vores stakkels, lavstammede, lodne og gnavne canadier endnu mere. Og læserne med, nu han er i gang.
PÅ tærsklen til de EKSTREME 90ere
Larry Hama er nok mest berømt for hans mangeårige arbejde på Gi-Joe (Action Force på vores breddegrader), hvor han havde fingre i alt fra tegneserie- og film, til figurernes baggrundshistorier på de papkort, som fulgte med legetøjet. Som tidligere Vietnamsoldat have Hama et godt blik for militært isenkram, og tilhørende våbenfascineret machomentalitet. Det sidste smitter af på hans Jærven-historie.
Silvestri var her (historien er fra slut-80erne) i begyndelsen af karrieren, der nok peakede et par år senere. Først hos Marvel, og derefter som en af grundlæggerne og de tidlige “superstjernetegnere” hos Image Comics. Der er altså tale om en udpræget 90er gejl tegner med alt hvad der hører med af stiltræk og tendenser fra den tid. Det smitter også af på Jærven…
Vi befinder os på god og ondt på dørtærsklen til de EXTREME 90s, med alt der hører med af tju-bang action, labre damer, store, svedige, svulmende muskler og nonsens historier med forvirrende plots. Hama burde vide bedre, men virker som om han er blevet revet med og forsvinder ind i en forvirrende malstrøm af Logans minder og knudrede baggrundshistorie.
Motivationen har sikker været, at afdække mere af Logan oprindelse og udfylde nogle af de huller, som opstod over årene. Resultatet er det modsatte, hvert “svar” skaber flere spørgsmål og metoden gør blot knuden større og mere indviklet.
Møgfede motorcykler og omvendt whitewashing!
Logan er på jagt efter fortiden sammen med Projekt X vennerne. Selvom Professor X vist mest er taget med for, at skubbe Logan i den rigtige retning og ellers bare lade stå til. Det virker i hvert fald som om, at han foretrækker, at lade Logan trække det meste af læsset selv.
Det klarer han nu også ganske godt, i den forstand at han hurtigt kommer på sporet af det såkaldte Våben X program. Og en anden, mystisk Professor, der lader til at stadig at trække i nogle tråde, i skyggerne. Han er forresten også skaldet, det er åbenbart et gennemgående træk ved professorer i denne del af Marvel universet?
Anyway, Jærvens rejse er ikke kun fysisk, hvor han er på menneskejagt, som et glubsk rovdyr. Et rovdyr, der kører på møgfed motorcykel! En kværn, som han insisterer på, at slæbe med alle steder. Selv op af utallige trapper, da han braser ind på SKJOLDS flyhangarbaseting, uden invitation vel at mærke og crasher igennem en svært barrikaderet dør efterfølgende.
Han truer sig til, at Nick Fury skal skaffe nogle hemmelige dokumenter om Våben X. Fury yder kun symbolsk modstand og indvilliger under påtaget “protest”. Han har enten egne motiver, sympati for en efterhånden noget psykotisk virkende Logan (han mangler nærmest kun savl i mundvigen), eller rygrad som en slatten regnorm. Og så er han også så HVID?! Det var dengang Fury var mere Hasselhoff end Sam Jackson.
Og så skete der en masse…
Hvor kom vi fra? Nå ja, dokumenter! Eller, vi må egentlig hellere hoppe lidt tilbage i bladet, jeg blev grebet af motorcykelfeberen og fræsede for hurtigt frem. Under Jærvens tiltagende geografisk uigennemskuelige rejsen rundt får vi diverse flashbacks, der repræsenterer Logans konkrete tanker/minder/dagdrømme/pludseligt opståede “syn”.
Der er noget med en bjælkehytte og en hot rød ræv kaldet Sølvræv, Logans sweetheart, åbenbart. Det minde vil han MEGET gerne have er ægte. Logan er, når alt kommer til alt, åbenbart en håbløs romantiker? Samtidig ser vi diverse scener med Logan og Sabeltand, der under skiftende dæknavne udfører luskede operationer for CIA gennem nyere amerikansk historie. Blandt andet en swiptur til Cuba i de dage, hvor præsident Kennedy blev dræbt i Dallas.
Samtidig med alt DET så følger vi også den anden skaldepande professor og dennes kvindelige hjælper, Hines. Der på praktisk vis snakker i eksposition, og læsser yderligere detaljer og baggrund på. Så den i forvejen overlæssede vogn er ved, at brase sammen under vægten af informationer. Noget med et sikkerhedsprogram i Våben X-projektet kaldet Shiva.
Shiva bliver senere en meget konkret og fysisk trussel mod Jærven, i en art final level/boss fight, da programmet manifesteres som en stor kamprobot. Her fornægter Hama forbindelse til Hasbro sig nok ikke, Shiva ligner en omvandrende actionfigur. Så skal der sgu’ sælges noget legetøj til ungerne. Sejt!
Eller ikke. Det er cirka lige så sejt, som når karaktererne bryder ud i teksttung dialog og macho-brovten midt i et af de mange slagsmål eller actionscener. Hvordan kan de nå, at sige så meget mens de hænger i luften, eller er ved at uddele en brutal træffer med deres BEEFCAKE lemmer?!
Er der nogen, som er blevet klogere?!
Nåmenøh, Logan får sine dokumenter, 50.000 sider, give or take. Logan er dog ikke den store læsehest. Så efter de første 100 sider får det hele overført til “disks”, og sætter resten af Projekt X til, at læse materialet igennem, mens han selv tager ud og slås. Shivas onduleres i et 90er prollet slagsmål og hele historien ender lidt… tja… den slutter lidt brat?!
Vi, og Logan, er sådan set ikke blevet væsentligt klogere efter 84 sider. Logan har fået visse erindringer tilbage, men er de ægte? Ingen ved det og som læser kan man ikke være sikker. Måske er det hele iscenesat. Også bogstaveligt, i det Jærven på et tidspunkt finder et decideret “filmsæt”. Med kulisser, der ligner nogle af de “scener” fra hans “minder”.
Er Fury-dokumenterne overhovedet til, at stole på? Er nogen til at stole på? Sølvræven, der også når at dukke op igen, er muligvis Hydra. Eller også spiller hun et dobbeltspil med dem. Et dobbelt-dobbelt dobbeltspil? Der er også et eller andet med en “liste” over Våben X “agenter”, en art “hitliste” over forsøgskaniner, som Shiva skal udrydde i prioriteret rækkefølge. Logan er, selvsagt nr. 1. Nummer 2 er Sabeltand, der til sidst bliver udnævnt som næste mål for en “genaktiveret” Shiva.
Ja, Shiva bliver bare rebootet af Fessor Skurken. Så… vi er tilbage, hvor vi startede, sådan cirka? Bare lidt mere forvirrede…
Kodenavn X-treme Rodebutik
Larry Hama er ikke en DÅRLIG forfatter, som sådan, men det her er en værre rodebutik. Plottråde kastes ud, flettes sammen, slår knuder på sig selv. Og ikke på en måde, hvor man opfatter det som snedigt, godt tænkt eller fascinerende.
Ligeledes virker historien ikke blot usammenhængende, men også som om den prøver for hårdt, og ikke lykkes med, at give Logans baggrund mere dybde. Det bliver nærmere mere hullet og brikkerne passer ikke helt ind i puslespillet, men tvinges alligevel på plads. Der er også noget med karakteristikken af Logan som figur, som skurrer. Det ene øjeblik er en han actionhelt though guy macho-bøf, det næste kærlighedssyg missekat.
Rodet historiefortælling, overlæsset plot og upræcis, eller decideret “out of character” persontegning er ikke det samme som “nuanceret skrevet”. Faktisk ender Kodenavn Våben X med at være temmelig trættende, hvis ikke direkte kedelig læsning. Paradoksalt, at der kan ske så meget, og så alligevel SÅ lidt, og man samtidig keder sig?!
Hva faen, den kostede kun det samme som en kop kaffe på 7-11. Oplevelsen var også cirka lige så tilfredsstillende.
