Amerika fik deres mur! Bare ikke i virkeligheden, men i Scott Snyders scifi/high concept/alternativ historie serie Undicovered Country. En serie, der lider under vægten af mange løse idéer og koncepter. En uklar og små rodet fortælling og lever i skyggen af lignende, bedre historier.
USA har været lukket land i 30 år. En gruppe “misfits” bestående af journalister, videnskabsfolk, soldater og andet vraggods bringes sammen på en diplomatisk mission. De to resterende “imperier” i en konfliktfyldt fremtidsverden forsøger, at etablere kontakt til det lukkede land of the free. I håb om, at finde en kur mod sygdommen “Sky”, der hærger resten af verden.
Men, der er også noget med en profeti. På sidelinjen opererer den mystiske “Uncle Sam”. En falleret “profet”/videnskabsmand/et eller andet, der via en profeti har egne motiver for gruppen og deres mission. Internt gennemstrømmes gruppen blandt andet af en konflikt mellem et søskende par, Charlotte og Daniel. Charlotte er i al hemmelighed inficeret med Sky. Daniel er muligvis forræder, der har gang i et dobbelt spil med skjulte motiver for adgangen til Amerika.
Derudover har vi den post-apokalyptisk udseende Destiny, en kriger fra De Store Amerikanske sletter, der er på jagt efter en “nøgle”. Nøglen låser “kortet” over det nye USA og dens hemmeligheder op. Hvis bæreren af nøglen følger “The Spiral”, en rute gennem “niveauerne” i den nye amerikanske samfundsstruktur og ender på “toppen”. Hvor der venter… et eller andet?!
Plot-kompot med en underlig bismag
Som man kan fornemme af denne ultra korte synopsis for Undiscovered Country, så er der gang i rigtig mange handlingstråde, plots og et omfangsrigt, overordnet koncept. Der blander alle mulige sci-fi idéer. Mere eller mindre metaforisk tankegods om USA, nationens nyere og ældre historie og hvad Amerika egentlig er.
En skam, at forfatter Scott Snyder, som mange vil kende fra hans nyere tag på Batman, aldrig formår, at få en hverken sammenhængende eller specielt spændende fortælling ud af det. Der skorter ikke på idéer, men udførelsen føles alt for forhastet, halv-bagt og klasket sammen i en plot-blender. Resultatet er en serie, der fremstår som plot-kompot, der skiller og smager underligt.
Serien er udsendt i 16 hæfter via Image Comics, hvoraf de første 12 indtil videre er blevet samlet i 2 trade paperbacks. Helt “klassisk”, moderne tegneserie- og udgivelseformat for en serie af denne slags. Og ligesom mange andre, så siver formatet over i seriens form. Der er præget af den efterhånden velkendte “written for the trade” udformning.
Det er skabelon plot, opbygning og konstruktion og afvikling af historien. Hvor der endelig ikke må ske alt FOR meget i hvert hæfte, der heller ikke må fremstå som isolerede hæfter. Det hele skal hele tiden bygge op og videre. Ikke afsløre for meget af gangen og stræk historien ud, så trade paperbacken kan få sine 5-6 hæfter at samle.
Stort figurgalleri og flere spørgsmål end svar
Snyder og Soule spilder ikke tiden, Undiscovered Country starter i løb og sætter kun tempoet ned i spredte, sporadiske flashbacks. Det er en velkendt struktur, hvor fortællingen på den ene side kan virke dynamisk og hektisk, og pusterummene giver den nødvendige baggrundsviden. Den “løbende fylde hullerne ud” struktur kræver dog, at forfatterne holder tungen lige i munden. Og her virker de altså lige lovligt fascinerede af deres egne koncepter og idéer.
Det er som om Undiscovered Country har for travlt, og kunne have nydt godt af en anden opbygning. Eller, at man flyttede lidt rundt på nogle af brikkerne. Jeg kæmper fra starten med, at holde styr på det ret store figurgalleri. Holdet på den diplomatiske mission vi følger alene, har jeg svært ved at holde styr på. Hvem var videnskabsmanden, er det journalisten, var det der søskendeparret og hvem er hende der?!
Brikkerne falder, naturligvis langsomt på plads, som gruppen forsøger, at forcere den skjulte mur rundt om det isolerede, og mytiske Amerika. Der her lader til (bogstaveligt og symbolsk), at være transformeret tilbage til at være en slags New Frontier. USA kan/skal genopdages og tæmmes påny.
Men hvorfor, hvem trækker egentlig i trådene og med hvilke motiver? Hvad ER der egentlig sket bag muren, hvor det antydes, at der også foregår en form for tidsforskydning. Så de 30 år nationen udadtil har været lukket land, internt er meget længere. Hvordan fungerer den nye samfundsstruktur i landet, der nu ligner en blanding mellem Mad Max og Borderlands?
Hvad er The Spiral, ruten “op” mod toppen af systemet? En rute, der er tegner på det kort, der præsenteres for vores “diplomathold” af den mystiske (dobbeltspillene?) Uncle Sam? Hvem pokker er Destiny, seriens (mulige?) skurke, eller i hvert fald antagonist? Og hvorfor ligner han en middelgod Mad Max Fury Road cos-player?
Central søskende konflikt med vidtrækkende tråde
Helikoptere styrter ned, folk tages til fange, vi “flasher tilbage”, dage/uger/måneder/år til de forskellige karakterers fortid. Og vej til udvælgelsen, som deltagere på denne vigtige mission. Det hele mudrer lidt sammen, især når historien bliver særligt episodisk i sin opbygning. Og vi zapper frem og tilbage mellem før og nu, med forskellige i centrum.
Central placeret i fortællingen, finder vi det lidt fremmedgjorte søskendepar Charlotte og Daniel. Der hver især kæmper med, at acceptere både fortiden og nutiden. Charlotte lever af, at skrive hurtige historier til “news feeds”, efter hun blev miskrediteret for hendes dybdeborende journalistisk arbejde. Daniel er militærmand, og muligvis “forræder”. Der i hvert fald har gang i et rænkespil, hvor han spiller på flere heste.
Det hele lader til i sidste ende, at være motiveret og drevet af deres formodet døde forældre. De døde, da søskendeparret var relativt unge, under mystiske omstændigheder. Det er kilden til den kløft, der er opstået mellem de to. Og det der nu har bragt dem sammen igen, for er de døde? Daniel påstår, at have været i kontakt med faderen. Og derigennem også at have været på sviptur på den anden side af muren tidligere.
Det antydes, at forældrene er af afgørende betydning for plottet og alt der er foregået, og foregår med det nye Amerika. 6 numre inde ved vi dog reelt ikke en hujende fis. Det er noget af det i de større plot, som kun er blevet antydet ganske perifert.
Gennemfør en bane for, at nå næste “level”
De ender på en form for road trip gennem USAs ødeland. På jagt efter den “nøgle”, der låser den hemmelige rute gennem kortet op. Mange elementer i Undicovered Country føles som- og minder opbygningsmæssigt om, noget fra et computerspil. The Spiral har forskellige “levels” og man skal “gennemføre” det ene for, at låse det næste op.
Samtidig er det eklektiske diplomathold skiftevis holdt fanget, undslipper, jages gennem den retro-futuristiske amerikanske storbys gader, løser gåder og gennemfører “baner”. Sideløbende med DET informeres vi i meget sparsom grad om sammenklaskede koncepter, som “The Alliance”, deres mulige brug af “sky virus” til, at holde befolkningen i skak. Tidsforskydningshalløj, storpolitk og intriger i og omkring gruppen.
Der sker meget, og det går over stok og sten, men helt afgørende er, at det aldrig for alvor bliver rigtig spændende eller interessant for mig. Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det er, der ikke fungerer i Undiscovered Country. Ud over en diffus betragtning og fornemmelse af, at serien bare ikke er videre godt skrevet og afviklet?
De bedste idéer er hugget/lånt fra bedre kilder og forbilleder. Jeg får aldrig en fornemmelse af sammenhæng. Eller noget helt gennemtænkt, men i stedet den nævnte følelse af, at læse en ufokuseret forfatters brainstorm. Man kan så vælge “vent og se” fremgangsmåden. Men, dertil er grundfortælling ganske enkelt ikke spændende nok og Karaktererne værd at følge. Man skulle mene, at man burde være på krogen efter 6 ud af 16 hæfter.
Illustretet brainstorm af “seje” idéer og koncepter
Der er sådan set ikke noget i vejen med præmissen, og Snyders mange idéer. Der mangler “blot” detaljer, som en klar vision, forklaringer og en effektiv fortællestruktur. Undicovered Country virker flimrende. Den hopper rundt i sit narrativ og interne tidslinje på en lidt uklar måde, og man savner nogle mellemregninger.
Dem der er, har form af opsummeringer af noget man allerede har fået, at vide. Hvor karakterer, ofte i begyndelsen af et kapitel, bryder ud i spontan eksposition. På kluntet vis præsenteret som “samtale”, hvilket tit medfører at samtaler og dialog virker underligt stift og opstyltet. Men vigtigst af alt, snakken bidrager ofte ikke med reel ny viden, men gentager hvad vi allerede ved. Det er 1 skridt frem to tilbage.
Snyders mange indfald, som et USA hvor store, underligt forvoksede dyr bruges som transportmiddel og andre funktioner (eksempelvis kæmpe snegle) forklares overhovedet ikke. Måske kommer det senere, men efter 6 hæfter er der ingen uddybning i sigte. Det skal bare tages for pålydende, ligesom en stor del af resten af seriens world building.
Det giver Undiscovered Country en helt overordnet fornemmekse af, at være en form for illustreret brainstorm. Hvor idéer og koncepter bare sprøjtes ud, fordi de lyder, er eller ser seje ud. Og det gør de da også. Tegner Guiseppe Camuncolis stilede artwork er generelt flot, hjulpet af Matt Wilsons varierede farvelægning. Selvom jeg har lidt svært ved, at følge begivenhederne i visse af de hæsblæsende actionscener.
Samlet giver det en serie, der “hakker” og kæmper med, at finde et naturligt og virkningsfuldt flow. Det hæmmer i den grad læselysten og fornøjelsen og bidrager blot til “det kunne have været så godt” følelsen, som gennemstrømmer Undiscovered Country.
Plus:
– Mange idéer og koncepter at “kigge på”
– Tempofyldt fortælling
– På papiret en sjov og potentielt interessant præmis
– High concept er lige dig, så er Undiscovered Country dig
– Tidsrejse(forskydning) er fedt
Minus:
– Manglende samlet vision og logisk verden
– Mellemregninger er yt
– Rodet struktur med mange “klip”
– Manglende originale idéer
– Grundlæggende uinteressant og alt for mange karakterer
– Overlæsset og underfortalt på samme tid
– Trade-o-nitis
– Tyk og tung symbolik, subtekst og meta-niveau om USA: før, nu og altid
Konklusion:
Undiscovered Country er lidt af en rodebunke. Man skal holde tungen lige i munden for, at finde hovede og hale i meget af det man præsenteres for. Meget af det pga., at det virker for hektisk fortalt og afviklet fra bagmændenes side. Der virker mere interesseret i, at komme videre til næste “check point” end egentlig forklare hvad der foregår.
Men mest af alt, virker serien, af uransagelige årsager bare lidt kedelig og fænger ikke.
