Hvor mange tæsk kan en katolik klare? Nej nej, Frank Miller piner ikke sig selv, jo OK, måske i overført betydning i Daredevil: Born Again. Hvor vores røde djævel udseende superhelt pilles ned, sparkes mens han ligger ned og sendes en tur i skærsilden. Inden vi får den forventede genopstandelse.
Dæmonen bliver født på ny i denne historie af Frank Miller fra 1986. Der, modsat hvad eftertiden måske tror, IKKE er en graphic novel, mini-serie eller lignende. Nej, det er en historie “arc”, der løb i de regulære Daredevil tegneserier fra #227-231. Senere er den så udkommet i samlet form, i forskellige udgaver, som om det hele tiden var meningen.
Historien signalerede samtidig Millers tilbagevenden til Daredevil-serien, som han forlod nogle år tidligere efter et meget rost og berømmet forløb. Et forløb, der var med til at definere figuren for eftertiden og blandt andet introducerede vigtige bi-figurer som Elektra.
På dansk udkom Born Again, som vi bare fortsætter med at kalde den her, i 4 farvehæfter via Interpresse i 1988-89. 4 hæfter, som alt efter markedets udsving og hæfternes stand, ikke er helt billige. Især de første par numre. De hæfter skal det handle om her, nærmere bestemt de første 2. Vi bider Born Again over i to: Faldet og genrejsningen.
Brandvarm Miller sprøjter klassikere ud
Miller var brandvarm i disse år, i midt-80erne efter han forlod Daredevil og havde en lille (knap så succesfuld) afstikker med sin egen Ronin-titel. Ud over Born Again stod han bag The Dark Knight Returns og Batman: Year One, alt sammen indenfor lidt over et års tid, i 86/87. Det er ganske enkelt vanvittigt imponerende.
3 klassikere, der har stået distancen, indenfor lidt over et år! Andre skal være heldige, hvis det har bare én klassiker på en hel karriere. Intet under, at Miller brændte lidt ud/blev sær/røg ud i misbrug og havde en mere broget karriere efterfølgende. Og gav udtryk for, lad os kalde det, “lidt problematiske synspunkter” angående muslimer og andre politiske emner, da han var allerlængst nede i kulkælderen.
Er det fair, at bedømme en mand ud fra handlinger og holdninger udført og udtrykt, når de har ryggen mod muren? Eller er begravet i lort til halsen? Det handler, Born Again, sjov nok, også lidt om. Manden Matt Murdock kommer i hvert fald så langt ud, at hans adfærd bliver tiltagende utilregnelig og vanskelig, at forsvare.
Systematisk nedbrydning af Matt Murdock
Frank Miller skyder ikke genvej. Murdock bliver systematisk nedbrudt og pillet fra hinanden i løbet af de 2 første blade, så man virkelig får lov til, at følge mandens deroute. Der er visse paralleller til dekonstruktionen og nedbrydningen af Batman i The Dark Knight Returns, jeg synes dog at Born Again gør et endnu bedre stykke arbejde. Og er mere realistisk, hvis man kan kalde det, det.
Hvor TDKR emmer af vanvid og hurtigt bliver karikatur, eller satire, så er Born Again anderledes funderet i virkeligheden. Ligesom TDKR handler den dog også mere om mennesket bag masken, end selve superhelten eller alteregoet
Symbolet Batman har dog stadig en meget dominerende og central placering i TDKR, i Born Again træder Daredevil som symbol/figur egentlig hurtigt i baggrunden. Det er nemlig ikke Daredevil vores skurk, Keglekongen er ude efter. Det er manden der gemmer sig under den røde dragt, Matt Murdock, der er målet. Og Keglekongen ved hvem hans mål er!
Junkie Karens forræderi og fald
Han køber sig nemlig til oplysninger om Dæmonens hemmelige identitet. Sælger: Karen Page, Matt Murdocks tidligere Sekretær og elskede. I den danske udgave starter første hæfte med et klippe-klistre arbejde fra den danske redaktion. De har lånt sider hist og her fra Dæmonen tegneserier gennem årene, og strikket dem sammen til en kort prolog.
Efter introduktionen af vores hovedkarakterer, Matt, Karen og Foggy, deres indbyrdes forhold og de vigtigste historie nedslag, starter Born Again for alvor. Karen er i alvorlige problemer i Sydamerika, Keglekongen er på sporet af Matt. Wilson Fisk spiller the long con, og underminerer systematisk Matts troværdighed og ruinerer ham økonomisk ved, at bruge sin indflydelse: bestikkelse og trusler.
Straks lægger man mærke til Mazzucchellis streg og farverne. Det er ikke videre kompliceret, stilen og farvevalget er holdt enkelt, let falmet i denne danske udgave, men meget udtryksfuldt. Miller virker i stærk form fra start, sproget lever, trods hans hakkende kadence med korte, maleriske sætninger. Det er dynamisk, virker filmisk, som en form for “voice over”.
Røvhullet Matts undergang
Sideløbende følger vi Foggy og Matts tidligere kæreste, Gloria, en smuk, irsk fotograf. De to starter langsomt en flirt. Journalisten Ben Urich, en anden vigtig figur i historien introduceres.
Mod slut i første hæfte er Matt presset så langt ud, at han har en retssag på halsen, orkesteret af Keglekongen, naturligvis. Han mister retten til, at være sagfører, men undgår fængsel. Det er dog ikke nok for Keglekongen, der ikke forstår princippet “quit while you are ahead”. Han sprænger Matts bygning/lejlighed i luften for øjnene af ham.
Allerede i første hæft fornemmer man Millers flair for kondenseret og effektiv historiefortælling. Vi får alle de vigtige spillere på banen, plottet er i fuld gang og brikkerne bringes i position til det Miller gerne vil lægge ud med: Faldet fra tinderne.
Nu er Matt for alvor på skideren. Vi får en række nu næsten ikoniske Muzzucchelli sider, hvor Murdock, halvforkommen og ussel, bumser den på billige hoteller, i New Yorks nådesløse kulde. Det kan, symbolsk virke som en form for skærsild.
Noget man lægger mærke til i første og andet hæfte er, at Matt Murdock også lidt er et røvhul. Han behandler Foggy og Gloria med ligegyldighed, presser dem nærmest i armene på hinanden. Tænker udelukkende på sig selv. og har i sidste ende ondt af sig selv med tanker, som “De er alle sammen ude efter mig”.
Der er ikke noget lig….
Samtidig med, at Matt falder dybere ned i selvynk og en lurvet tilværelse, konsoliderer Keglekongen sin magt og raner mere til sig. I Sydamerika er Karen Page ved, at nå bunden parallelt med Matt. Så de to bliver en form for narrativ spejling på hinanden. De har begge brug for at række ud, få hjælp og frelse.
Urich, der ved at Matt er Dæmonen, forsvarer den detroniserede sagfører overfor Jameson på Daily Bugle, der bare vil have en saftig historie. Langsomt, men sikkert vikles Urich ind i fortællings mere mørke sider og nærmer sig et punkt hvor han ikke kan bunde. Den eneste, der virker nogenlunde ovenpå, er lumre Foggy, der hygger sig foran kaminen med en modelsmuk kæreste, som endda laver mad til ham!
Matts endelige fald og nedstigning til helvede indtræffer da han, fortumlet og desperat konfronterer kødbjerget Keglekongen. Han er massiv og skræmmende, en levende mur, i Miller og Mazzucchellis udgave. Den ynkelige Murdock er ingen fysisk udfordring for ham. Keglekongen fingerer en ulykke med Matt placeret i en stjålen taxi, der køres i havnen. Han undslipper med nød og næppe.
Kapitlet slutter med, at en skumlende og olm Keglekonge, næsten messende og besat mumler “der er ikke noget lig” efter, at taxien er blevet fundet og hævet op af havnen.
Den lange, ydmygende vej mod personlig ruin
Sidste del af andet hæfte er næsten én lang deroute. Lige når man ikke tror, at det kan blive mere grumt og trøstesløst, skruer Miller lige op for 80er sortsynet. Junkie-Page er på flugt, forsøger at stjæle fra en blind mand (ikke første gang hun bedrager en blind i denne historie!). Hendes vej til oprejsning går, tilsyneladende igennem dårlige handlinger og beslutninger.
Hun slår til sidst en handel af med en slimet gangstertype, der lover hende at få hende til New York for visse… “modydelser”. I New York lykkes det for en nu hjemløs drivert Matt, at få tæsk og bliver dolket at gadeslynglen Turk, klædt ud som julemanden, af alle ting, og blive kørt ned efter noget fumlegængeri.
Han slæber sig med sine sidste kræfter hen til hans afdøde fars gamle gym, hvor dennes boksebold, åbenbart stadig hænger fremme. Den (formodentlig) ildelugtende sæk bliver Matt Murdocks sidste, symbolske banemand. Matt kollapser. Og findes af… Maggie, nonne fra den lokale, nærtliggende katolske kirke.
Hæfter slutter med, at Keglekongen skumler, skumler og skumler. Som en, stor, sort, tung skygge, der hviler over hele byen.
Dynamisk Dæmonen fortælling er en kreativ kraftpræstation
Hvis man, som jeg har gjort her, deler Born Again op i to dele, så synes jeg klart, at denne første del er den mest vellykkede. Miller og Mazzucchelli fyrer på samtlige cylindere her, det er ganske enkelt forrygende tegneseriekunst.
Fra ordene, plottet, over tegninger og farvelægningen. Der leges med fortællestrukturen, det større plot foldes langsom ud “bagved” det hele, mens tråde kastes ud i kortere, hyppigt skiftende scener. Perspektivet skifter ofte, tit på samme side, men man kan nemt følge det hele og har styr på hvis vinkel man ser begivenhederne udfolde sig fra.
Der leges med panel og rude layout, måden teksten placeres og bruges på i disse. Visse steder er det klassisk tegneserie, andre kan det virke som en roman. Det er voldsomt dynamisk og omskifteligt uden, at det kommer til at virke rodet og forceret. Det følger en form for logik og rytme, der på bedste vis underbygger og højner historien og plottet.
Forrygende udlæg, små-blød landing
De første 3 kapitler af Born Again formår, at rive ned og pille både Matt Murdock og Karen Page fra hinanden på effektiv vis, mens Keglekongen bygges op, som en uovervindelig modstander. Vi skal helt ned i sølet, inden en genfødsel kan indtræffe, samtidig med, at Keglekongens hovmod står for fald.
Det skal vi kigge på i anden del af mit kig på Born Again, der dækker de sidste 4 kapitler, fordelt på hæfte 3 og 4. Hvor historien og plottet, efter en stærk fortsættelse af Murdoch og Pages rejse mod frelse, er ved at løbe Miller af hænde.
Det er lige før, at han er ved at tabe det hele på gulvet mod slut, når der går actionbrag i den. Og han samtidig forsøger, at fortælle en meget større og metaforisk historie om Amerika i 80erne, storpolitik og den amerikanske drøm. Skiftet i tone og temaer væk fra det mere nære og personlige virker ujævnt og skurrer, men inden vi når så vidt får vi nogle legendariske scener.
Dem rummer første del af Born Again også mange af. Det er et makkerpar, Miller og Mazzucchelli på toppen af deres ydeevne og holder også til endnu en genlæsning.
