Ansigtsskiftende superskurke, global terror og amerikanske helte med fede guns. Soldater med kodenavne, der beskriver nøjagtig det de er. NINJAER! Action Force har det hele. Denne gang i Fra Reolen skal vi tilbage til de glade slut-80ere, hvor vi har støvet Action Force nr. 2 af på dansk.
Hvorfor nummer to og ikke nummer et? Fordi jeg ikke ejer og aldrig har ejet det famøse nummer et i serien. Min gode barndoms tegneserie/nørde-ven, Christian havde bladet, men det gik altså min næse forbi. Men, så havde jeg nok nogle numre, som han ikke havde – så kunne man låne.
Action Force udkom oprindeligt i 19 numre via Interpresse, der havde rettighederne til den meget mere succesfulde amerikanske original i 1988/89. Bladet blev udsendt under Satellit Blad banneret, der syntes at blive klistret på de blade, som var knyttet til en form for tv/film/populærkultur licens.
I dette tilfælde altså G.I. Joe, som serien hed på det amerikanske marked, mens det europæiske brugte det mindre USA-patriotiske og neutrale Action Force. En tegneserie, som lænede sig op af et animeret forlæg, der igen var baseret på legetøjet.
Barbiedukker til krigsliderlige knægte
For Action Force/G.I. Joe var jo oprindeligt krigslegetøj til raske drenge, der har en lang, indviklet og periodevis gloværdig historie. Legetøjets historie strækker sig helt tilbage til 50erne. Ønsker man, at dykke mere ned i den ret spændende historie, så er der mange dokumentarer tilgængelige om emnet.
Blandt andet kan jeg anbefale Netflixs Legetøjet der formede os, der har et helt afsnit dedikeret til G.I. Joe, hvis man vil have en underholdende, komprimeret 45 minutters gennemgang. Forhistorien, fra “Barbiedukker til drenge” til de velkendte, mindre plastikfigurer springer jeg over her.
Mit forhold til Action Force starter i 1987/88, da jeg for mine egne, meget sparsomme sparepenge, købte min første figur i legetøjsbutikken Klods-Hans i Tønder. Snake Eyes. Som jeg valgte fordi den sorte, stumme ninja kom med en ulv i indpakningen. Så havde man, på en måde, to figurer fra start!
Det var starten på et par år, hvor Action Force konkurrerede om min gunst side om side med He-Man, Star Wars og til en vis grad Transformers. Efterhånden som de andre “brands” blev fortrængt fra markedet, blev Action Force dog for en stund den dominerende form for kulørt plastik på børneværelset. Og i haven, eller hvor man nu kunne udfolde de actionfyldte kampe.
Tegnefilmsserien så jeg kun sporadisk, den var kun tilgængelig via satellit-tv/parabol via kanaler, som jeg kun havde adgang til når vi besøgte familie i andre dele af landet. Tegneserien var til gengæld nemmere at anskaffe og jeg erhvervede mig 15 ud af de 19 blade.
Ægte, amerikanske helte med gamle rødder
I USA har tegneserien rødder tilbage til 1942! Og er udkommet i en eller anden form løbende siden, med spredte “pauser”. G.I. Joe: Real American Hero, der er serien de fleste nok forbinder med Action Force udkom for første gang i 1982. I første omgang udkom der 155 numre, indtil serien lukkede i 1994. Sidenhen er den sporadisk blevet genoplivet.
Serien blev fra 1982 til 1994 udsendt via Marvel, de efterfølgende genoplivninger er foregået via andre forlag. En af hovedkræfterne på den Marvel-udgaven var navnkundige Larry Hama, der nu nok er blevet synonym med serien. Assisteret af andre prominente navne som Herb Trimpe og Ron Wagner.
Action Force nummer 2 har manus af netop Larry Hama med tegninger af Rod Whigham og Andy Mushynsky. Den danske udgave er oversat af Ove Høyer og håndtekstet af Lisette Frederiksen. Bladet er på 52 sider, inklusiv nogle karakterprofiler i fine 80er farver og let falmet tryk.
Fest og ballade på Cobraøen!
Vi starter med handlingen i fuld gang, og de to historier i bladet, Hvem er hvem på Cobra-Øen og Duel på havet, er egentlig bare en lang række actionsekvenser og korte scener. Historierne føles meget episodiske, ofte skifter scenen efter kun en enkelt side.
På den ene side giver det en tempofyldt og hæsblæsende fornemmelse, som en god, gammeldags actionfilm. Men, det går også lidt ud over læseoplevelsen i den forstand, at det kan virke både hektisk og en kende rodet – hvis man ikke lige holder tungen lige i munden. Eller er helt opdateret på forhistorien fra første nummer af Action Force.
Vi har flere handlingsspor i spil. Skurkagtige Zartan har netop nedkæmpet en af vores helte, Rip-Cord, og bruger hans slørings/ansigtsskifte-evner til, at stjæle Rip-Cords identitet. Rip-Cord har, i følge Zartans ekspositionsmonolog noget kørende med en Candy, der er datter af en professor Appel. Vi erfarer senere, at Appel bygger avancerede drone-fly for Cobra.
Inden ser vi både en gruppe Action Force medlemmer lande på Cobra-Øen i gummibåd for, at infiltrere Cobra-Basen, samt de to ninjaer Storm Shadow og Snake Eyes luske rundt på øens lufthavn. Doing secret ninja shit! Endnu et ANDET sted ankommer Duke, eller er det Hawk (?), jeg er ved at miste overblikket over hvem der er hvem, til Action Forces hovedkvarter og… ikke rigtig noget endnu, han hilser bare.
Episodisk action og hyppige sceneskift
I løbet af bladets første 24 sider skifter vi scene hele 20 gange! Stranden, en anden strand, nogle bjerge, Cobrabasen, Action Force hovedkvarter, affyringsrampe, lufthavn… MERE, frem og tilbage med hurtige krydsklip. Det er næsten som om, at Hama ud over at skabe dynamik, forsøger at få så mange figurer i spil som muligt.
Det er nok heller ikke utænkeligt, at det har været en bagtanke, eller er pålagt ovenfra fra Marvel/Hasbro. Den her tegneseries vigtigste funktion, ligesom tegnefilmen i øvrigt var, at reklamere for og sælge legetøj. Og det virkede.
En ting er, at man præsenteres for en masse seje figurer, i spændende actionscener, men Hama lykkes samtidig med, at få noget plot ind i sagerne. Den vigtigste plot-udvikling her er, at Zartan og Rip-Cord forveksles af deres respektive fraktioner og allierede.
Rip-Cord, som Zartan har fået til at ligne sig selv ender såret på Cobrabasen. Zartan, som Rip-Cord føres til Action Force hovedkvarteret. Rip-Cord får kontakt med professor Appel, der er Cobras fange, viser det sig. Han hjælper Rip-Cord ombord i et fly og sender han “hjemad”. Men, når han frem i tide til, at afsløre og standse Zartan??
Og så til søs!
Duel på havet er hvad titlen lover. Kamphandlingerne og actionscenerne spidser til. Der er fede køretøjer til lands, til vand og i luften. Ting styrter ned, støder sammen. Store eksplosioner, drabelige dueller over og under vandet og vilde skudkampe på landjorden.
Et højdepunkt er Snake Eyes, der kun bevæbnet med en stor kniv ondulerer en freaking haj! Ninja 1 Naturen 0. Hæftes dramatiske twist involverer også en ninja, Baronessen skyder Storm Shadow, der tilsyneladende styrter dødeligt såret omkuld i strandkanten.
Efter den eksplosive action slutter vi mere roligt med en cliffhanger, hvor den falske Rip-Cord føres ind i Action Forces hovedkvarter. Vil hans “geniale baghold lykkes? Det vil du finde ud af senere!”.
Sådan slutter Action Force nummer 2 og mens vi holder vejret kan vi lige læse lidt om Dr. Mindbender. Cobraskurk og “ekspert i hjernekontrol”, der ligesom alle andre hedder noget, som relaterer til hans funktion, stilling eller evner. Inden bladet er slut får vi også en teaser for næste nummer, hvor vi blandt andet kan møde Storm Shadow i “en meget speciel historie”.
Nå, så overlevede han sgu’ nok Baronessens kugle… Spoiler alert.
Ikke KUN et nemt cash grab
Det er solid tegneserieaction, der for hvad det er er ganske godt sat i scene og eksekveret visuelt. I forhold til, at Action Force i bund og grund er et cash grab og i bund og grund én lang reklame, så fejler den tekniske del ikke noget.
Der er de sædvanlige, for tiden og 80er stilen, genveje som stedvis sparsomt detaljerede baggrunde. Ligesom farvelægningen er af sin tid og måske ikke er prangende, men dog bestemt brugbar.
Action Force er driftsikker underholdning til raske, våbenglade knægte og nostalgisk anlagte typer, der var unge da plastikactionfigurer regerede drengeværelset. Dengang behøvede alt ikke, at give mening. Her afspejler Action Force tegneserien fint den form for leg, som man kastede sig ud i med figurerne.
Historien her er lidt noget gakket nonsens, hvor alt for mange karakterer og handlingstråde vælter rundt i hyppige sceneskift og plottråde. Men, det giver også en frenetisk energi og fornemmelse af hektisk action. Motiverne var måske spekulative fra legetøjsfabrikanternes side, alligevel føles det som om, at der er lagt noget arbejde og hjerte i fra skabernes side.
GO JOE!
Action Force nr. 3 var første blad jeg ejede, nr. her er købt brugt. Den rummer en historie helt uden ord. Det er en historie til en anden gang… 
Print screen og indsend kuponen!
