Loki: Drilsk Disney+ serie dykker ind i MCU-multiverset

by | Jun 13, 2021 | Artikler | 0 comments

Kan en skurk have følelser og være sårbar? Loki kommer ned på jorden, men ikke bogstaveligt (overhovedet) i Disney Plus’ seneste Marvel-serie. Afsnit 1 havde premiere tidligere på ugen, her følger nogle store og små tanker om Disney og Marvels seneste seriesatsning.

Spoilers! Læs kun videre, hvis du har set afsnittet, eller ikke har noget imod spoilers af nogen art. Endvidere vil jeg anbefale, at man HAR set de tidligere MCU-film, hvor Loki optræder. Som et absolut minimum. Serien samler op på Lokis skæbne efter Endgame og har ligeledes forgreninger til hele det samlede MCU fremadrettet.

Dette bliver, modsat mine skriverier om WandaVision og tildels The Falcon and The Winter Soldier ikke en decideret anmeldelse. Det er mere strøtanker, der får lov til at simre og de større linjer om første afsnit. Efter sidste af de 6 afsnit, vil jeg så samle op på hele serien.

Loki krænker den ukrænkelige tidslinje

Tom Hiddleston er tilbage som Loki, der ellers døde noget så eftertrykkeligt for Thanos’ hænder i Avengers Infinity War. Vi starter dog et andet sted, når vi hopper tilbage i handlingen, eller Lokis tidslinje om man vil.

Avengers, New York 2012, vi får et call back til den første Avengers-film, og ser korte uddrag af Lokis kamp mod de modige Marvelhelte. Samt det øjeblik, som får afgørende betydning for hans skæbne og denne Loki serie. Under Endgames tidsrejse hurlumhej forstyrrer han planen, da han pludselig får muligheden for at snuppe Den Kosmiske Terning og forsvinde med den.

Vi springer til Gobi-ørkenen i Mongoliet, på et ukendt tidspunkt. Loki lander med et bump efter, at være blevet skudt ud af en tidsportal. Efter lidt forsøg på kommunikation med lokale, på vanlig selvhøjtidelig Loki vis, ankommer nogle kampklædte tropper af af andre portaler. De annoncerer, at Loki er anholdt for, at være en “variant” og for “forbrydelser mod den ukrænkelige tidslinje”.

Endnu en dag på mulitverskontoret

Efter lidt verbal wrestling, forhandlingsforsøg og endelig et kort håndgemæng, der ender med at Loki får en på lampen med en form til tids-forsinkende stav, arresteres Loki. De tidsbeskyttende soldater “nulstiller tidslinjen” og fører Loki til en gammeldags, retro-futuristisk 70er brun og kedelig administrationsbygning.

Han er i halslænke, der via en fjernbetjening kan zappe ham et par sekunder tilbage i tid – så er der styr på den bandit. Loki, her spillet med vanlig skælmsk smil og god komisk timing af Hiddleston (der ser betydeligt ældre ud nu end i den første Avengers-film. Et årti med berømmelse er nok hårdt?).

Scenernes tone er generelt absurd komisk og “let”, indtil det langsomt begynder, at dæmre for Loki og situationens alvor sniger sig ind på ham. Ligesom der er nogle små-fascistiske undertoner i denne administrations udformning, visuelle “flair” og STASI-lignende metoder.



Han skal erkende sin skyld foran en dommer. Straffen er uklar, men det virker klart, at Loki ikke bare kan vende tilbage til “sin tid”. Inden det kommer så vidt, kommer Owen Wilson som papirnusser/funktionær-typen Agent Mobius og midlertidigt redder Lokis røv. Vi er kort blevet introduceret til Mobius i en scene, hvor han, sammen med nogle tidsbeskytter soldater undersøger et gerningssted i Frankrig, i 1549. Nogen har dræbt nogle af agenturets folk under en mission.

Resten af afsnittet forløber næsten udelukkende med scener i og omkring Wilson/Mobius’ kontor, i dette kompleks, som vi ser ligger i noget der ligner en gigantisk, fremtidsagtig high-tech by. Hvor alt, alligevel ser underligt gammeldags sci-fi futuristisk ud.

Hvem styrer tiden?!

Første afsnit af Loki handler meget om nedbrydning, genopbygning og etablering. Der er ikke mange locations, ikke meget udvikling i plot og kortene holdes i, efterhånden vanlig og velkendt Disney/MCU-stil, relativt tæt til kroppen.

Der introduceres en række nye koncepter, idéer og mulige handlingstråde og retninger i rask tempo. Både ting, der skal bruges her i Loki-serien og sikker får afgørende betydning for den fremtidige retning af hele MCU

Det største er klart den endelige introduktion og omfavnelse af mulitvers-konceptet, og TVA (Time Variance Authority). Agenturet, der overvåger multiverser og tidslinjer. Vi får lidt eksposition og baggrund, noget med en gammel krig, på tværs af tid og rum og nogle “timekeepers”, der etablerede TVA, som en kontrolinstans.

Hvem og hvad de er, er stadig uklart. Men, vi flirter formodentlig med nogle guder eler kosmiske skikkelser af en art.

Marvel bruger snydekoder

Da Marvel introducerede tidsrejse i Avengers Endgame, åbnede det både en masse muligheder og a can of worms. Lige så snart man blander tidsrejse ind i fortællinger, er det med at holde tungen lige i munden. Det kan bruges, som et “nemt” og praktisk redskab til, at redde nogle tråde ud. På den anden side, skaber det hurtigt knuder på fortællingen og øger risikoen for plothuller.

Det kan virke som et cop out og “snyd”, men nu omfavner Marvel i hvert fald problemerne tidsrejser har skabt for tidslinjen, og kontinuitet på tværs af MCU. De gør det ved, at tage den nemme, men åbenlyse vej og sige, “fuck it”. Og bare omfavne multivers konceptet og tillade, at “alt kan lade sig gøre”.

Jeg tilgiver gerne brugen af denne form for narrativ “snydekode”. Ellers går der bare hårknude i den, det hele bliver for langhåret og der skal brugs alt for meget tid på, at forklare og udrede kommende fortællinger. Det sagt, tempoet er er lidt gumpetungt og plottet har ikke meget fremdrift, i dette første afsnit. Der kommer, forhåbentlig mere gang i handlingen i kommende afsnit.

Loki greatest hist og tudekiks

Hvor afsnittet dog byder på udvikling og fremdrift, er i karakteristikken af figuren Loki. Det er her væsentlig, at huske på, at der er tale om en 2012 version af Loki. En Loki, der endnu ikke har oplevet alle begivenheder vi, som seere har.

Han flytter sig virkelig meget i løbet af seriens første 50 minutter. Lagene skrælles på effektiv vis af den på overfladen selvsikre, drilske og arrogante skurk. Indtil selverkendelsen, og indrømmelsen overfor seerne, omgivelserne og ikke mindst sig selv kommer snigende og blotlægges. Loki er svag.

Svag, sårbar, ensom og tragisk.

En af Mobius’, der spilles med en jovial “every man” charme af en gråhåret Wilson, redskaber denne erkendelsesproces er, at vise Loki en form for highlight reel. Lokis greatest hits fra MCU, kunne man sige. En smart måde, at genbruge det arkivmateriale serien har adgang til og til at forbinde serien direkte med MCU.

Loki får lov til, at genopleve ting han HAR oplevet. Og dem der kommer til, at ske i MCU EFTER han “krænker” tidslinjen. Hvilket inkluderer hans mors død, som indirekte resultat af hans egne handling. Ligesom han ser Odins sidste scene og han og Thors broderlige interaktioner. Hvor Thor (endelig) giver Loki noget at den anerkendelse, han så inderligt, og hemmeligt higer efter.

Er Lokis endelige skæbne beseglet?

Det får,slutteligt Loki til, at smide facaden og endeligt erkende, hvorfor han er, som han er og gør som han gør. De svar, den rolige og tålmodige Mobius har fisket efter igennem store dele af afsnittet og hans “forhør” af Loki. Det kunne nemt være blevet en rørstrømsk, sentimental og letkøbt omgang. Jeg synes faktisk manøvren fungerer og lander ganske godt.

Det er måske lige vel hurtigt, at Lokis facade smuldre, men det giver figuren og serien noget emotionel ballast. Og retfærdiggør, at den overhovedet eksisterer. Loki, som vi kender ham, ER død, det har vi fået at vide. Hvordan redder Marvel og Disney den, når man, tydeligvis gerne vil beholde figuren? Man både udvikler og nulstiller, på samme tid.

2012 Loki, eller varianten har mulighed for, at opnå en form for frelse. Men, som det udlægges i serien, så er både fremtid og fortid kendt af TVA og ufravigelig. Den ukrænkelige tidslinje dikterer, hvad der kommer til og skal ske. Lokis endelige skæbne er dermed også beseglet, ser det ud til.

Hvordan Loki, og Marvel, kommer ud af den blindgyde må tiden så vise. Her opstår dog et potentielt ret stort problem. Ikke, at Lokis skæbne er fastlagt. Eller en større diskussion om fri vilje og valg kontra noget så filosofisk som skæbnen. Men, at ligemeget hvad, som det ser ud nu, så virker de mulige udfald betænkelige.

Multivers-koncepter kan udvande MCU

Lidt firkantet sagt, og nu udelukker jeg evt. curveballs fra seriens skabere og Marvel, så er der to mulige udfald. 2012 Loki opnår en form for frelse og ender med, at overleve disse prøvelser. Eller, ligegyldigt hvad der sker, så ender vi det samme sted og Loki accepterer sin uundgåelige plads i historien.

Begge udfald truer med, at underminere betydningen af begivenheder i MCU. Både alt der ER sket, og det der kommer fremover. Det kan efterlade seerne med en fornemmelse af, at intet rigtig betyder noget, og frarøve emotionelle begivenheder deres gennemslagskraft. Et andet eskempel er Evighedsstenene. De dukker op i en skrivebordsskuffe i TVA med en henkastet bemærkning om, at de har så mange af dem, at de bruges som brevvægte. Lidt forfattermæssig lemfældig omgang med nogle sten, der har været hele omdrejningspunktet for MCU i et årti.

Multivers konceptet kan dermed både åbne for en masse muligheder, og samtidig udvande det hele. Hvis der altid er alternativer, “varianter” og muligheder for, at nulstille, retconne eller hive figurer ind fra andre tidslinjer eller et multivers, betyder noget af det så noget som helst? Så ender man bare med kulørt underholdning uden nogen form for emotionel ballast og vægt.

Det kan både skade tidligere film, hvor handlingen og figurernes skæbne nu reelt er uden de store konsekvenser og gøre, at man overvejer hvorfor man skulle investere sig i noget nyt. Vi er der ikke endnu, men tankerne lurer i baghovedet, når man ser en serie som Loki.

Hurtige spredehagl:

– Visuelt var første afsnit en blandet landhandel. TVA-bygningen var konceptuelt interessant, men det blev hurtigt lidt ensformigt og brunt af kigge på. Den omkringliggende verden så vi kun i glimt. Den virkede enorm, men CGIen så lidt billig ud.

– Og hvad er det egentlig for en verden TVA ligger og opererer i? Deres medarbejdere gav udtryk for, at de aldrig havde været udenfor bygningen. En sagde, at han ligefrem kun levede ved sit skrivebord. Er de robotter? Slaver? Manifestationer af noget mere flyvsk? Er vi ude i rummet? Udenfor tid og rum?

– Marvel er gode til, at sætte en masse spørgsmål og potentielt spændende plottråde op. Deres historik med, at levere på dem er mere ujævn. Derfor skal man nok være påpasselig med, at overtænke tingene og bare kigge med og se hvad der sker…

– Pacing var et lille problem i første afsnit, der trods antydningen af world building virkede lidt afskåret fra det større billede. Det var setup, baggrund og etablering, men der må gerne komme lidt mere fart i plottet. Især når man kun har 6 afsnit til, at afvikle handlingen.

– Disney Plus skal, selvfølgelig passe på, at de ikke spammer og mætter Marvel-markedet med nu den tredje serie på under et halvt år. Men, på det punkt har Corona-nedlukning også været en blessing in disguise for Disney og MCU. Jo, det har kostet nogle biografpenge og forsinket næste filmfase. Til gengæld har serierne fået lov til at ånde, og vise at de sagtens kan udfylde et filmisk tomrum og ikke kun fungerer som en bro mellem filmene. Det har på mange måder forhøjet seriernes værdi. Og, måske udsat en begyndende MCU-film træthed efter kulminationen med Endgame.

SPOILER SPOILER

– Afsnittets afsluttende twist. Agent Mobius viser sig, at være på jagt efter en anden Loki (variant). Der blandt andet er skyld i TVA agenters død i forskellige tidperioder/tidslinjer. 2021 Loki skal hjælpe ham med at… stoppe… ham selv? Eller en anden udgave af ham selv… Well… det er da… noget?

Begrænser og lukker det fortællingen lidt om sig selv og bliver FOR Loki-centrisk. Bliver symbolikken lidt for tyk, i kraft af at Loki, bogstaveligt skal konfrontere og standse “sig selv”? Fumler Marvel en mulighed for, at introducere en ny, frisk skurk? Det må være endnu en til “vent og se” bunken.

ALT i alt kom Loki serien fint fra start. Der var nogle interessante idéer og koncepter, hvor der er masser af rum til udvikling og råderum til fortællingen. Marvel skal virkelig træde varsomt her, multiverset kan blive svært at styre – eller et nyttigt værktøj.

Jeg var ikke blæst bagover, men bliver gerne hængende. Første afsnit var en solid, over middel oplevelse.