Marvelklubben er tilbage, denne gang med et kig tilbage på et nummer 1 af en gammel serie. Eller, nærmere betegnet et NYT nummer 1 af en allerede dengang gammel serie. Nemlig Hulk nr. 1 fra 1990, udsendt af Interpresse.
Det er så vidt jeg kan se tredje gang, at Hulk fik et nr. 1 på dansk, efter debuten på Winters Forlag i 1980. Den serie løb over i alt 49 numre, indtil 1984, hvor Interpresse overtog udgivelsesrettighederne og startede nummeringen med nr. 10/84. Allerede året efter ændrede de nummereringen fra at være månedlig, ex. nr. 10/84, til blot at være numerisk med et nyt nr. 1.
Hulk overlevede året ud over 12 numre, inden bladet lukkede igen på dansk. Det var nok både et resultat af et lidt overophedet tegneseriemarked og en optimistisk udgivelsesplan fra Interpresse med mange blade hver måned. Og, så løb Hulk ind i Den Skjulte Strid “problemet”, hvor Hulk på dansk var meget længere fremme end de øvrige Marvel-blade, og redaktionen valgte at træde på bremsen.
Det resulterede i, at Hulk bladet for, at trække tiden og få de andre blade frem til samme punkt i den store crossover event, blev fyldt med ældre materiale. Materiale, som enten havde været udsendt tidligere på dansk, eller som bare ikke var af samme kvalitet, som Marvel-læserne havde været vant til.
Hulk relanceres… Igen
Ud over 5 Hulk “Special”-blade fra 1986/87 var der nogenlunde stille omkring den grønne gigant indtil 1990, hvor Interpresse altså forsøgte igen. Relanceringen var ret heldig timet i forhold til, at bladet på amerikansk var inde i en god periode og havde nogle kompetente kræfter på den kunstneriske side.
Peter David havde overtaget den retningsløse, upopulære titel og karakter i 1986, og var faktisk lykkes med, at vende skuden på det hjemlige marked. Et af de store omdrejningspunkter i Davids 11 år lange “run” på serien var, at Hulk led af en form for personlighedsforstyrrelse. Og at Hulk vekslede mellem, at være den ukontrollerbare HULK SMASH og en mere intelligent udgave, hvor Banner havde kontrol over sin grønne side.
En anden grund til, at David fik rettet skuden op var muligvis en vis Todd McFarlane, der begyndte sin korte, men meget succesfulde karriere hos Marvel i disse år. At McFarlane allerede i 1990 var en superstjerne, fremgår også af de redaktionelle sider i bladet, hvor der gøres opmærksom på, at The Todd er landet, nu på dansk.
Men, først fra NÆSTE nummer! Yes, vi skal lige vente lidt på David og hans “take” og Hulk-hold og igennem et nummer skrevet og tegnet af nogle midlertidige navne på titlen.
En splittet Hulk
Første del af bladet er skrevet og tegnet af gode, gamle Al Milgrom, som man kender fra et væld af Marvel-titler fra 80erne. Også på dansk, hvor han blandt andet havde fingre i Alliancen og Edderkoppen.
Vi dumper ind i historien efter, at Bruce Banner og Hulk er blevet adskilt. Banners molekylestruktur er dog blevet ustabil efter adskillelsen og han beslutter, at lade sig smelte sammen med Hulk igen. I mellemtiden er Banner også blevet gift med Betty Ross. Ligesom der har været en episode, hvor en S.K.J.O.L.D. agent, Carolyn, er blevet dræbt under en træfning mellem S.K.J.O.L.Ds Hulkjæger-gruppe, Doktor Sampson og Hulk.
Det er altså på vanlig vis med dansk Marvel, historien er i fuld gang når vi starter og Banner er fastspændt i en eller anden molekylemaskinedims på “Hulk-basen”, hvor Dr. Samson er i gang med sammensmeltningen. Eksperimentet ser ud til, at lykkes og Hulk og Banner er igen ført sammen.
I den anden ende af basen er General Ross i gang med egne eksperimenter, sammen med nogle lyssky S.K.J.O.L.D. typer, der ønsker hans hjælp med, at slippe af med Hulk. Eftersom Ross er blevet smidt ud af militæret mener de, at han er manden til jobbet. Hvis de selv gør det, og Banner omkommer i samme ombæring, ville det give dårlig presse!
Bruce Banners store badedag
Det viser sig, at Hulk og Banner sammensmeltningen endnu ikke er stabil og han/de “flimre” frem og tilbage mellem, hvem der har kontrol over Banners krop og sind. Hvilket medfører, en for tiden, ret grotesk “body horror”. Banners ansigt dukker op på Hulks krop og forsøger, at bryde ud – og beder de tilstedeværende, der også tæller Betty om, at dræbe ham. Dræb Banner = dræb Hulk.
Der følger en række forviklinger, sniksnak og shenanigans på basen og de to grupperinger. Dr. Sampson, der er godt forslået efter seneste sammenstød med Hulk, forsøger at hjælpe. Vi skal have Hulk lokket ned et eller andet molekylekar/bad, som gør something something. Åh, Rick Jones, mislykket rockstjerne/café trubadur/superhelte sidekick/douchenozzel er her også, og forsøger på vanlig vis, at redde dagen med sin indgriben.
Hulk ender slutligt i badekarret og… dukker op i røg og damp som… den grå Hulk! Nu, tilsyneladende under kontrol af Banner. The end?
Postordre ZZZZAX levering til Hulk-basen
Efter de redaktionelle- og klubsiderne hopper vi et par dage frem. Tidligere nævnte agent Carolyn skal begraves, midt ude i ørkenen ser det ud til. Der er en anspændt stemning blandt de få deltagere, som blandt andet tæller The Ross-Banners, Samson, Dick Jones, diverse S.K.J.O.L.D typer og en vis John La Roquette.
Han især virker meget opsat på, at pege fingre i retning af Banner/Samson, hvad angår ansvaret for Carolyns død. Samson peger tilbage på John, hvilket han ikke tager så pænt. På bilturen “hjem” skumler Banner lidt over mulig skyld, Betty afviser. Ah ja, det gode gamle guilt trip.
Tilbage på Hulk-basens skurke-S.K.J.O.L.D. afdeling har de uniformerede lømler fået noget spændende med posten fra Vest-Alliancen. Et væsen af en art, der består af “levende elektricitet”, som går under det mundrette navn ZZZZAX. De skal have ham overført fra post-tuben til en mere sikker opbevaringsenhed. Det går cirka lige så godt, som man kunne forvente.
ZZZZAX kortslutter basens system, hvilket blandt andet betyder, at Banners i forvejen dårlige nattesøvn i en sikret celle (for at holde styr på Hulk om natten) forstyrres. Samtidig, i nattens mulm og mørke på en øde landevej er en lastbil ved, at pløje ind i en mystisk, gigantisk skikkelse. Skikkelsen kvaser lastbilen. Hvem var nu det?
Jobsamtale, torturscene og Heavy Metal Hulk
Det ser ud til, at nattens postyr ikke har fremprovokeret en Hulk-forvandling hos Banner. Samson bliver fyret fra sit undervisningsjob på universitetet af en eller anden dame, der dukker op på basen. Hun valser åbenbart bare ind, tidligt om morgenen og finder ham? S.K.J.O.L.D. tilbyder straks Samson et nyt job hos dem, som en form for Hulk-konsulent.
Deres metoder er også lidt tvivlsomme. For lige, at være sikker på, at Banner er i kontrol, tæver de ham lidt i en torturlignende scene, som Banner åbenbart er helt OK med? Lige da alt virker fine and dandy braser en langhåret, grøn Hulk agtig skikkelse, ham fra landevejen tidligere, ind på basen og laver ballade.
Det ender med en konfrontation i ørkenen udenfor basen, hvor hårmetal-Hulk kidnapper Banner. Hæftet igennem er det blevet mere end antydet, at denne nye Hulk er Rick Jones, der har været en tur i molekylebadekarret, da han forsøgte at hjælpe Banner/Hulk tidligere i bladet.
Bladet rundes af med en Rick Jones “biografi”, hvor hans baggrundshistorie hurtigt genfortælles.
“Klassisk” 80er Marvel møder de “edgy” 90ere
Hvor første del af hæftet havde noget genkendeligt og familiært over sig med Milgroms streg, klassisk 80er marvel, så indvarsler anden del, skrevet af Bob McLeod og tegnet af Steve Geiger, på flere punkter 90erne. Stilen er stadig 80er Marvel, men elementer som den mere “lean” muskuløse og langhårede Hulk, samt hestehale Sampson, de mere “edgy” 90ere.
Historierne er sådan set fine og afvikles i et godt tempo, men man kommer ikke udenom, at vi starter “i løb” og der er mange handlingstråde allerede i spil. Nogle bliver rundet af, nye tages op. Det giver en lidt hektisk og rodet fornemmelse.
Det er nok svært, at undgå når der ikke er et naturligt startpunkt, at hoppe på, eller en genstart af en titel. Som gammel Marvel-læser var man vant til, at sådan var det bare med Marvel på dansk. Man forsøgte bare, at hænge på og så kørte det derudaf.
Som jeg husker det, så var det ikke dette faktum, som var mit problem med Hulk. Problemet var, at historien bare ikke rigtig fangede mig. Hulk var aldrig blandt mine favoritter dengang, men man købte jo alt man kunne opdrive af Marvel på dansk. Som den lille tegneserie-junkie man var.
Haltende Hulk er stadig en uopslidelig Hulk?
Det hjalp nok heller ikke, at Hulk havde en usikker og ujævn udgivelseshistorie på dansk. Figuren fik aldrig helt fat igen efter den indledende popularitet. Det skyldes, måske også, at figuren i sin kerne er lidt begrænset. Det gør så, at man er nødt til, at brede mytologien ud og så er det som om, at fokus hurtigt bliver lidt sløret.
Hulk er i bund og grund også horror, eller en skrækhistorie. Den slags havde sin storhedstid i tegneserier for mange år siden, hvilket kan have begrænset figurens appel. Faktisk er det måske først indenfor de seneste år, at det virkelig er lykkes at bevare dette element og fortælle virkeligt gode historier med Hulk.
Derfor skal der også lyde en anbefaling til, at man tjekker Al Ewings Immortal Hulk serie ud. Den er ganske fremragende og det bedste Hulk jeg kan mindes, at have læst.
Hulk nr. 1 tilgengæld? Tja, hæfter virker både som en gammel ven, fra en svunden tid og med moderne øje, som en indvarsling af hvad der ventede i 90erne. På godt og ondt. Men, det er også stadig Hulk. Og har sin egen, lidt særprægede tone og et figur-galleri, der eksisterer lidt ved siden af det øvrige Marvel-univers.
Et lettere grotesk, grønt hjørne af Marvel, som jeg muligvis godt kunne finde på, at genbesøge og dykke lidt videre ned i. Der er jo flere gamle Hulk-blade i bunken, så…
