Pulpet art house film i grafisk novelle format
Dracula, Motherf**ker! er en af de nyeste bøger jeg har læst, både hvad angår udgivelsesdatoen og hvor frisk i erindring den er for mig. Bogen udkom i oktober, jeg læste den søndag aften (d. 19/12), eller nærmere bestemt så startede jeg ved 18.15 tiden og var færdig 18.30… Så nåede nærmest ikke at slå mave efter aftensmaden, inden den var færdig.
Ja, det er en kort og hurtig læst sag, som forfatter Alex de Campi og tegner/farvelægger Erica Henderson har samarbejdet om og udgivet via Image Comics. Godt nok strækker historien sig over flere århundreder, og der er sådan set også masser af plot. Det er er bare meget kondenseret, komprimeret og ikke mindst virkelig effektivt fortalt. Det er også bogens helt store force, en meget flot bog udsendt i hardcover og trykt på “rigtig”, dejligt tykt papir. Du skal ikke læse den her for plottet og for at få en stor oplevelse, hvad historien angår. Så bliver du skuffet og understimuleret – det her er lige så meget “kunst”, et koncept og et studie i forskellige teknikker.
Men historien ER tynd, også selvom den strækker sig over omkring 70 sider. Kort fortalt går den ud på, at 3 af Draculas “brude” hamrer ham fast i en kiste i Wien, i 1889. Han slippes fri fra sit fængsel af en Hollywood starlette i 1974s Los Angeles, hvor han skal være en form for hovedattraktion til en dekadent Hollywood fest. Det går lige så godt som man kunne forvente. Historien udfoldes og fortælles gennem øjnene af sladderbladsfotografen Quincy Harker (navngivet efter en karakter i Bram Stokers Dracula), en anden form for blodsuger. Han lever af, at sælge billeder af døde mennesker til tabloiderne. Kan en anløben fotograf og nogle rebelske brude standse det tørstige monster, der er sluppet fri i Los Angeles?
Og det er sådan set dét. Det betyder dog ikke, at der ikke takles store temaer og at man, hvis man vil, kan læse en masse ind i historien. Der bestemt ikke tale om en typisk Dracula-fortælling, hvor Dracula er en aldrende, aristokrat, klassisk film-vampyr eller en stilet og sexet skurk med en dyrisk tiltrækning. Han ER et dyr. Eller nærmere end form for dæmonisk skyggemonster, som har et skræmmende og bizart udseende. Hans farlighed består ikke i, at han på nogen måde er charmerende og forførende. Ligesom det taler til bogens fordel, at den ikke forfalder til billige, måske forventelige tricks, som nøgenhed og sex.
Hvorfor tager gamle, magtfulde mænd så unge brude?
Bogens Dracula er en skikkelse, som på en måde eksisterer udenfor tid og rum. Symboliseret ved, at han ikke rigtig tegnes indrammet i paneler, han er rent tegneteknisk også løsrevet fra bogen. Helt ned til, at hans begrænsede sprog flænser siderne og flyder ud over dem. Samtidig er han helt grundlæggende en kvindeundertrykkende skikkelse, der holder hans brude i et jerngreb af frygt og forsøg på kontrol. Alex de Campi fortæller selv, at bogen kan læses som en sjov, ophedet pulp fantasi, men også som en fortælling om hvordan magtfulde, aldrende mænd uhindret har kunnet udleve deres rovdyrsdrifter overfor kinder, som tror det ville blive anderledes for dem. “Why does a creature so old take brides so young?”.
Det er måske meget moderne, og det kan muligvis få nogle til at stejle, når både forfatter og tegner/farvelægger tilmed er kvinder, men det her er ikke en “feministisk bog”. Eller på anden vis noget, der prøver på at hamre en eller anden politisk agenda igennem.
Dracula får bare som fortjent og de undertrykte rejser sig imod ham. Her er vores protagonist Harker måske lidt mere en passiv størrelse, en observatør når handlingen udspiller sig. Men det lægger også helt i tråd med, at han jo i form af sit lidt lyssky job netop er en betragter, og en der lever af at lurer i skyggerne – igen fristes man til også at kalde ham en slags vampyr.
Visuel tyngde og sider der drypper og smitter af
Generelt er stemningen dyster og dunkel, og alle scener udspiller sig om aftenen eller natten, hvilket naturligt afspejles i farvepaletten og brugen af begrænsede lyskilder og skygger. Og farverne, farvevalget og selve trykningen er en af bogens helt store højdepunkter. Hendersons arbejde er forrygende flot og stemningsfuldt. I det begrænsede, men virkeligt gode og interessante ekstramateriale forklarer hun, at hun blev advaret om, at denne form for papir ville suge farverne til sig. Det kan ses og praktisk talt mærkes. Sider virker dyppet i farve i en sådan grad at de næsten stadig virker våde og “tunge”.
Det er med til at give siderne og bogen noget, som næsten kunne minde om en ekstra følbar vægt og tyngde. I forvejen har hun ramt en stil, som oser af grindhouse, art house cinema og sen-60er/start-70er psykedelika.
Men selvom bogen er et visuelt orgie, så strøg jeg igennem den første læsning i tiltagende højt tempo. Også i en sådan grad, at jeg blev bevidst om det under læsningen og begyndte at prøve på, at bremse op, tage billederne mere ind, eller i hvert fald bare sænke farten. Bogen er dog så velkonstrueret og gennemtænkt hvad layout angår, at det er meget svært, selv når man tænker over det. Henderson forklarer i ekstramaterialet, at hun har tænkt meget over netop layoutet. Siderne er nøje gennemtænkt og handlingen udformet så overgange, cliffhangers og “afsløringer” er placeret på venstre side af læseretningen. Det gør, at øjnene uvilkårligt skøjter hen over siderne og pløjer igennem bogen.
Er der kød nok på den bloddryppende historie?
Jeg blev altså helt bevidst om måden jeg læser og i dette tilfælde konsumerer tegneserier på. Det er jævnligt noget jeg skænker en kort tanke, at jeg af og til sluger det her medie for hurtigt og ikke giver det tid til at ånde og bundfælde sig. Det går især ud over tegningerne. Men med Dracula, Motherf**ker! er det næsten en pointe i sig selv og en del af legen. Noget skaberne selv har ønsket både at gøre opmærksom på og bidrage til ved bogens udformning.
Dracula, Motherf**ker! er pulpet underholdning, mere seriøs kunst med dybe og alvorlige temaer og en leg med teknikker. Det er det sidstnævnte, som jeg umiddelbart fik mest ud af. Dermed ikke sagt, at jeg ønsker at negligere de større emner, som de Campi og Henderson ønsker at formidle og udtrykke her.
Det kan dermed også være fristende, at bedømme Dracula, Motherf**ker! som stil over substans. Og selvom den er visuelt overvældende stil kan virke retro-smart og “blæret”, så sidder jeg dog alligevel med en god mæthedsfornemmelse efter det korte måltid. Måske er det sansebombardementet i kombination med tempoet?
I sidste ende er bogen dog nok ikke for alle, og prisen på 149 kr. i forhold til hvor hurtigt den er læst gør også, det her er en investering jeg synes man lige skal overveje – måske lige smage på den inden og se om det er noget der taler til en, på et eller andet plan? For mig gav den dog stof til eftertanke, blandt andet at jeg egentlig aldrig har tænkt over Dracula/vampyr-historier ud fra en vinkel, hvor det kunne handle om psykisk og fysisk misbrug af kvinder. Og magtforholdet mellem mænd og kvinder.
Ikke at alt absolut skal handle om ligestilling, eller stukturer angående køn i vores samfund, men det har alligevel været tankevækkende i den forstand, at det minder mig om, hvor dybt den slags løber. Grunden til, at jeg ikke altid tænker på det er jo, at det er indgroet i hele vores samfund og kultur. Dermed er jeg også en del af problemet, fordi jeg ikke altid lægger mærke til det. Så nok er Dracula, Motherf**ker! på et overfladisk plan en kort fornøjelse, men måske værd at have med i baghovedet?
Plus:
– Hæsblæsende og velkonstrueret fortalt
– Kan du lide kulørt pulp, så er den sølet til i det
– Sjovt twist på Dracula myten
– Nem og underholdende at læse
– Gode budskaber og på sin vis tankevækkende
– Visuelt imponerende og gennemtænkt artwork hele vejen rundt
– Kort, men godt ekstramateriale
Minus:
– Pris i forhold til den korte læsetid er nok en smagssag
– Selve historien kan virke noget letbenet
Konklusion:
Det vil nok være meget individuelt, hvor meget og hvad man får ud af Dracula, Motherf**ker! Derfor bliver det også en forsigtig anbefaling herfra, jeg nød den og fik noget ud af den ud over selve fortællingen. Men, hvis man har mulighed for det vil jeg anbefale, at man ser den an. Det er en bog du skal købe fordi du gerne vil have den stående på reolen, hvor den måske ikke fylder meget, men den venter bare på at sætte tænderne i dig.