Velkommen til det første indlæg her på bloggen, hvor jeg af og til vil sludre lidt om ting der falder lidt udenfor de øvrige kategorier her på siden, men stadig i en eller anden udstrækning handler om tegneserier. I denne omgang vil jeg kigge på 7 fede forsider fra min egen samling, senere kommer der nok en tilsvarende med de knap så fede.
Det er selvfølgelig subjektivt og smag og behag, forsiderne må gerne afspejle indholdet af selve hæftet så meget som muligt, være en god appetitvækker osv., men det afgørende er, at den på en eller anden måde fangede mig og er mindeværdig. For at begrænse udvalget lidt, så har jeg valgt at fokusere Marvel-udgivelser fra Interpresse, da det stadig er kernen i min samling.
7 fede forsider fra samlingen:
Edderkoppen nr. 1/85
Egentlig en meget enkel forside, hvis motiv dog har noget nærmest ikonisk over sig i sin enkelthed. Edderkoppen i fuld figur ovenpå et enormt, truende Rambukken-ansigt. Vores helt i sin kulørte dragt, skurken holdt i mørkere/grå toner, så kontrasten bliver endnu større. I historien er Rambukken også en kæmpe, nærmest ustoppelig trussel, som om han i overført betydning er lige så stor i forhold til Edderkoppen som afspejlet her. Men vores helt viser med sin positur, at han er klar til at tage kampen op mod den tilsyneladende overmagt!
Forsiden stammer fra det amerikanske The Amazing Spider-Man # 230, The Unbeatable Foe, og er krediteret til både John Romita Jr. og Al Milgrom.
Edderkoppen Nr. 45
Vi hopper lidt frem i den danske Edderkoppen-kronologi til Nr. 45, hvor Keglekongen på forsiden skiller Den Sorte Kat og Edderkoppen ad. Det er på mange måder kulminationen på den tråd i historien der har kørt i årevis, men forsiden her virker som et form for slutpunkt. Endelig lykkes det for den store fare, der hele tiden har luret i skyggerne og trukket i trådene, at ramme Edderkoppen (og Den Sorte Kat) og udnytte deres svage punkt: deres forhold.
Så det er en forside der også lever i kraft af sin forhistorie, der giver den ekstra betydning. Igen er skurken overdimensional i forhold til vores helte, så på den måde spiller den på nogle af de samme virkningsmidler som forsiden med Rambukken. Men hvor Rambukken fremstår som en akut, voldsom trussel virker Keglekongens portrættering mere afmålt, en kæmpe kile der borer sig ned mellem Katten og Edderkoppen.
Det er endnu en Al Milgrom forside, denne gang fra Peter Parker, The Spectacular Spider-Man # 98, men selve historien i bladet stammer fra #100, kaldet Breakin’. Og så synes jeg, ud fra de billeder jeg har kunnet finde, at farvelægningen af den danske udgave er noget pænere end originalen?
Edderkoppen nr. 68
Vi hopper et par år frem igen, til nr. 68, til denne Rich Buckler tegnede forside, der stammer fra det amerikanske Peter Parker, The Spectacular Spider-Man # 119, mens historierne i bladet er taget fra både #119 og #116.
Der er egentlig ikke så meget at sige til den, ud over at vi igen er lidt i Rambukken-farvand, med en helt der er størrelsesmæssigt overmatchet i forhold til en skurk. Denne gang bryder forsiden dog en form for 4. væg, hvilket er det der gør at det er en af de forsider jeg husker fra min barndom. Sabeltand, der er skurken her, flår bogstaveligt talt forsiden i stykker med sine skarpe klør og dermed flosser han også Edderkoppen, her iført sin sorte dragt. Det ser sgu’ bare sejt ud!
Igen synes jeg ved en hurtig sammenligning, at den danske udgave af forsiden er flottere end den amerikanske original. Både i farvelægningen, men også fordi den er uden teksten “Sabretooth’s back!”. Jeg kan godt lide den tekstløse, hvor billedet taler for sig selv.
Projekt X nr. 8/85
Der er flere flotte Projekt X forsider fra denne tid (man kunne også have valgt nr. 2/85, men der er lidt for meget tekst til min smag), men valget er faldet på en med et ret enkelt, men meget dramatisk og sigende design. Føniks omgivet af et flammehav, taget fra det amerikanske Phoenix #1, men i den danske brugt til at pryde forsiden af et hæfte med historier The Uncanny X-Men # 137: The Fate of the Phoenix! (1980) og The Uncanny X-Men # 138 : Elegy (1980).
Som man kan se på titlerne og nummereringen er vi godt inde i Chris Claremont og John Byrne samarbejdet og Føniks-sagaen, forsiden opsummerer den historie på enkelt og effektiv vis, hvor det ikke mindst er ild-farverne, som brænder flot igennem. En fin detalje er Føniks-fuglen, der spejler Jean Greys attitude og positur og gør truslen mod X-Men dobbelt.
Born Again nr. 1 + 2
Her snyder jeg, hey, det er mit blog-indlæg, og slår to forsider sammen. Både fordi jeg ikke kunne vælge og fordi de på virkningsfuld og meget dramatisk vis sætter tonen for historien om Matt Murdock og Dæmonens fald og hvor langt ud Keglekongen formår at presse og nedbryde ham, indtil han ikke kan tage mere.
Historien, der er baseret på adskillige Frank Miller og David Mazzuchellis Daredevil hæfter der tilsammen udgør den berømte og roste Born Again storyline. Udsendt på dansk som en mini-serie på 4 blade i 1988/89. Blad nr. 1 bærer undertitlen Keglekongens Hævn, hvor han på forsiden lurer som en grinende plageånd i baggrunden over Dæmonen, der posere kampklar på et regnvådt hustag. Konflikten er hermed straks etableret, og billedet emmer af dunkel stemning og en nedslående atmosfære.
Forsiden til blad nummer to er langt mere voldsom, men også ganske enkelt. Keglekongen ligger fældet i en pøl af knaldrødt blod mod en kulsort baggrund, mens en sammenbidt Matt Murdoch i civil står med knyttede, blodige næver over sin besejrede modstander. Kontrasten med rødt og sort får virkelig motivet til at stå ud og virke endnu mere råt, men det giver det også et lidt drømmende skær – er det virkelig Matt Murdoch og ikke Dæmonen, som har slået sin mægtige modstander? Nå ja, og så ser Keglekongen også stendød ud, det skader da ikke dramaet!
Warlock nr. 2
Vi skal lidt tilbage i tiden, 1986 var året Warlock 2 udkom på dansk, et stort sort/hvid hæfte der samlede en række af Jim Starlins kosmiske Warlock historier. Forsiden er fra det amerikanske Warlock #15 og en af de mest mindeværdige forsider fra min barndom. Farverne, de underlige figurer, der ikke lignede noget andet jeg kendte fra Marvel-udgivelserne på dansk, den “kosmiske” følelse og Adam Warlock for fuld udblæsning i centrum med en mystisk lysstråle strømmende ud mod læserne. Jeg var tryllebundet af den forside!
Desværre var indholdet, der stammer tilbage fra 1976 da Starlin var gået full cosmic, noget der gik lidt ud over min unge fatteevne. Jeg var kun 7 år gammel, og forstod ærlig talt ikke meget af selve historien og dens filosoferen over liv og død. Det var nok for stor en mundfuld, når man var mere vant til en jokende Edderkop? Men den forside…
Kappe og Kårde nr. 1
Endnu en forside, hvor det var selve motivet der fangede mig mere end selve historien dengang. Som jeg kun kendte fordi en af mine gode venner ejede hæftet. En fortælling om to teenagere der bekæmper stofmisbrug var nok også lige i overkanten, men her mange år senere da jeg selv har anskaffet mig hæftet har jeg forelsket mig lidt i disse ellers evige bi-figurer.
Men forsiden husker jeg fra dengang, bladet samler historier fra Cloak & Dagger #1 til #4, men forsiden, tegnet af Rick Leonardi og Terry Austin, har brændt sig fast i hukommelsen. Endnu et tilfælde, hvor jeg foretrækker det lidt mere falmede look og farverne på den danske udgave kontra den mere pang-farvede original. Især baggrunden, der i den danske version er holdt i mere brune og jordfarvede nuancer, men er ret gennemtrængende lilla i den amerikanske, giver den et mere passende “gritty” og slidt look, der matcher historien fra den nedslidte storby lidt bedre i min optik.
BOBLER: Edderkoppen nr. 10/84
Og lige en lille bobler til sidste, den ikoniske forside fra Marvelklubben nr. 1, Edderkopppen nr. 10/84, det første Interpresse blad på dansk. Det ER en flot og velvalgt forside med Edderkoppen der svinger en i møde foran en gruppe superhelte, en effektiv måde, at introducere universet på. MEN, grunden til at jeg kun har taget den med som bobler er, at det også lidt er “snyd”. Der er nemlig ikke tale om en rigtig forside i den forstand, at den faktisk stammer fra en plakat, udgivet i et Marvel team-up fra 1983.